Træning i samarbejde og i selvledelse

Teori om samarbejde

I vores træning af samarbejde bygger vi på Ichak Adizes teorier, fordi de efter min vurdering og erfaring er velunderbyggede, overskueligt og meget anvendelige.

Ifølge Adizes er der 4 funktioner, som er nødvendige for at skabe et velfungerende team, hvad enten det er et arbejdsteam i en virksomhed, et lederteam eller et lærerteam. De 4 funktioner er entreprenøren, producenten, administratoren og integratoren.

Intet menneske kan rumme alle 4 funktioner i fuld grad, ikke mindst fordi nogle af dem er modstridende eller modsatrettede. Da alle 4 funktioner imidlertid er nødvendige for at få tingene til at fungere optimalt, så har vi brug for hinanden – og for hinandens forskelligheder – og blandt andet derfor må vi træne os i at blive så gode som muligt til at samarbejde.

Alle 4 funktioner er lige værdige, lige værdifulde og lige nødvendige, hvilket  - især i pressede situationer – kan være svært at indse, især fordi man typisk selv har 1-2 af funktionerne i fuld blomst og derfor let kommer til at anse sine egne styrker for at være de mest værdifuld, og tilsvarende let kan være irriteret over eller direkte blind for de andre nødvendige funktioner.

Jeg har lavet denne her oversigt over de 4 funktioner:

Man kan blandt andet bruge denne teori til at kende sine styrker og erkende sine svagheder: Hvilke funktioner er du stærk i? Hvilke funktioner er du svag i? Man kan beskrive sin funktionsprofil ved at bruge forbogstavet for de fire funktioner; stærke funktioner med stort bogstav og svage funktioner med lille bogstav – for eksempel: EPai.

Vejledning i samarbejde og i selvledelse

Hvordan kan man lære at arbejde sammen med andre mennesker i en gruppe/et team, således at man balancerer det at arbejde effektivt, produktivt og målrettet med det at have fokus på høj trivsel, frihed og plads til udvikling?

Indledning

Der er for tiden bred konsensus om, at en god lærer skal

-        Have en god faglig viden og være god til at formidle den (faglig formidling)

-        Være god til at samarbejde og kommunikere (relationskompetence)

-        Være en god leder

I Balancen arbejder vi med at træne relationskompetence og selvledelse igennem gruppearbejde/teamsamarbejde. Vi træner således i samarbejde og selvledelse samtidig med at vi arbejder med udeskole og bæredygtighed ude i Lærerskolens skolehaver, eller med krop & sundhed i vinterhalvåret.

Det gør vi i praksis ved at have forløb, hvor en del af undervisningstiden foregår i selvorganiserende grupper, som ved fælles kraft skal løse en række konkrete opgaver (ligesom meget arbejde foregår ude i skolerne), og mens man gør det blive klogere på og dygtigere til samarbejde og selvledelse.

Udover at bruge denne vejledningsside er det meningen, at man mobiliserer sine egne livserfaringer om samarbejde og om selvledelse – såvel negative (sådan skal det IKKE gøres) som positive (DET fungerede rigtig godt…) og målrettet arbejder på at blive bedre til samarbejde og selvledelse ud fra dem.

Ud over at træne egne færdigheder så er det meningen at man bliver mere bevidst om andre menneskers anderledes måder at opfatte, tænke og arbejde på, udvikler en lidt større evne til at kunne acceptere og rumme mangfoldighed og forskelligheder og ikke mindst til at kunne arbejde bevidst og konstruktivt med at  få det bedste ud af det, finde gode løsninger og – om muligt - vende problemer og udfordringer til noget man kan lære af.

Endelig er det håbet, at samarbejdet i et eller andet omfang giver den opløftende oplevelse af at løfte i flok; af bevidstheden om at vi kan meget mere sammen end vi kan hver for sig.

Konkret vejledning i samarbejde i en gruppe

1)     Lær at planlægge og styre et gruppe/teamarbejde:

a.      Styr på forventningerne til hinanden: Lav en brainstorm og en drøftelse af, hvilke forventninger I hver især har til hinanden og til jer selv. I kan tage udgangspunkt i punkter som:

                                                    i.     Hvilke menneskelige ressourcer har vi i gruppen: Hvad kan I hver især bidrage med af menneskelige ressourcer som viden, erfaring, kompetencer, engagement, et åbent sind, godt humør mv.?

                                                   ii.     Er der nogen i gruppen som har behov for særlige hensyn? I hvilken grad vil resten af teamet vise disse hensyn?

                                                  iii.     Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver irriteret/vred/krænket/utilpas i en grad, så jeg føler at jeg er nødt til at reagere under teamarbejdet – og altså ikke kan rumme det, glemme/tilgive det eller bearbejde det senere?

                                                  iv.     Hvordan og hvornår melder man afbud til teamet?

b.      Styr på dagsordenen:

Hvert team er selvledende og jeg foreslår at I gør det på den måde, at der hver gang der er gruppearbejde på dagsordenen i Balancen er en dagsorden og en mødeleder.

Mødelederens opgave er at få lavet en dagsorden for dagens gruppearbejde, enten i forvejen eller på selve mødet, og at prøve at lede mødet på en måde, så det bliver effektivt, konstruktivt og med mulighed for at gruppens medlemmer bedst muligt kan bidrage med det de er gode til og ved noget om.

Dagsordenen kan indeholde punkter som et kort tjek – ind, hvor man tager en runde med personlig status/trivsel for hvert enkelt teammedlem (eventuelt blot i form at et tal på en skala fra 1-5), dagens opgaver, fordeling af gruppens medlemmer på opgaverne (hvordan bruger vi de menneskelige ressourcer vi i dag har til rådighed mest effektivt, fornuftigt og fornøjeligt? Et råd: Skær ned på den tid, hvor hele gruppen mødes samlet – og optimer arbejdet ved at fordele grupper i par, som så løser forskellige opgaver), et kort tjek- ud med eftertanke & evaluering samt hvad vi skal huske til næste teamarbejde.

Jeg vil anbefale, at man skiftes til at være mødeleder, så flest muligt får lejlighed til at træne denne vigtige lærerkompetence op.

c.      Overblik over hele gruppearbejdet:

Gennemgå opgavebeskrivelsen (den ligger nederst i undervisningsplanen) på en sådan måde, at alle gruppens medlemmer er med på hvad det er der skal laves og nås i løbet af den tid der er afsat.

d.      Udvikling af egne ideer: kreativitet og innovation i teamarbejdet

I Balancens arbejde med kreativitet og innovation i gruppearbejdet støtter vi os bl.a. til den teori, at det er mest frugtbart og tilfredsstillende at arbejde kreativt ”på kanten af boksen” i stedet for at tænke helt ”ud af boksen” – hvilket betyder, at man tænker kreativt indenfor nogle udstukne rammer (svarende til kanten af boksen; i vores tilfælde de rammer som jeg har sat og beskrevet i denne vejledning, i opgavebeskrivelsen og i undervisningsplanen) i stedet for at tænke kreativt helt ude af boksen, helt uden nogen afgrænsende og i virkeligheden befrugtende rammer.

Konkret betyder det, at når I i jeres samarbejde er nået frem til punkt 1) d, så kender I tidsrammen + hvilke opgaver I skal løse + hvem gruppen består af, så nu er tiden inde til at få og udvikle ideer indenfor disse rammer, jeres ”kreative fingeraftryk”, så at sige, på arbejdet.

Når I skal udvikle ideer, så vil jeg råde jer til at begynde med en brainstorm i tavshed, hvor hver enkelt skriver sine ideer ned, inden de fremlægges og diskuteres i teamet. Hvis man IKKE gør det, så vil der erfaringsmæssigt ofte ske det, at der hurtigt opstår konsensus om nogle få, ensartede ideer – i stedet for at få udnyttet hele den idemængde, som gruppen tilsammen kan kreere.

2)     Lær at være en professionel teamarbejder (professionsidentiteten)

a.      Analyser gruppens funktion ud fra Adizes’ model: Brug de 4 funktioner bevidst i gruppens arbejde, når der opstår behov for det. Et gruppemedlem kan for eksempel efterspørge mere af administrator-funktionen, hvis man oplever, at der ikke er godt nok styr på planer og prioriteringer. Eller man kan ønske mere af integrator-funktionen, hvis man ikke synes at gruppens samarbejde fungerer ordentligt.

b.      Arbejd med din indstilling: Øv dig efterhånden i at bruge en professionsmodel til at forholde dig lidt mere professionelt til sindets strøm af tanker og følelser: Hvis man kan undgå den umiddelbare identifikation med de tanker og følelser som konstant strømmer igennem sindet, så får man en mulighed for at forholde sig mere professionelt til dem – i betydningen holde dem ud for sig, i strakt arm, så at sige, hvilket igen giver en mulighed for at vælge hvordan man vil handle i de mere eller mindre udfordrende situationer, som man kommer i som lærer/lærerstuderende. Pointen er altså, at man som menneske ikke altid kan vælge - eller styre - sine tanker og følelser, men at man i højere grad kan vælge hvordan man reagerer på sine tanker og følelser (forudsat at man ikke tror sig identisk med dem, for så har man logisk og naturligvis ikke noget valg overhovedet, ligesom ”Spidsborgeren” hos Søren Kierkegaard). For eksempel kan man ikke altid undgå at blive vred, bitter, såret osv. i sin omgang med andre mennesker, men man kan (ved hjælp af vilje og træning) undgå at lade disse følelser komme umiddelbart og uhensigtsmæssigt til udtryk overfor andre mennesker.

Øv dig i at fokuser på muligheder fremfor på fejl (undgå ”Find-5-fejl” adfærden og prøv i stedet ”Find 5 muligheder”), på løsninger fremfor på problemer, og på ressourcer fremfor på mangler

c.      Åbenhed: Vær på den anden side åben overfor at tvivl, indvendinger og spørgsmål kan opstå og blive udtrykt under gruppearbejdet. Du kan som gruppemedlem ønske 2 minutters ”time-out” i arbejdet til at fremlægge en undren, en iagttagelse eller et spørgsmål for resten af gruppen. Når de 2 minutter er gået, går gruppen videre i arbejdet, så man kan nå dagsordenen; hvis der er mere i det kan punktet så tages op igen på et senere teammøde.

d.      Noter iagttagelser og tanker: Gør dig det til en professionel vane at notere de vigtigste af dine iagttagelser (hvad du bevidst har oplevet/lagt særligt mærke til igennem sanserne, dvs. hvad du har set, hørt, mærket, duftet eller eventuelt smagt) og dine refleksioner (de tanker du gør dig over det du har iagttaget) ned i en notesbog. Man kan for eksempel sige til sin gruppe: ”Jeg tager lige to minutter til at notere” eller man kan bruge sin forberedelsestid til at skrive sig til en dybere indsigt i sin notesbog.  Du kan bruge notaterne for dig selv til at blive mere bevidst om hvad der sker i undervisningen/i et samarbejde og om hvad man kunne lære af det – og også til nytte for gruppen, når I gør status, så du kan underbygge dine indlæg og synspunkter med konkrete eksempler fra gruppearbejdet.

e.      Lær at give prof feedback: Øv dig i at give klar, konkret og konstruktiv feedback på de andre gruppemedlemmers adfærd og handlinger. Feedback betyder, at man giver den anden en tilbagemelding på, hvordan det h-n sagde eller gjorde blev opfattet af og virkede på andre. Kunsten er så at gøre det en god måde, så det bliver konstruktivt og effektivt. Feedback kan gives umiddelbart i situationen (hvis begge parter er med på det: Spørg!) eller under et gruppemøde.

Litteratur om teamarbejde

Jeg vil foreløbig anbefale følgende bøger om teamarbejde:

Michael A. West: ”Teamwork – metoder til effektivt samarbejde”, Dansk Psykologisk Forlag 2008

(Forskningsbaseret og fuld af konkrete teknikker og klare forklaringer)

Carsten Mørch: ”Derfor! – personlig udvikling, skrevet af en praktiker”, Forlaget  Turbulenz 2008

(Baseret på erhvervserfaringer , korte og klare redskaber)

Ingmari Cantzler: "Teamudvikling - introduktion til dynamisk teamledelse", Frydenlund 2011.

(Forskningsbaseret, med konkrete råd og gode eksempler)

Inger Aanderaa:”Relationer i teamarbejde – et psykodynamisk perspektiv” Hans Reitzel 2000

(En psykologisk-filosofisk tilgang, gode forklaringer af f.eks. anerkendelse)

Mennesket og Naturen

-          Et forløb med træning i samarbejde, ledelse og konkret arbejde med naturen

Meningen med dette forløb er dobbelt:

-          På forskellige måder at arbejde med at få klassen ud i naturen, her i form af natur- eller køkkenhaver på skolens grund (udeskole i nærmiljøet)

-          At træne i samarbejde og ledelse i mindre grupper (selvstyrende team)

Undervisningen i dette forløb er – bortset fra vi mødes til et fælles tjek-ind og et kort oplæg som klasse alle 4 gange undtagen fredag den 19. september – tilrettelagt som teamarbejde, hvor hvert team er selvstyrende og selvorganiserende indenfor de rammer, som vi har aftalt.

Rammerne er:

-          den undervisningstid vi har afsat + forberedelsestid

-          at arbejde i formålets ånd (formålet for efterårets forløb i Balancen, det står i undervisningsplanen)

-          at arbejde henimod målsætningen for forløbet (står også i undervisningsplanen)

-          at løse de nedenfor beskrevne opgaver bedst muligt og mest bæredygtigt med de ressourcer af tid, arbejdskraft og materialer som teamet råder over

-          de økonomiske ressourcer er begrænsede, så genbrug mest muligt af de planter og fisk, som vi har i de 8 akvarier og det ene havebassin på Mindedals terrasse (del dem med hinanden og fordel dem imellem akvarierne) og det udstyr som vi har i skabene under akvarierne. Hvis teamet ønsker at købe noget nyt (som akvarieplanter, lysstofrør, tørfoder, havehandsker, akvariegrus, akvarienet - alt andet end nye fisk) så har hvert team op til 150,- som de selv kan beslutte at købe ind for (husk kvitteringer!). Hvis der er behov for større investeringer, så find priser og kom med en ansøgning til mig.

-          arbejdskraften er ligeledes en begrænset ressource, så vær omhyggelige med at rydde op og lægge alt på rette plads – og efterlad gerne skabe, depoter og lokaler mere pæne og velfungerende, end I overtog dem (ligesom vi håber at denne generation gør med planeten Jorden…)

Brug vejledningssiden ”Teamarbejde” på www.naturfagsundervisning.dk   som fælles teoretisk baggrund for arbejdet med samarbejde og med ledelse i teamet

Det meste af det udstyr I skal bruge til akvarierne findes i skabene under akvarierne i akvarierummet, og haveudstyret findes i depotet bag akvarierummet - bortset fra 3 trillebøre, som lånes fra min have.

Beskrivelse af teamets opgaver

-          Fælles for alle team:

o   Arbejde med kroppen ude i naturen – især med fokus på hænder og sanser, i en af Lærerskolens læringshaver på campus

o   Passe, pleje og eventuelt videreudvikle den have

o   Lave et idekatalog (A4-ark) til, hvordan jeres have kunne bruges til at lave udeundervisning for en målgruppe efter eget valg

o   Vise resultatet af jeres arbejde med haven frem for resten af klassen fredag den 26. september + for resten af skolesamfundet på bæredygtighedsdagen fredag den 8. oktober??

-          Fælles for alle team: Naturakvariet : Planlæg, indret og pas (i resten af semestret) ved fælles kraft et så smukt og spændende natur-akvarium i en så god og stabil biologisk balancesom I er i stand til – og lav en kort skriftlig formidling (inklusive tegninger eller fotos) af det til en målgruppe af børn på 10-12 år på teamets opslagstavle i akvarierummet. Hvert team laver en prioriteret ønskeliste (1-3) over hvilket af de 8 akvarier i Mindedal, som de ønsker at overtage og så fordeler jeg dem hurtigst muligt derefter. Derefter gælder det så om at rense, indrette og passe dette akvarium bedst muligt ud fra vejledningssiden ”Skoleakvariet” på www.naturfagsundervisning.dk .

-          Team Kartoffelmark (+ komposten) : Efterårsarbejdet i skolehaven – det vil sige at høste de resterende afgrøder på det anviste jordstykke, rense det grundigt for alle planterester og lægge dem i stumper på 10-15 cm i et lag i den fælles kompostbunke og til sidst klargøre jorden til vintersæsonen (det vil sige at fjerne flest muligt ukrudtsrødder, kultivere jordstykket og til sidst rive det rent, pænt og jævnt). Læs vejledningssiden ”Skolehaven” på www.naturfagsundervisning.dk   som baggrund og inspiration for arbejdet.

Særlig opgave: Når kartoffelmarken er høstet og renset for planterester, så flyttes komposten hen til den vestlige ende af bedet, på de sidste par meter op til flisestien. Tage imod plantematerialet fra de andre haver, om nødvendigt findele det yderligere, stable det pænt i lag i kompostbunken, vandet det så lagene er tilpast fugtige og krydre lagene med økologisk hønsemøgsgødning.

-          Team Gulerodsmark (+ blomsterbedet) : Efterårsarbejdet i skolehaven – det vil sige at høste de resterende afgrøder på det anviste jordstykke, rense det grundigt for alle planterester og lægge dem i stumper på 10-15 cm i et lag i den fælles kompostbunke og til sidst klargøre jorden til vintersæsonen (det vil sige at fjerne flest muligt ukrudtsrødder, kultivere jordstykket og til sidst rive det rent, pænt og jævnt). Læs vejledningssiden ”Skolehaven” på www.naturfagsundervisning.dk   som baggrund og inspiration for arbejdet.

-           

Særlig opgave: Rense ½delen af blomsterbedet ud mod P-pladsen nord for køkkenhaverne, og så blomsterfrø og sætte løg i den del af jorden, så I kan nå at rense grundigt igennem: Morgenfruer, Valmuer, tulipaner, påskeliljer og hvad vi nu kan finde på.

-          Team Græskarmark (+ blomsterbedet) : Efterårsarbejdet i skolehaven – det vil sige at høste de resterende afgrøder på det anviste jordstykke, rense det grundigt for alle planterester og lægge dem i stumper på 10-15 cm i et lag i den fælles kompostbunke og til sidst klargøre jorden til vintersæsonen (det vil sige at fjerne flest muligt ukrudtsrødder, kultivere jordstykket og til sidst rive det rent, pænt og jævnt). Læs vejledningssiden ”Skolehaven” på www.naturfagsundervisning.dk   som baggrund og inspiration for arbejdet.

Særlig opgave: Rense ½delen af blomsterbedet ud mod P-pladsen nord for køkkenhaverne, og så blomsterfrø og sætte løg i den del af jorden, så I kan nå at rense grundigt igennem: Morgenfruer, Valmuer, tulipaner, påskeliljer og hvad vi nu kan finde på.

-          Team Drivhus (+ siddeplads og bed øst for drivhuset) : Efterårsarbejdet i skolehaven – det vil sige at høste de resterende afgrøder på det anviste jordstykke, rense det grundigt for alle planterester og lægge dem i stumper på 10-15 cm i et lag i den fælles kompostbunke og til sidst klargøre jorden til vintersæsonen (det vil sige at fjerne flest muligt ukrudtsrødder, kultivere jordstykket og til sidst rive det rent, pænt og jævnt). Læs vejledningssiden ”Skolehaven” på www.naturfagsundervisning.dk   som baggrund og inspiration for arbejdet.

-          Team Vandhul: Særlig opgave; Høste alle Dunhammer-planterne i vandhullet, klippe dem i småstykker og køre dem til kompost på det anviste sted i kartoffelmarken. Fjerne alle de små piletræer fra den våde eng og gøre ligeså med dem.

-          Team Blomstereng: Særlig opgave; Rydde og rense stien imellem blomsterengen og den våde eng omkring vandhullet - hen forbi bænken og over til græsplanen øst for vandhullet - således at den er indbydende at gå på og der ikke hænger planter ind over den i regnvejr mv. Høste de 3 græskar i blomsterengen.

-          Team Skovbund – bedene mod vest, nord og øst: Særlig opgave; Fjerne alt overjordisk plantemateriale (UNDTAGEN DE FRØBÆRENDE TIDSLER, GRÅBYNKEN OG BURRERNE), klippe dem i småstykker og køre dem til kompost på det anviste sted i kartoffelmarken. Rense grusstierne for ukrudt, kante dem pænt med træ og studse piletræets lavtsiddende hængegrene, så man kan sidde på bænken hele vejen rundt.

-          Team Skovbund – Sydbedet: Særlig opgave; luge det sydlige bed grundigt igennem og fjerne alt plantemateriale over og under jorden (UNDTAGEN SKOVJORDBÆRPLANTERNE), således at skovjordbærrene står alene tilbage i bedet; alle andre planter klippes i småstykker og køres til kompost på det anviste sted i kartoffelmarken. Skovjordbærplanterne gødes og vandes grundigt til sidst.

Sunde team forår 2018

B-Klassen

Team 1: Marie, Aksel, Lucas, Regitze, Nikolaj A, Anna, Malene.

Team 2: Bjarke Bjørn, Rosita, Malte, Trine, Oliver B, Anne, Stine.

Team 3: Bjarke Dahl, Alberte, Jeppe, Morten, Danielle, Simone.

Team 4: Jonathan, Nikolaj B, Ane, Oliver A, Louise, Sofie.

C-klassen:

Team 1: Ditte, Søren , Lise, Lea, Alexander, Bue.

Team 2: Jakob, Edin, Stine, Eirik, Louise, Amaya.

Team 3: Asbjørn, Sille Hus, Lars, Fie, Bjørka, Anne

Team 4: Sille Nord, Oscar, Signe, Marik, Merle, Emilie, Kasper.

Opgaveliste for teamarbejdet under temaet ”Krop og Sundhed” 2018

1)     Faglig læsning i Balancens grundbøger:  ”Mindfulness – en guide til at finde fred i en hektisk verden”.

a.      Niveau 1: Teamet læser og diskuterer bogen ”Mindfulness – en guide…” ved fælles kraft

b.      Niveau 2: Hver enkelt i teamet læser bogen og teamet diskuterer i fællesskab udvalgte pointer fra bogen

c.      Niveau 3: Som niveau 2 + nogle af teamets medlemmer læser derudover bogen ”The science of meditation” og bringer nogle af dens videnskabelige fortællinger og pointer ind i teamets samtale om og diskussion af mindfulness i læreruddannelsen og i skolehverdagen

2)     Lave en undervisningsplan for et sundhedsforløb med frit valg af målgruppe: Indskolingen – mellemtrinnet – udskolingen – efterskole – højskole – aftenskolekursus mv. Undervisningsplanen skal indeholde formål, mål, indhold i overskrifter og fordelt på en tidsplan, metoder og kilder til viden.

a.      Niveau 1: Teamet laver ved fælles kraft en undervisningsplan for et sundhedsforløb

b.      Niveau 2: Hvert af teamets medlemmer laver en undervisningsplan, som fremlægges for og diskuteres i teamet

3)     Støtte hinanden i arbejdet med personlig udvikling i retning af lærerarbejdet, det vil her især sige de 7 dagens sundhedsudfordring.

a.      Niveau 1: Hvert af teamets medlemmer arbejder på sin egen måde med de 9 sunde mål i 7 dage, og resultatet af og refleksionerne over det diskuteres i teamet

b.      Niveau 2: Teamets medlemmer koordinerer arbejdet med – samarbejder om ved fælles kraft at nå -  de 9 sunde mål i 7 dage, og resultatet af og refleksionerne over det diskuteres i teamet

c.      Som niveau 2, men hvor teamet selv formulerer en række sunde målsætninger

4)     Teamet skal fremlægge for – og diskutere med – klassen hvad de har fået ud af at arbejde med de 3 ovenstående punkter: Fremlæg resultater, refleksioner, ideer, inspirationer, frustrationer, særligt vigtige pointer mv. Senest 2 dage før fremlæggelsen skal teamet lægge en undervisningsplan ud på Viggo, så vi alle kan nå at læse den inden I fremlægger den for klassen. Tidsramme = 45 minutter per team.

Teamarbejde

-      en vejledning i at træne samarbejde

1)   Start med at fordele roller imellem jer for denne gang

a. Leder-rollen: Leder samarbejdet i teamet, hvilket vil sige at man tager initiativ, styrer ordet om nødvendigt og har overblik over tid og opgaver

b. Observatørrollen: Observerer samarbejdet i teamet og slutter hver gang af med at give feedback til teamet og til leder-rollen

2)   Etabler derefter kontakten imellem teamets medlemmer, for eksempel ved at give hinanden hånden eller et kram, ved at lave en hurtig tillidsøvelse eller leg, eller ved en hurtig runde over, hvad der optager Jer hver især lige nu ol. (Lederen vælger)

3)   Gå så videre til en opsamling, hvor lederen sørger for, at alle i teamet får overblik over og er med på, hvad  det er teamet skal lave denne gang:

a. Første gang teamet mødes er det lederens opgave at sikre sig, at alle i teamet forstår, hvad det er vi skal lave i dette forløb og i denne time

b. De følgende gang bruger lederen opsamlingen til at samle op på, hvad teamet lavede sidste gang de arbejdede sammen, om der er noget i samarbejdet der kunne gøres bedre denne gang og hvilke opgaver der konkret skal løses i dag: Hvilke ideer har vi og hvem gør hvad?

4)   Teamet samarbejder om at løse dagens opgaver

5)   Teamet rydder op og evaluerer dagens samarbejde: Observatøren fortæller, hvad h-n har set, hørt og tænkt om samarbejdet i teamet og om lederrollen og styrer en hurtig runde, hvor resten af teamets medlemmer får ordet hver for en kort bemærkning.

Konfliktløsning:

Hvis der opstår alvorligere konflikter i teamet, så kan hver enkelt af teamets medlemmer prøve at

-      lytte til hvad det er modparten i konflikten siger uden at tage det alt for personligt: Tænk på, at de andre som oftest ikke kæmper for sig selv…

-      spørge ind til sin forståelse af, hvad det er modparten mener: ”Når du siger, at jeg/vi er …, er det så rigtigt forstået at det er fordi, du oplever/føler at … ”?

-      udtrykke hvad du tænker og føler uden at angribe modparten i konflikten: ”Når du siger, at jeg er …, så føler jeg mig … og jeg tænker at …

-      foreslå enkle,konkrete løsninger på problemerne, for eksempel i form af forslag til aftaler eller handlinger, som konfliktens parter kan bruge og gå med til.

Lederen kan vælge at tage en ”time-out” i arbejdet, og i samarbejde med observatøren organisere en runde, hvor teamet selv forsøger at løse konflikten.

Lederen kan vælge et tilkalde hjælp fra en udefrakommende person til at afklare og forsøge at løse konflikten.