Balancen forår 09
Undervisningsplan Balancen forår 09
Balancen forår 2009
Balancen består af 2 forløb: Et om balancen i naturen (Mennesket og Naturen) og et om balancen i mennesket (Krop og sundhed).
Formål:
Formålet med sundhedsforløbet er at inspirere kommende lærere til at arbejde bevidst med sundhed som middel til at fremme menneskers energi, overskud og livsglæde – mens formålet med naturforløbet er at sætte det moderne menneskes eksistens ind i en større sammenhæng (naturen) og inspirere til at bruge naturen bevidst og kvalificeret i pædagogiske sammenhænge.
Meningen er at hin enkelte skal forholde sig bevidst til sundhed og til natur i sit eget liv og i skolelivet, hvilket vi gør gennem en lang række oplæg og øvelser i så skarp og levende dialog som muligt med de bedste videnskabelige resultater vi kan finde og med hinanden som de genetisk og livserfaringsmæssigt forskellige mennesker vi er...
Der er ikke meningen at I skal lære at følge nogle bestemte sundhedsråd ellet indtage nogle bestemte holdninger til naturen - meningen er derimod at I skal forholde jer så frit, bevidst og kritisk til temaerne natur og sundhed som muligt.
Derudover er formålet at inspirere, udfordre og træne Jer til at blive så gode lærere som muligt i de frie skoler
Mål:
- at hver enkelt studerende selvstændigt sætter sig ind i, formidler og får feedback på (sin formidling af) et emne indenfor enten Sundhed eller Natur
- at hver enkelt studerende får yderligere inspiration, mod og stof til at kaste sig ud i et arbejde som underviser og formidler i en eller anden form
- at vi i fællesskab får skabt nogle undervisningssituationer præget af høj energi, livlige diskussion og varierende arbejdsformer
- at vi i fællesskab får skabt en stemning hvor alle har lyst til at udfolde og udvikle sig i åben dialog med andre mennesker
- at hver enkelt studerende laver enten en sundhedshandlingsplan eller en naturhandlingsplan klar til brug i sit eget liv eller i skolelivet
Metoder:
I naturforløbet lægger vi vægt på samarbejde omkring etableringen og studiet af økosystemer, mens der i sundhedsforløbet lægges mest vægt på individuelle formidlinger af et emne indenfor temaet sundhed.
I begge forløbene bliver der giver feed-back – af såvel lærer som studerende – på de modeller, udstillinger og formidlinger som folk laver individuelt eller i hold. Læreren holder oplæg om forskellige didaktiske og faglige emner og gennemgår dagsordenen for hver lektion.
Vi bruger IT i form af www.naturfagsundervisning.dk , hvor folk løbende kan finde undervisningsplaner, vejledninger, tekster til lærerens oplæg, blog og ugentlige eller halvugentlige oplæg til de kommende timer – samt i form af power-point. Desuden vil vi arbejde med at inddrage P1’s programmer om sundhed og om natur I undervisningen.
Vi varierer den teoretiske, abstrakte undervisning med konkrete, praktiske øvelser (tit med mulighed for at komme udenfor og i bevægelse), gerne indenfor det samme undervisningsmodul.
Naturforløbet
revideret forslag til undervisningsplan
Hvordan fungerer naturen?
Hvad er det i grunden for et syn på naturen som I har?
Hvordan kan alle lærere bruge naturvidenskabelig viden og teknik i undervisningen?
Vi skal i det andet forløb arbejde med balancen i naturen og med balancen mellem naturen og mennesket.
Det gør vi ved at arbejde med økologi i teori og i praksis, abstrakt og konkret: Det praktiske og konkrete ligger i at arbejde med forskellige økosystemer i Den økologiske Skolehave, og det abstrakte og teoretiske ligger i at sætte dette arbejde ind i en større sammenhæng og helhed, ved at jeg lægger op til dialog og debat om emner som stofkredsløb, biodiversitet, natursyn, bæredygtighed og det globale økosystem.
Hensigten er at vi hver gang vi mødes skal arbejde med denne blanding af teori og praksis, for eksempel ved at vi hver gang starter med en fælles opsamling og et fælles oplæg, inden vi går igang med den praktiske økologi.
Når vi arbejder praktisk forestiller jeg mig, at vi arbejder i mindre projekt- eller interessegrupper, alt efter hvad man har mest lyst til at gøre sig håndgribelige erfaringer med: En køkkenhave, en vandhave, en kompost osv. er allesammen økosystemer, hvor man kan lave nogle grundlæggende studier af sammenhænge mellem vækst og næring, dyr og planter, menneske og natur.
Gentagende evalueringer har vist at dette er en oplivende og frugtbar (men også krævende) måde at arbejde på, og målet er at give Jer lyst, mod og konkrete erfaringer til at gå ud i skolerne og også kunne arbejde på denne måde med Jeres elever.
I skolehaven arbejder vi først og fremmest med temaet Mennesket & naturen, men der bliver også igennem det praktiske arbejde mulighed for at at arbejde videre med de sunde mål fra det gamle tema, såsom daglig motion, tilstrækkeligt D-vitamin og masser af grønt i kosten.
Tidsplan:
Dato | Indhold | Bemærkninger |
15/4 | Hjemmeopgave: Læse om Den økologiske skolehave og forholde sig til ideen og planerne | |
20/4 | Teoretisk og praktisk arbejde med økologi – vi begynder timerne i naturfagslokalet og går efter dagens oplæg over og arbejder med de forskellige projekter i skolehaven | Husk tøj til at kunne arbejde ude med jord, vand, planter og dyr – og husk at tjekke dagens solvarsel på www.dmi.dk |
21/4 | ||
27/4 | ||
28/4 | ||
4/5 | ||
5/5 | ||
2/6 | ||
3/6 | Formidlingsøvelser | Maria Høne, Ditte M., David? |
8/6 | Louis, Daniel & Jacob, Line Haraldson | |
9/6 | Lars, Jeppe og Lasse | |
15/6 | Kristina, Mathias | |
16/6 | Fælles evaluering af hele semestret | Læs hele undervisningsplanen igennem igen; vi evaluerer semestret ud fra den |
22/6 | Individuel evaluering og feedback fra læreren | |
23/6 | Fælles afslutningstur for hele klassen | Vi skal have nedsat en planlægningsgruppe, der ser på økonomi og indhold og kommer med et forslag til klassen |
Hvad vil det i grunden sige at være sund?
Hvordan bevarer og udvikler man sin sundhed gennem et langt og aktivt lærerliv?
Hvordan får vi lavet et inspirerende og aktiverende sundheds-læringsmiljø i skolerne?
Tidsplan:
Dato | Indhold | Bemærkninger |
12/1 | Præsentation af personer og af planer | |
13/1 | Beslutning af undervisningsplan. Sundhedstest og sunde mål. | |
19/1 | Kosttilskud – nødvendigt supplement for at bevare sin sundhed eller et udokumenteret helsemarked? | |
20/1 | Hvorfor er sødt ikke godt? Et oplæg om sukker og andre kulhydrater | |
26/1 | Fedt nok! Får vi for lidt fedt? Et oplæg om fedtstoffer og deres betydning for sundheden | |
27/1 | Feriefridag | |
2/2 | Har vi behov for kød – eller er det sundest at leve af planter? Et oplæg om proteiner, hvor vi kan få dem fra og hvad de betyder for sundheden | |
3/2 | Det daglige pust – op! Et oplæg om motions betydning for sundheden | |
9/2 | Det daglige pust – ned! Et oplæg om afspænding og meditations betydning for sundheden | |
10/2 | Alternativ behandling – overtro og kvaksalveri eller et seriøst og nødvendigt alternativ til den herskende lægevidenskab? | |
23/2 | Formidlingsøvelser - eventuelt afvekslende med sunde øvelser | |
24/2 | ||
3/3 | ||
4/3 | ||
9/3 | Studiesamtaler | |
11/3 | Studiesamtaler | |
10/3 | Midtvejsevaluering |
Forslag til emner for formidlingsøvelser:
- Kan mælk virkelig være usundt?
- Kan (mørk) chokolade virkelig være sundt?
- Hvorfor kan man få det bedre af at undgå hvidt mel?
- Er kunstige sødestoffer direkte skadelige?
- 6 om dagen – afsyrer det dine tænder?
- Kan man have svamp i systemet?
- Hvad er tarmskyldninger godt for?
- Hvad er homeopati og hvordan kan det være videnskab?
- Hvorfor der det godt med naturlige farvestoffer i maden?
- Kan det være farligt at spise gensplejset mad?
- Er økologiske råvarer virkelig sundere?
- Bliver børn & unge roligere og klogere af god mad?
- Er leverkure gode mod galdesten?
- Kan det være farligt at blive vaccineret?
- Kan middagslure forebygge hjerte-karsygdomme?
- Kan naturoplevelser modvirke stress?
- Hvordan kan man lave regelmæssige rygøvelser i klasseværelset?
- Hvordan får man pulsen op i timerne?
- Kan man sætte børn til at massere hinanden i timerne?
- Hvad kan man få ud af at måle Ph-værdien i sin morgenurin?
- Burde alle vi almindeligt sunde voksne faste en gang om året?
- Hvor meget gentest kan man få for 100$ på nettet?
- Lever vi virkelig midt i en fedmeepedemi?
- Burde teenagere (og b-mennesker) have lov til at møde senere i skolen?
- Burde drenge have lov til at løbe en tur rundt om skolen hver halve time?
Opgaven er at finde et udvalg af veldokumenterede videnskabelige fakta indenfor det emne man har valgt og formidle disse fakta på en så saglig og inspirerende måde som muligt.
Formidlingen skal være såvel skriftlig (et indlæg på Blog for balancen der virker som en appetitvækker for resten af klassen og som henviser til de bedste - helst videnskabelige - kilder man har kunnet finde) og mundtlig i form af xx minutters formidling til klassen.
Feedback gives i formen: Hvad var godt – og hvad kunne blive bedre? og tager udgangspunkt i det man som modtager af formidlingen har set, hørt og følt.
Inspiration til formidlingsøvelser:
- Lav en plan
o Planlæg starten omhyggeligt (De første 30 sekunder er altafgørende...)
o Planlæg slutningen omhyggeligt (de giver ro at vide hvordan man kommer ud af det her...)
o Midterpartien kan være mere fleksiblet, men dog struktureret i punkter
o Brug den tid I har fået, hverken mere eller mindre (det er uprofessionelt...)
- Tag hensyn til målgruppen
o Respekt for at nogen giver Jer tid og opmærksomhed
o Det skal være relevant for målgruppen
o Det skal passe til målgruppens niveau
- Giv mulighed for dialog og diskussion
o Det ligger i det grundtvigske...
o Det holder folk vågne og motiverede
o Det gør formidlingen mere levende, dynamisk og vedkommende
- Vælg hvilken viden I vil formidle og formidl den korrekt
o Prioriter hvilken del af jeres viden I vil formidle
o Formidl fortrinsvis viden I er sikre på
o Hvis I gerne vil formidle noget, men ikke er sikre på at det er korrekt, så giv tydeligt udtryk for at dette muligvis ikke er korrekt.
- Fortæl gode historier
o Historier giver sammenhæng og mening
o Historier får folk til at lytte og huske bedre
Forslag til personlige mål - sætninger for sundhed:
- Jeg vil blive forpustet hver dag
- Jeg vil dyrke moderat motion mindst 1/2 timer hver dag
- Jeg vil rette ryggen så ofte jeg kommer i tanke om det
- Jeg vil lave ryg - og maveøvelser 5 minutter morgen og aften
- Jeg vil ligge uforstyrret 1/2 timer midt på dagen og øve mig i at mærke kroppen indefra samt trække vejret bevidst
- Jeg vil slappe af i kæber og skuldre så ofte jeg kommer i tanke om det
- Jeg vil indtage 2 spsk. koldpresset olie med højt indhold af omega-3 og omega-6 fedtsyrer hver dag
- Jeg vil begrænse mit forbrug af hvidt sukker, f.eks. ved fremover at betragte sukker som et krydderi frem for som en ingrediens...
- Jeg vil hver dag indtage så mange naturlige farvestoffer som muligt
- Jeg vil drikke vand jævnligt i løbet af dagen (men ikke om aftenen…) uanset om jeg føler tørst eller ej
- Jeg vil spise frisk frugt hver dag – og skylle tænderne bagefter!
- Jeg vil spise så mange grøntsager - på en så lækker måde – som overhovedet muligt
- Jeg vil smile flere gange i løbet af dagen, uanset om jeg er i humør til det eller ej
- Jeg vil nøje overveje at indtage et tilskud af vitamin D (mellem 1000 og 2000 IE/dag) i de 6 mørkeste måneder af året
- Jeg vil mærke kroppen (indefra) så tit jeg kan komme i tanke om det
- Jeg vil øve mig i at bruge benmusklerne frem for ryggen til løft
- Jeg vil benytte enhver mulighed på arbejdet for at bevæge kroppen
Ideen med sundhedsmålsætningerne er at man i løbet af forløbet sammensætter sin egen sundhedshandlingsplan ved at vælge de målsætninger, som man finder interessante og inspirerende og eventuelt supplere med sine egne formuleringer af målsætninger.
Målsætninger skal være så klare, konkrete og balanceret realistiske – udfordrende som muligt.
Sundhedshandlingsplanen laves enten for en selv eller for en eller anden pædagogisk gruppe: En klasse, en skole, et lærerkollegium eller hvad man nu måtte finde relevant.
Sundhedshandlingsplanen lægges ind på Blog for balancen sidst i forløbet, så andre også kan læse og bruge løs af ideerne.
Dagens sunde sag:
- mælkebøtte
- skvalderkål
- brændenælde
- blåbær
- broccoli
- rødbeder
- søde kartofler
- persillerod
- porrer
- peberrod
- avokado
- rød peber
- grønkål
Måske skulle vi hver gang vi mødes starte med en kort appetitvækker til en eller anden sund sag – helst en grønt-sag og helst en sær en, som folk ikke kender så meget til/bruger så meget, men som kan forøge ens sundhed mærkbart. Jeg kan gøre det – men det kunne også være at nogen af Jer havde lyst?
Kilder til viden om økologi & balance:
www.naturfagsundervisning.dk Den naturfaglige dimensions websted.
http://danske-dyr.dk/ Et websted om arter og undervisning lavet af et dansk virtuelt forlag.
http://www.okologi.dk/ Økologisk landsforenings websted.
http://www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR2/2008/0821105956.htm Prisbelønnet dokumentar om en mulig løsning på vores økologiske problemer og skabelsen af en ny balance.
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/20050902132728.htm Danmarks Radios program om natur og naturoplevelse
http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/20050831131219.htm Danmarks Radios program om miljø og klima
http://www.eco-info.dk/home/index.asp Guide om økologi, bæredygtighed mv.
http://www.danskakvarieunion.dk/ Paraplyorganisation for foreningslivet omkring akvarier
http://www.tossehuset.dk/koi-vand.htm En god forklaring af balancen i vandkvaliteten
http://www.tropica.com/default.asp Præcis og detaljeret viden om akvarieplanter mv.