Linjefaget Naturfag på 4. årgang

Undervisningsplan naturfag 4. årgang forår 2018

-        Arbejdspapir per 17. maj

Formål

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø baseret på værdier som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde og trivsel.

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag

Målet for alle 4 semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår en tilfredsstillende grad af mestring af 3 ting: Viden, færdigheder og formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former for viden:

Aktuel viden: Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den lokale natur netop nu.

Artsviden: Et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark.

Kendskab vil sige at kunne kende arten i felten + at kunne fortælle noget af dens naturhistorie. Jeg har forsøgsvist lavet en liste med 100 arter som et bud på Naturfags artsmæssige grundpensum; listen ligger længere ned i denne undervisningsplan, neden under ”Metoder”.

Naturfaglige grundbegreber: At kunne forstå og forklare en række centrale naturfaglige grundbegreber, såsom:  Fotosyntese, stofkredsløb (kvælstof, kulstof og vand), cellen, jordbunden, befolkningspyramide, klassifikation, landskabsdannelse, homøostase, økosystem, biotop, fordøjelse, vejret, globalisering, tilpasning, næringsstoffer, gen, råstof, plantemorfologi, adfærd, succession, gæring og bæredygtig udvikling.

En dybere indsigt i 7 naturfaglige hovedområder: Evolution, klima, menneskets biologi, naturgrundlaget, økologi, globalisering og bæredygtig udvikling.

En dybere indsigt i et område vil sige at have en form for indre mentalt videnslandskab over området, således at man har overblik til at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området + til at kunne vinkle eller forklare området på forskellige måder.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige færdigheder indenfor feltarbejde (herunder skolehave, naturhaver og minimarker), laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og forsøg til den nye praktisk-mundtlige fællesprøve), faglig læsning og ekskursioner. Mere konkret vil det for eksempel sige at kunne håndtere fagligt udstyr som mikroskop, stereolup, varmeovn, vandtestsæt, skoleakvarium, skalpel, botanikerlup og feltnøgler.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

 

Tidsplaner

 

Overblik over indholdet i semestret:

Uge

Indhold i overskrifter

Forberedelse i hovedtræk

3

Velkommen til dyreriget – og til den store verden!

Læs undervisningsplanen igennem og arbejd på at få nogle ideer til, hvordan dit team kunne undervise og samarbejde bedst muligt.

 

Gå ind på http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du kan holde dig opdateret med naturvidenskabelige nyheder i dette skoleår.

4

Naturfag netop nu – januar

Læs op på månedens 20 aktuelle arter og kig på nogle af ugens naturvidenskabelige nyheder på Videnskab.dk

 

Påklædning til at kunne stå og gå udendørs efter formiddagspausen.

5

Fællesfagligt fokusområde: CO2

Kig det fællesfaglige forløb ”CO2” igennem på Clio Online

6

Kapitel 7: Cell structure and function

Læs op på ugens biologiske emne, i Kapitel 7 eller tilsvarende.

8

Naturfag netop nu – februar

Læs op på arter og nyheder…

9

Kapitel 42: Animal Digestive Systems

Læs op på ugens biologiske emne…

14

Naturfag netop nu – april

Læs op på arter og nyheder…

15

Kapitel 43: Animal Transport Systems

Læs op på ugens biologiske emne…

16

Fællesfagligt fokusområde

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.

Kig det fællesfaglige forløb ”Landbrug” igennem på Clio Online

17

Kapitel 45: Animal Reproductive Systems

Læs op på ugens biologiske emne…

18

Naturfag netop nu – maj

Læs op på arter og nyheder…

21

Kapitel 49: Neural Regulation in Animals

 

22

Ekskursioner i Naturfag

 

23

Kapitel 50: Sensation and Movement in Animals

Læs op på ugens biologiske emne…

25

Naturfag netop nu – juni

Læs op på arter og nyheder…

                                                                       

Team 1: Biologisk emne i uge 6, naturvejledning i uge 25, geografisk fokus i uge 14, planteduks i uge 3, 9, 18.

Team 2: Biologisk emne i uge 9, naturvejledning i uge 18, geografisk fokus i uge 25, planteduks i uge 4, 14, 21.

Team 3: Biologisk emne i uge 15, naturvejledning i uge 8, geografisk fokus i uge 18, planteduks i uge 5, 15, 22.

Team 4: Biologisk emne i uge 17, naturvejledning i uge 14, geografisk fokus i uge 4, planteduks i uge 6, 16, 23.

Team 5: Biologisk emne i uge 23, naturvejledning i uge 4, geografisk fokus i uge 8, planteduks i uge 8, 17, 25.

Team 1 = Bastian, Ann Katrine, Anders, Ravn, Magnus

Team 2 = Live, Asbjørn, Frederik, Sille, Jonas

Team 3 = Amalie, Malene, Søren, Luca

Team 4 = Wamberg, Sofie, Maria, Kjartan, Asger M., Lærke

Team 5 = Zaria, Christoffer, Jakob, Asger F:

 

Mere detaljeret plan for indholdet i semestret:

Uge

Indhold i overskrifter

Forberedelse og mere info

3

Velkommen til dyreriget – og til den store verden!

 

-        Velkomst og mindfulnessøvelse

-        Tjek-ind-runde

-        Gennemgang og diskussion af undervisningsplanen

-        Inspiration til undervisningen i biologiske emner, geografiske fokus og naturvejledning.

-        Repetition af vejledningen i professionelt teamarbejde

-        Forberedelse af undervisning i teamene.

Forbered tjek-ind-runde:

 

Hvad er der sket i dit liv siden sidst? Hvordan ser dit forårssemester ud - har du fuldt skema eller har du rum til en ekstra indsats i Naturfag? Hvad har gjort mest indtryk på dig indenfor det naturfaglige felt i det forgangne år: En naturoplevelse? En nyhed fra forskningsverdenen? Det sidste nye indenfor undervisningsområdet?

 

Teamopgaver:

-        Lave 115 minutters indføring af holdet i jeres udpegede biologisk emne, med udgangspunkt i ugens kapitel fra ”Biology” og i noget materiale om det tilsvarende emne fra ”Clio Online” – dvs. enten et emne eller dele af en årsplan herfra + arbejdsspørgsmål + formål/skolehverdagen

-        Lave 60 minutters naturvejledning med fokus på månedens 20 aktuelle, udvalgte arter: Målgruppe = holdet eller indbudte elever fra de lokale skoler. Teamet kan også vælge at tage på Naturama, og formidle arterne derinde.

-        Lave 45 minutters geografisk fokus på et land, som har været oppe i nyhedsstrømmen og/eller som I finder særligt interessant at fordybe jer i og formidle til holdet; se liste med forslag længere ned i undervisningsplanen

-        Være planteduks og passe og pleje Naturfags nye samling af stueplanter i 3 uger i løbet af forårssemestret

-        Sæt gang i et Infusorium + et lille vintervandhulsakvarium (med lidt bundmateriale, vandplanter (IKKE sumpplanter) og en spandfuld vand fra vandhullet) først i uge 4. Stil dem et varmt og lyst sted.

 

4

Naturfag netop nu – januar

 

Teamarbejde

Nyheder fra forskningen, aktuelle arter ude i Naturen og geografisk fokus på et aktuelt land.

 

Januars artsliste:

 

Taks, Ask, Rødgran, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.

 

Teamene har minimum 30 minutters arbejdstid i undervisningstiden i de uger, hvor der står Teamarbejde på dagsordenen; hvis teamet vil bruge mere tid end det på at løse opgaverne, så må man bruge noget af forberedelsestiden udenfor timerne.

 

5

Fællesfagligt fokusområde

 

Teamarbejde

CO2

6

Kapitel 7: Cell structure and function

Efter tjek-ind er det Team 1 som underviser 115 minutter i kapitlet + gennemgår en undervisningsplan/et emne fra Clio Online i samme emne.

 

Forberedelsen til dette er lagt ind i holdets rum på Viggo.

 

Efter formiddagspausen står jeg for forsøg og eksperimenter knyttet til emnet:

 

Vi begynder med ide- og erfaringsudveksling fra sidste uges laboratorieøvelser: Hvert team stiller sig op i 5 minutter og fremlægger et par af de vigtigste/interessanteste observationer eller erfaringer fra sidste uge.

 

Derefter lægger jeg op til denne uges arbejde med mikroskoper, bakterier og DNA i laboratoriet.

 

Læs Clios tekst om mikroskopet: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/bioteknologi/mikroskopet/

 

Og om et forsøg med DNA: https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/genetik/gener-kromosomer-og-dna/se-dit-eget-dna/

 

 

 

8

Naturfag netop nu – februar

 

Teamarbejde

Nyheder fra forskningen, aktuelle arter ude i Naturen og geografisk fokus på et aktuelt land.

 

Team 5 har 45 minutters geografisk fokus efter tjek – ind.

 

Team 3 har 60 minutters naturvejledning efter formiddagspausen.

 

Læs op på februars artsliste:

 

Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.

 

Når vi kommer tilbage fra naturvejledningen bruger vi lige 10 minutter i laboratoriegrupperne til at se til de forsøg som vi har i gang + gøre et par notater til næste uges fremlæggelser/erfaringsudvekslinger om disse forsøg.

 

Teamene har 30 minutter til teamarbejde denne gang. Jeg foreslår, at team 3 og 5 hjælpes ad med at ompotte Naturfags samling af stueplanter til større potter + læser op på videnskaben bag stueplanter som luftrensere (jeg laver et kompendium).

9

Kapitel 42: Animal Digestive Systems

Efter tjek-ind er det Team 2 som underviser 115 minutter i det naturfaglige grundbegreb Fordøjelsen + gennemgår et eksempel på undervisnings i fordøjelsen målrettet et klassetrin; brug en del af en undervisningsplan eller et emne fra Clio Online.

 

Forberedelsesniveau 1: Læs kapitel 42 i ”Biology” – Animal Digestive Systems.

 

Forberedelsesniveau 2: Læs afsnittet om ”Fordøjelse og optagelse” i ”Fysiologibogen” fra Nucleus.

 

Forberedelsesniveau 3: Studer illustrationerne til kapitel 42.

 

Efter formiddagspausen står jeg for forsøg og eksperimenter med fordøjelsen.

 

14

Naturfag netop nu – april

 

Velkommen tilbage efter Påske – og velkommen til Mette Køhlert, som er Cand.mag. i anvendt filosofi, og på besøg her hos os i formiddag for at se, hvordan vi laver læreruddannelse, og for at lave et oplæg for os om filosofisk undren, bl.a. set i forhold til det meget vidensorienterede samfund som vi lever i.

 

Efter velkomst og tjek-ind holder Mette oplæg og laver øvelser med os i en 45 minutters tid.

 

Team 1 er på derefter på med geografisk fokus (45 minutter) frem til formiddagspausen.

 

Team 4 har naturvejledning (60 minutter) efter formiddagspausen.

 

Den sidste del af formiddagen er sat af til teamarbejde: Fokus på at forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at rydde op efter vinterens laboratoriearbejde (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til fotosynteseforsøg mv.)

 

Forberedelse:

 

Læs lidt op på nogle af arterne i april måneds artsliste:

 

Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.

 

Kig på den vedhæftede tekst om ”Dannelse i en læringstid”.

 

Påklædning til at kunne være udenfor i foråret i en times tid, efter formiddagspausen.

 

15

 

Efter Tjek-ind og opsamling er team 3 på med geografisk fokus.

 

Derefter er tiden frem til formiddagspausen sat af til teamarbejde: Fokus er på at forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at runde vintersæsonens laboratoriearbejde af: Gøre de sidste observationer og notater fra forsøgsopstillingerne + rydde op efter forsøgsarbejdet i laboratorierne (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til fotosynteseforsøg mv.) + sætte sig ned og gøre status over/repetere forsøgene, med særligt henblik på selv at kunne lave dem ude i skolerne.

 

Efter formiddagspausen holder jeg et oplæg om Naturfags nye fokusområde: Forsøgsmarker eller by-marker (”Urban Farming”).

 

Efter oplægget fordeler holdet sig på 8 forskergrupper, som begynder at forberede årets markforsøg.

 

Lektier:

 

Tænk lidt over, hvilke af disse 8 markafgrøder du bedst kunne tænke dig at arbejde med i årets forsøgsarbejde: Kartofler, midsommerrug, gråærter, majs, hokkaidogræskar, boghvede, hestebønne eller efterafgrøden.

 

Kig vejledningssiden om Lærerskolens skolehaver igennem; læs om de forskellige former for skolehaver til orientering, og fokuser på afsnittene om forsøgsmarkerne: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832 

 

16

Fællesfagligt fokusområde

 

Teamarbejde – forberedelse af forårets undervisning

Efter Tjek-ind lægger vi ud teori: Vi kigger nærmere på og diskuterer noget af det fællesfaglige forløb ”Landbrug”, med henblik på at være klar til at bruge det i undervisningen ude i skolerne.

 

Den sidste halve times tid op til formiddagspausen er afsat til teamarbejde.

 

Efter formiddagspausen er det tid til praksis:

 

Efter et kort oplæg fra mig går forskergrupperne i gang med det praktiske arbejde i forsøgsmarkerne; vi begynder med at tjekke og færdiggøre opmålingen af hele området og afmærkningen af de 8 forsøgsmarker og stien rundt om forsøgsmarkerne, som beskrevet i den forsøgsplan som jeg gennemgik i sidste uge.

 

Så går vi videre med at ”finpudse” såbedet (=mark der er klar til at blive tilsået) ved omhyggeligt at tjekke jorden igennem for større stykker af rodukrudt (med grebe) og derefter rive overfladen pænt jævn og glat med river.

 

Nu er forsøgsmarkerne klare til at blive tilsåede, men inden vi går i gang med det, så holder vi en pause i markarbejdet og går i stedet for i gang med at arbejde på forsøgsrapporten, fordi hver forskergruppe omhyggeligt skal have fundet informationer til og beskrevet en dyrkningsvejledning for deres afgrøde, så vi ikke får ”startet” dyrkningen af den forkert eller uovervejet.

 

Tag udgangspunkt i det jeg har skrevet på vejledningssiden ”Skolehaven” + de links som ligger der, og søg så ellers selv videre på nettet.

 

Skriv også på afsnittet om forsøgsfaktoren og lav en tegning over marken, der viser afgrødens placering række for række og dens opdeling i forsøgsområde og kontrolområde (alle forsøgsområder ligger mod øst) – og del dokumentet med jeres forskerfæller på 2. årgang, hvis I har sådan nogle.

 

Hvis der er mere tid – og HVIS der er grønt lys fra jordtemperaturen og fra vejrudsigten, så kan vi begynde at så/lægge nogle af de tidlige afgrøder, og ellers så bliver der tid til det i næste uge.

 

Forberedelse:

Gå ind under ”Forløb” på Biologifaget (Clio Online), klik på Forløb til fællesfaglige fokusområder, og vælg så det der hedder ”Landbrug”.

Læs først det der hedder ”Til læreren”, og vælg derefter rubrikken ”Introduktion” og kig forløbet igennem herfra.

17

Dyrerigets reproduktive systemer – med særligt fokus på biologien bag menneskets seksualitet

 

Forskergrupper

Team 4 underviser 115 minutter i emnet + gennemgår en undervisningsplan/et emne fra Clio Online i samme emne.

 

Efter formiddagspausen er der fokus på forsøgsmarkerne: Nu er det på høje tid at få færdiggjort såbedet i marken, så vi kan få de tidlige afgrøder sået og lagt i jorden.

 

Til sidst arbejder vi videre med det teoretiske omkring forsøgsmarkerne: Skrive dyrkningsvejledning + forsøgsbeskrivelsen for hver forsøgsmark.

 

Jeg tænker ikke at sætte tid af til teamarbejde denne tirsdag, men sig til, hvis I har behov for teamarbejdstid.

 

Forberedelse:

 

Læseniveau 1:  Læs kapitel 45: Animal Reproductive Systems, i ”Biology”

 

Læseniveau 2: Læs om Hormonsystemet (side 177 – 205) i Fysiologibogen, 2. udgave, af Bidstrup, Sørensen m.fl. Bogen ligger på mit bord i Mindedal, og man er velkommen til kigge i eller kopiere fra den her.

Læseniveau 3: Slå op på nettet og læs om menneskets kønsorganer, om menstruationscyklus og om hormonel prævention (p-piller).

 

18

Kapitel 43: Animal Transport Systems

 

Naturfag netop nu – maj

 

Forsøgsgupper

Team 3 går direkte på 08.15/når morgensangen er fordi og underviser holdet 115 minutter i kredsløbssystemet; teamet bestemmer selv, om de vil have feedback og lægge tid ind til det.

 

Efter formiddagspausen står team 2 for 60 minutters naturvejledning, og efter en kortere pause lægger forsøgsgrupperne en sidste ½ times tids arbejde i forsøgsopgaverne, med fokus på at få sået og lagt mest muligt af de tidlige afgrøder.

 

De sidste 20 minutter af timerne bruger vi på tjek-ud: En kort status fra forsøgsgrupperne over, hvad der mangler at blive gjort i deres område + kort info om efterårets ekskursion til Geopark Odsherred.

 

Forberedelse (fra team 3 + lidt fra mig):


Vi skal til denne gang arbejde med kredsløbet i dyr og mennesker (Animal transport systems). Med udgangspunkt i flipped learning, skal I som lektie se nogle videoer, der er lagt op i mappen "Animal transport systems" under Naturfagsmappen på Viggo. Ydermere skal I have styr på de centrale begreber, der er lagt op i dokumentet "Kredsløbets centrale begreber".

I skal se følgende videoer:
- Circulatory System I - Types of Circulatory
- Circulatory System II - The Human Vascular
- Circulatory System III - The Heart
- Circulatory System IV - Red Blood Cells
- Circulatory System V - Hemoglobin

De resterende 3 videoer er valgfrit om I vil se, men det kan være en fed viden at have:
- Gas Exchange in the Human Respiratory
- What are Arteries_ - Function & Definition
- Hemolymph_ Definition & Explanation

I ovennævnte mappe, kan I se at der er nogle pdf-filer. Dette er transskribtioner af videoerne, som kan give jer overblik over emnet.

Kig derudover på Maj måneds artsliste, og udvælge nogle arter, hvis kendetegn og liv du sætter dig nærmere ind i.

 

Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling, Almindelig Mangeløv.

 

21

Opsamling og overblik

Tjek-ind: Hvem kører med i bussen, i egen bil eller på cykel op til Egebjerg Mølle i næste uge?

 

Efter tjek- ind står jeg for en opsamling og et overblik over resten af semestret.

 

Dernæst er der først skriftlig og derefter mundtlig evaluering af semestrets undervisning i Naturfag.

 

Efter formiddagspausen rykker vi alle sammen ud i forsøgsmarkerne, med henblik på at få færdiggjort forårsarbejdet her:

-        Det ”falske så-bed” i midsommerrugmarken, efterafgrødemarken og jorden imellem rækkerne af hestebønner og gråærter i de to marker renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt nye ukrudtsfrø med op fra dybet; dog skal der så vidt muligt gås i dybden med rodukrudt som snerler, tidsler og peberrod (brug greb, spade eller håndskovle, hvis det er tæt på afgrøder)

-        Når marken er renset for ukrudt og revet pænt jævn og glat med river, sås resten af gråærterne + den første halvdel af efterafgrøden Gul Sennep

-        Resten af os færdiggør og sår havremarken + renser og river jorden omkring alle markerne, så det bliver muligt at holde dem rene og farbare sommeren over.

Forberedelse:

 

Repeter skoleårets undervisningsplan: den er vedhæftet + ligger her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311853

 

Påklædning til en rask tænketur ”Skolen rundt” i løbet af morgentimerne.

 

Påklædning til at kunne arbejde ude i felten med jord, vand og planter, i løbet af tiden efter formiddagspausen.

 

Team 2 er planteduks i denne uge.

22

Ekskursioner

Vi planlægger efterårets ekskursioner i store træk, og tager derefter på en ekskursion ud i forsommeren:

 

Vi skal ud at se på naturtyperne overdrev og skov, oppe i Egebjerg bakker.

 

Jeg har lejet bussen, og der er også muligt at cykle derop. Vi mødes ved Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup.

 

Forberedelse:

 

Medbring en lille turrygsæk med kaffe/the, formiddagsmad, siddeunderlag, et par felthåndbøger (egne eller lånt af Naturfags håndbogssamling) og eventuelt skiftetøj, solcreme ol.

 

Team 3 er planteduks i denne uge.

23

Sansning, svampe, naturfaglige nyheder og forsøgsrapporter

Vi starter igen med tjek -ind, hvorefter team 5 underviser i sansning frem til formiddagspausen.

 

Efter formiddagspausen underviser Asbjørn 45 minutter i svampe, med udgangspunkt i sin faglige hovedopgave.

 

Så er der en række udvalgte naturfaglige nyheder, inden vi bruger den sidste ½ time til at slutte forårets arbejde med forsøgsmarker: Forskergrupperne laver en kort statusrapport over deres arbejde med forsøgsmarken – ud fra 3-punktsmodellen over den naturvidenskabelige forskningsmetoder – imens forskergruppen med midsommerrug går i marken for at luge det falske så-bed i midsommerrugmarken en sidste gang, og så midsommerrugen.

 

Team 4 er planteduks i denne uge.

 

Forberedelse:

 

Læseniveau 1:  Læs kapitel 50: ”Sensation and Movement i Animals”, til og med afsnit 50.4 i ”Biology” (dvs. frem til hvor det begynder at handle om muskler.

 

Læseniveau 2: Læs temaet om Smag og lugt + temaet om Smerte (side 58-65) i Fysiologibogen, 2. udgave, af Bidstrup, Sørensen m.fl. Bogen ligger på mit bord i Mindedal, og man er velkommen til kigge i eller kopiere fra den her.

 

Læseniveau 3: Slå op på nettet og læs om øjet, øret, lugt- og smagssansen.

 

Orientering:

 

Fremvisning og fejring af skolehaverne

 

Kom og se resultatet af forårets arbejde i Lærerskolens 4 former for skolehaver - torsdag den 7. juni, fra 15.45 til 17.45.


Vi mødes i Mindedal, hvorfra vi vandrer fra have til have for at se, høre, røre og smage på hvad der foreløbig er kommet ud af vores arbejde med jord, planter, grøn dannelse og bæredygtighed.

 

25

Naturfag netop nu – juni

Efter tjek-ind står team 2 for 45 minutters geografisk fokus.

 

Så står jeg for en række udvalgte naturfaglige nyheder, indtil vi holder pause fra 9.45 til 10.00.

 

Team 1 har inviteret os på ekskursion fra 10 -13.

 

Forberedelse:

 

Kig på juni måneds artsliste, og udvælge nogle arter, hvis kendetegn og naturhistorie du sætter dig nærmere ind i.

 

Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej, Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt, Snog, Fjordrejer.

 

 

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        Jævnlige ture og undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet og i forsøgsmarkerne

-        at de studerende udvikler underviserrollen ved at undervise holdet og ved at give og få feedback

-        at undervisning og læring bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

-        naturhistorien, hvor centrale begreber formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten nedenfor)

 

Oversigt over forsøg

Emne

Underemne

Forsøg

Kilder

CO2

Fotosyntese

Fotosyntese, ånding og kulstofkredsløb Ø, En gas fra planter D

A = Arbejdsbog til biologi for gymnasiet og HF

C = Clio Online

D = Din bog om Naturen… med 88 forsøg du selv kan lave

H = High on juice – drik dine grøntsager

HA = Havenyt.dk

M = Menneskets Biologi – grundbog i biologi 2

S = Skoven-i-skolen

SDU = SDU.dk; Forsøg til bakterier i iltfattige zoner.

W = Weekendavisen, sektionen faktisk, 16. oktober 2015

Ø = Økologi – grundbog i biologi 1

Gæring

Forsøg med gæring Ø, Surkål HA

Klima mv.

Kødforbrug og Klimabelastning C, Planternes rolle i Carbons kredsløb C, Kuldioxidslik SDU, Kuldioxid fra rådnende planter SDU,

Brænd en pind og lær om fotosyntese og klima S

 

Cellen

Mikroskopi

Mikroskopet og iagttagelser af celler og encellede organismer A

Bakterier

Dyrk Bakterier C, Bakterier på mobil C, Vask Hænder Test C

DNA

Se dit eget DNA/Et løgs DNA C

Fordøjelsen

Makronæringsstoffer

Påvisning af Stivelse C, Påvisning af Protein C

Afbrænding af peanut og af sukkerknald SDU.

Enzymer

Enzymforsøg med bromelin fra ananas A, Spytamaylases nedbrydelse af stivelse M

Fordøjelsessystemet

Surhedsmåler W, Saftpresser H

 

Artslisten

En liste over årets udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og forhåndskundskaber, og som vi løbende følger op på i undervisningen.

Formålet med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning, fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.

Grundlæggende kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og inspirerende måde.

Januar: Taks, Ask, Almindelig Hestekastanje, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.

Februar: Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.

April: Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.

Maj: Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling, Almindelig Mangeløv.

Juni: Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej, Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger, Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt, Snog, Fjordrejer.

Lærerens forventninger til dig som studerende

-        at du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og arbejde hen imod målsætningen

-        at du forbereder dig til timerne som beskrevet i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager opmærksomt og aktivt i timerne

-        at du komme stabilt til timerne og ved fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.

Kilder til viden

Om undervisningen i linjefaget Naturfag:

www.naturfagsundervisning.dk

Om artskendskab og naturformidling:

”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.

”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,

”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.

”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.

”Natur 18 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos.

www.fugleognatur.dk

Om hvad der er aktuelt indenfor naturvidenskaben

www.videnskab.dk             (bliv abonnent på nyhedsbrevet)

Weekendavisens videnskabstillæg: ”Ideer” og ”Faktisk” (for børn)

 

Lærebøger

 

”Biology”, Pearson International Edition, Campbell & Reece m.fl., jeg gennemgår stoffet ud fra 10. udgave.

“Grundbog i biologi 2 – Menneskets biologi”

”Vi og vore omgivelser – bind 2: Menneskets fysiologi”

 

Om at finde viden om et geografisk fokus

 

www.globalis.dk

www.123fakta.com

www.nationalgeografic.com

www.census.gov  

The World Factbook – hjemmeside lavet af CIA om 267 lande i verden

Om undervisning i skolefagene:

www.biologifaget.dk

www.geografifaget.dk

www.naturteknikfaget.dk 

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/

 

Andet til inspiration for undervisningen:

 

                                                                                      

Skabelon for et geografisk fokus

 

Vælg et land (eventuelt et område i et land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede briller:

 

-        Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og nøgletal

-        Klima

-        Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster

-        Flora, fauna og landbrug

-        Befolkningen

-        Samfundsstrukturen

-        Globalisering og bæredygtighed

 

Ideer til et geografisk fokus

Mali:Danmark har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?

Nigeria: Om relativt få år har Nigeria en større befolkning end USA (!), de har en blomstrende, alternativ filmproduktion, indtil for nylig også en blomstrende økonomi; hvad er det for en demografi, naturressourcer mv. som ligger bag det?

Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område? Hvorfor vil Kina ikke længere aftage alt vores plastikaffald? Passer det at bierne er forsvundet fra nogle landbrugsområder, så de selv må bestøve blomsterne? Og hvorfor synker flere megabyer langs kysten flere decimeter om året?

Venezuela: Rekordstor inflation – kaos og anarki; hvordan kan et land med så store naturressourcer komme så vidt?

Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets geografiske placering for dets aktuelle situation? Er det europa eller lilleasien? Hvordan går det med turistindustrien?

Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?

Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?

Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?

Lidt læringsteorien bag undervisningen

Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).

Ingvar Haubjerg Nielsen

 

Undervisningsplan for Naturfag 4. årgang forår 2017, beskåret og opdateret

Undervisningsplan Naturfag 4. årgang 2016 -17

-        Opdateret 9. juni

 

Formål

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er

-        inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold

-        inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning og læring

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag:

Målet for linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden, naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand, over et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som økologi, klima, naturgrundlaget, teknologi, befolkning, evolution og menneskets biologi.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

 

Indhold

 

Uge

Indhold (i overskrifter)

Forberedelse og info

24

Geografisk fokus

Tilbageblik på skoleåret

Ideer til efterårssemestret

Individuelle evalueringssamtaler

-        Emil

-        David

-        Steffen

Stand-by: Troels

Forsøgsbed: Samtidig med samtalerne anlægges det bed i skolehaven, hvor vi laver et forsøg med at dyrke kartofler, løg og porrer til en gang aftensmad til holdet på efterårets ekskursion, men minimal pasning af forsøgsbedet over de næste 3 måneder.

Forberedelse:

Undervisergruppe E har 45 minutters geografisk fokus (Magnus, Elisabeth, Troels).

Påklædning til at kunne være udenfor i en times tid.

Læs hele undervisningsplanen igennem som forberedelse til et tilbageblik på skoleåret; den ligger nedenunder den tilskårne version som du læser i nu: (http://www.naturfagsundervisning.dk/5311853 ).

Tænk over ideer til efterårssemestrets undervisning, ud fra dine egne ønsker og ideer og ud fra at komme bedst muligt i mål med fagets målsætning.

Hvis du står på dagens liste over individuelle evalueringssamtaler, så læs om evalueringsformen her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311846 .

Orientering:

Efterårets overnatningsekskursion ligger fra onsdag den 13. maj kl. 10.30 til fredag den 13. september kl. 13.30.

Deltagerbetaling = max. 250,- alt inklusive.

Planen er, at vi tager til Odsherred, Nordvestsjælland for at se på Geopark, strandenge, stenkyster, plantage under ”forvildning” mv.

 

 

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet (”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne

-        at de studerende træner underviserrollen ved at undervise holdet og få feedback

-        at undervisningen bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

-        naturhistorien, hvor centrale begreber formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten nedenfor)

Undervisergrupper:

 

Undervisergruppe 1: Fordøjelsessystemet                          Undervisergruppe a: geografisk fokus =

Undervisergruppe 2: Reproduktionssystemet                     Undervisergruppe b: geografisk fokus =

Undervisergruppe 3: Nervesystemet                                  Undervisergruppe c: geografisk fokus =

Undervisergruppe 4: Sanserne                                           Undervisergruppe d: geografisk fokus =

Undervisergruppe 5: Åndedrættet + blodkredsløbet            Undervisergruppe e: geografisk fokus =

 

Forslag til et geografisk fokus

Mali:Danmark har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?

Congo: Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for et land?

Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?

Venezuela: Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?

Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle situation?

Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?

Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?

Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?

Artslisten

En liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og forhåndskundskaber, og som vi prøver at komme rundt om i løbet af forårssemestret.

Formålet med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning, fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.

Grundlæggende kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og inspirerende måde.

Træer og buske

Stilk - Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn

Urter, vilde

Stor Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse, Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm, Toårig Natlys, Vand-mynte

Urter, dyrkede

Grøntkål, Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke, Morgenfrue, Appelsintagetes

Svampe

Fløjlsfod, Østershat, Judasøre

Fugle

Gråspurv, Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær, Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte, Hættemåge

Insekter

Almindelig Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle, Læderløber, Almindelig Rygsvømmer, Bugsvømmer, Almindelig Skøjteløber, Skorpionstæge, Stor Vandkalv, guldsmedelarver, vårfluelarver, vandnymfelarver

Stenarter

Sandsten, Flint, Granit, Gnejs, Porfyr

Dyr fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)

Stor Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere), Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr - insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare (Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)

 

 

Litteratur

Om undervisningen i linjefaget Naturfag:

www.naturfagsundervisning.dk

Om artskendskab og naturformidling:

”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.

”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,

”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.

”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.

”Natur 17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.

www.fugleognatur.dk

Om hvad der er aktuelt indenfor natur og naturvidenskab

www.videnskab.dk               (bliv abonnent på nyhedsbrevet)

www.havenyt.dk                  (ugentligt nyhedsbrev)

Om biologi, naturvidenskab og tværfaglige emner som naturgrundlag og jordkloden

”Biology”, Pearson International Edition, Campbell & Reece m.fl

“Grundbog i biologi 2 – Menneskets biologi”

”Vi og vore omgivelser – bind 2: Menneskets fysiologi”

 

Om at finde viden om et geografisk fokus

 

www.globalis.dk

www.123fakta.com

www.nationalgeografic.com

www.census.gov  

Om undervisning i skolefagene:

www.biologifaget.dk

www.geografifaget.dk

www.naturteknikfaget.dk 


http://portal.alinea.dk/


http://portaler.gyldendal.dk/

 

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/

 

 

                                                                     Ingvar Haubjerg Nielsen