Projekt
Artsrigdom 2021
I den første fase af projekt Artsrigdom på Den Frie
Lærerskole arbejder vi med at optimere mangfoldigheden af blomster og insekter
på skolens område.
Midt i december fik vi gjort udgravningsarbejdet til 5 blomstermarker,
som ligger i den sydlige del af skolens campus, på begge sider af en grusvej mellem
solfangeranlægget og et par af skolens kollegier.
Vi har i et af udvalgene under skolens Bæredygtighedsudvalg
lavet en plan for, hvilke arter af blomster vi ønsker at dyrke i de 5
blomstermarker. Planen er foreløbig og afprøves i denne dyrkningssæson; vi arbejder
ud fra den naturvidenskabelige metode og lægger fra land baseret på hvad vi har
og har kunnet finde af viden og inspiration, så gør vi os erfaringer og noterer
resultaterne, som vi så bruger i planlægningen af næste sæson, nu lidt klogere.
Ideer og principper bag arbejdet med blomstermarkerne:
-
Blomstermarkerne er almenpædagogiske og
naturfaglige forsøgsmarker; de er marker i den forstand at
o
vi primært dyrker enårige planter, på en måde
som er til særlig glæde for insekterne og for øjet
o
det udbytte vi går efter (udover at høste frø
til tilsåning af egne og andre skolers blomstermarker næste år) er læring og
indsigt om mennesket og naturen, om hvordan vi kan leve sammen med en rigdom af
andre arter, på en bæredygtig, oplivende og oplysende måde (jfr. de frie
skolers historie og værdisæt)
o
at vi kan ”viske tavlen ren” efter et
dyrkningsår og lægge nye planer for næste års dyrkning, ud fra den erfaring,
inspiration og nye ideer, som vi har fået i mellemtiden
-
Blomstermarkerne passes primært af de
studerende, som har fællesfaget ”Balancen”, i samarbejde med naturfagslæreren;
ambitionen er at det praktiske arbejde i markerne lægges i timerne og i
forberedelsen til timerne, at det meste gøres med hånden og enkle redskaber og
at arbejdet i det hele taget gøres i fællesskab, under samtale og sang, og på
en sund og fornøjelig måde
-
Vi eksperimenterer med at begrænse især græsser
og andre uønskede planters udbredelse i markerne på så biologisk og
arbejdsmæssigt smarte måder som vi kan finde
o
Vi sår Liden Skjaller i græsområderne op til
markerne, som snylter på græssernes rødder og begrænser deres vækst
o
Vi slår markerne med le og fjerner afslættet
fra dem, for til gengæld at bruge det til at berige køkkenhaverne
o
Vi har fået lagt et lag af udvasket grus ud
under anlæggelsen af to af de magre marker (se billede nederst), med det formål
fra starten at få en næringsfattig jord, som – alt andet lige – kan gøre det
lettere for vilde blomster og sværere for græs, brændenælder oa.
næringselskende og dominerende at trives.
Her først i februar ser dyrkningsplanerne således ud:
1.
Nathaven
2.
De vilde planter i centrum
3.
Den magre og blomsterrige havremark
4.
Den magre og blomsterrige boghvedemark
5.
Morgenfruemarken – i blomst fra april til
november
I nathaven sår og planter vi arter som Kæmpenatlys og Natviol
– med det formål at skabe en have, som blomstrer og dufter om aftenen og natten,
til glæde for de insekter og de mennesker, som er aktive på den tid af døgnet.
I haven med de vilde planter i centrum dyrker vi udvalgte
arter af vilde planter som Cikorie, Blåhat, Hvid Okseøje, Røllike og Rejnfan –
med det formål at fremme udbredelsen af, kendskabet til og glæden over vilde
danske planter og insekter.
I den blomsterrige havremark dyrker vi Sort Havre iblandet
godt med Kornvalmue, Kornblomst og Klinte – med det formål at eksperimentere med
at lave en form for skolemarker, hvor gamle landbrugsafgrøder dyrkes og vises
sammen med en rigdom af blomster, til glæde for øjet og for insekterne i
landbrugslandet.
I den blomsterrige boghvedemark dyrker vi Boghvede, der i
sig selv er blomsterrig og insektvenlig, sammen med andre blomsterplanter, der æstetisk,
insektvenligt og dyrkningsmæssigt passer sammen med boghveden på mager jord;
måske bliver det arter af violer og valmuer.
I morgenfruemarken eksperimenter vi med at holde disse
varmtfarvede og insektvenlige blomster i blomst så længe som muligt over året;
her først i februar har vi forspiret de første planter, som vi kultiverer frem
lyst og køligt og klar til udplantning, så snart det er muligt. Fra foråret sår
vi frø ud hver 14. dag, og senere slår vi den del af marken, som ikke skal give
frø til næste år, med le, så planterne blomstrer igen.