www.naturfagsundervisning.dk

Balancen efterår 2009

Forord:

Balancen består af 2 forløb: Et om balancen i naturen (økologi) og et om balancen i mennesket (sundhed).

Undervisningsplanen for dette forløb i balancen består af: Formål, mål, metoder, indhold og studieliste.

Formål = Hvorfor gør vi det her?

Mål =  Hvad vil vi opnå med det?

Metoder = Hvordan gør vi det?

Indhold =  Hvad gør vi hvornår?

Studieliste = Hvad forventes jeg at studere i løbet af forløbet?

Formål:

Formålet med naturforløbet er at sætte det moderne menneskes eksistens ind i en større sammenhæng (naturen) og inspirere til at bruge naturen bevidst og kvalificeret i pædagogiske sammenhænge, mens formålet med sundhedsforløbet er at inspirere kommende lærere til at arbejde bevidst med sundhed som middel til at fremme menneskers energi, livsglæde og evne til at lære.

Meningen er at hin enkelte skal forholde sig bevidst til sundhed og til natur i sit eget liv og i skolelivet, hvilket vi gør i så skarp og levende dialog som muligt med de bedste videnskabelige resultater vi kan finde og med hinanden som de genetisk og livserfaringsmæssigt forskellige mennesker vi er.

Der er ikke meningen at I skal lære at følge nogle bestemte sundhedsråd ellet indtage nogle bestemte holdninger til naturen - meningen er derimod at I skal forholde Jer så frit, bevidst og kritisk til temaerne natur og sundhed som muligt.

Derudover er formålet at inspirere, udfordre og træne Jer til at blive så gode lærere som muligt i de frie skoler.

Mål:

-          at vi i fællesskab får skabt en stemning hvor alle har lyst til at udfolde og udvikle sig professionelt i åben dialog med andre mennesker

-          at vi i fællesskab får skabt nogle undervisningssituationer præget af høj energi, livlige diskussion og varierende arbejdsformer

-          at hver enkelt studerende får et mere bevidst forhold til natur og til sundhed, såvel i sit eget liv som I sit professionelle liv

-          at hver enkelt studerende får  inspiration, mod og stof til at kaste sig ud i et arbejde som underviser og formidler

-          at hver enkelt studerende selvstændigt sætter sig ind i, formidler og får feedback på sin formidling af et emne indenfor temaet sundhed

-          at hver enkelt studerende lærer at arbejde professionelt med målsætninger, konkret i form af fælles målsætninger for samarbejde og I form af personlige målsætninger for sundhed

Metoder:

I naturforløbet lægger vi vægt på træning af samarbejde omkring etablering, studie og formidling af økosystemer, mens der i sundhedsforløbet lægges vægt på træning af  individuelle formidlinger af et emne indenfor temaet sundhed.

I begge forløbene bliver der giver feed-back – af såvel lærer som studerende – på det folk laver individuelt eller i hold. Vi bruges også reviewing som en metode til at opsamle og bevidstgøre erfaringer.

Læreren holder oplæg om forskellige didaktiske og faglige emner og gennemgår dagsordenen for hver lektion.

Vi lægger også vægt på at bruge det faglige stof som anledninger til dialog og debat, med henblik på at vi hele tiden bliver bedre til at gøre dette så åbent, sagligt og levende som muligt.

Vi bruger IT i form af www.naturfagsundervisning.dk , hvor man løbende kan finde undervisningsplaner, vejledninger, tekster til lærerens oplæg, blog og ugentlige oplæg til de kommende timer – samt formodentlig i form af power-point. Desuden vil vi forsøge at inddrage P1’s programmer om sundhed og om natur i undervisningen.

Vi varierer den teoretiske, abstrakte undervisning med konkrete, praktiske øvelser, ofte med mulighed for at komme udenfor og få noget mere lys, luft og bevægelse til kroppen.

Naturforløbet

Hvad gør det ved mig at skulle arbejde med natur i min læreruddannelse?

Hvordan kan vi bruge naturen noget mere ude i skolehverdagen?

Hvad er det der får et samarbejde til at fungere godt?

Vi skal i det første forløb  - frem til efterårsferien - arbejde med balancen i naturen.

Det gør vi gennem en blanding af praktisk arbejde med økosystemer, teoretiske oplæg om økosystemer og ikke mindst i form af dialog & diskussion om økologi i det daglige samt i det store globale perspektiv.

Indhold:

Om at arbejde med økosystemer:

Hvert hold skal arbejde med 2 typer af økosystemer: Først og fremmest akvariet som et modeløkosystem, men også i mindre omfang med haven som modeløkosystem.

Med hensyn til akvarier skal hver klasse lave 5 biotopakvarier: 2 strandbredsakvarier, 2 vandhulsakvarier og et tropisk biotopakvarium (sydamerikansk flodakvarium (amazonas) eller en asiatisk sump). Akvarierne sættes op rundt omkring på skolen og så gælder det ellers om at gøre såvel selve akvariet som den tilhørende formidling af det (skiltningen) så smuk og spændende som muligt.

De 2 tropiske akvarier står i naturfagsafdelingen i Borgen; det ene er et åbent, kvadratisk akvarium på 300 liter og det andet er et lukket akvarium på 150, måske endda 300 liter. Begge akvarier er indrettede, men skal omlægge til noget mere smukt og spændende (se vejledning på webstedet), og det åbne akvarium skal overdækkes på en eller anden måde, gerne ved at gøre det til et akvaterrarium.

De 4 strandbredsakvarier placeres forskellige steder: Et på trappeopsatsen foran indgangen til naturfagslokalet i Borgen (hvor det kan ses af forbipasserende høj- og efterskoleelever), et på østterrassen i skolehaven, et i Frejas hus og et i ”Kemisk institut” i naturfagsafdelingen.

De 4 vandhulsakvarier placeres også forskellige steder: Et i ”kemisk institut”, et på østterrassen i skolehaven og 2 i naturfagslokalet.

De danske biotopakvarier (stranden og vandhullet) tømmes til efterårsferien og dyrene sættes tilbage i deres naturlige miljø, mens de tropiske akvarier skal vedblive med at fungere i naturfagslokalet hele vinteren.

Med hensyn til haven som model-økosystem, så begyndte vi sidste år arbejdet med at opbygge en økologisk skolehave rundt omkring Bakkehusets sydlige ende (læs mere på siden http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832 ) En del af idegrundlaget bag haven er at inspirere til også at arbejde konkret, praktisk og sanseligt med abstrakte begreber som økologi og bæredygtighed.

Det vil blandt andet sige, at hver ”generation” af lærerstuderende arbejder på at give de dyrkede jordlodder i den økologiske skolehave videre til næste ”generation” (næste hold der har balancen) i en bedre biologisk tilstand end de selv modtog dem – hvilket jo netop er princippet i begrebet bæredygtighed.

Hvert hold får således en jordlod i haven, som de skal høste (hvis der er afgrøder på den...), undersøge (for indhold af jordbundsorganismer, humus og næringsstoffer) og frugtbargøre (med kompost eller kvælstoffikserende efterafgrøder), således at den er klar til at blive overtaget og ført videre af de næste hold der har Balancen.

Vi danner de 5 team på en sådan måde, at hvert team har forskellige intelligenser repræsenteret:

Om at formidle økosystemer :

Formidlingen af  økosystemerne skal være såvel mundtlig som skriftlig.

Opgaven er at formidle et økosystem (systemet som helhed + et udvalg af arterne i det) på en klar og spændende måde, der vækker glæde og eftertanke over naturen.

Den skriftlige formidling placeres i forbindelse med økosystemet og tilrettelægges således,  at udefrakommende kan komme forbi og via skilte ol. få en god forklaring på, hvad det er de ser – lidt ligesom i zoologiske haver.

Holdet vælger selv, om de vil lave den mundtlige formidling af deres økosysteme ”on location” eller i et af vores undervisningslokaler.

Om at formidle samarbejdet:

Ud over at at formidle deres økosystemer skal hvet hold som sagt også formidle, hvordan det er gået med deres samarbejde på holdet. Målet med det er at træne i at forholde sig professionelt til samarbejde og til evaluering af samarbejde – samt at lave erfaringsudveksling og ideudveksling om det ar samarbejde.

Studieliste til det første forløb:

www.naturfagsundervisning.dk                                          Webstedet for Balancen

http://www.dr.dk/p1/natursyn                 Danmarks Radios program om natur og naturoplevelse

http://www.dr.dk/P1/Miljoereportagen    Danmarks Radios program om nye måder at udnytte jordens ressourcer på

http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe               Danmarks Radios program om miljø og klima

Sundhedsforløbet

Hvad gør det ved mig at skulle arbejde med sundhed i min læreruddannelse?

Hvordan laver man den bedst mulige formidling af sundhedsemner?

Hvordan kan vi lave spændende sundhed ude i skolerne?

Indhold:

Forslag til emner for formidlingsøvelser:

-          Kan mælk virkelig være u-sundt?

-          Kan mørk chokolade (min. 70%) virkelig være sundt?

-          Hvorfor kan man få det bedre af at undgå hvidt mel?

-          Er kunstige sødestoffer direkte skadelige?

-          6 om dagen – afsyrer det dine tænder?

-          Kan man have svamp i systemet?

-          Hvad er tarmskyldninger godt for?

-          Hvad er homeopati og hvordan kan det være videnskab?

-          Hvorfor der det godt med naturlige farvestoffer i maden?

-          Kan det være farligt at spise gensplejset mad?

-          Er økologiske råvarer virkelig sundere?

-          Bliver børn & unge roligere og klogere af god mad?

-          Er leverkure gode mod galdesten?

-          Kan det være farligt at blive vaccineret?

-          Kan middagslure forebygge hjerte-karsygdomme?

-          Kan naturoplevelser modvirke stress?

-          Hvordan kan man lave regelmæssige rygøvelser i klasseværelset?

-          Hvordan får man pulsen op i timerne?

-          Kan man sætte børn til at massere hinanden i timerne?

-          Hvad kan man få ud af at måle Ph-værdien i sin morgenurin?

-          Burde alle vi almindeligt sunde voksne faste en gang om året?

-          Hvor meget gentest kan man få for 100$ på nettet?

-          Lever vi virkelig midt i en fedmeepedemi?

-          Burde teenagere (og b-mennesker) have lov til at møde senere i skolen?

-          Burde drenge have lov til at løbe en tur rundt om skolen hver halve time?

Opgaven er at finde et udvalg af veldokumenterede videnskabelige fakta indenfor det emne man har valgt og formidle disse fakta på en så saglig og inspirerende måde som muligt.

Formidlingen skal være såvel skriftlig (et indlæg på Blog for balancen der virker som en appetitvækker for resten af klassen og som henviser til de bedste kilder man har kunnet finde) og mundtlig i form af cirka 15 minutters formidling til klassen. Efter de 15 minutters formidling af emnet er der cirka 10 minutters dialog & debat i klassen af emnet, og til sidst er der 5 minutter til at vi giver oplægsholderen feedback.

Feedback gives i formen: Hvad var godt – og hvad kunne blive bedre? og tager udgangspunkt i det man som modtager af formidlingen har set, hørt og følt.

Tjekliste til formidlingsøvelser:

-          Lav en plan

o        Planlæg starten omhyggeligt (De første 30 sekunder er altafgørende...)

o        Planlæg slutningen omhyggeligt (de giver ro at vide hvordan man kommer ud af det her...)

o        Midterpartien kan være mere fleksiblet, men dog struktureret i punkter

o        Brug den tid I har fået, hverken mere eller mindre (det er uprofessionelt...)

-          Tag hensyn til målgruppen

o        Respekt for at nogen giver Jer tid og opmærksomhed

o        Det skal være relevant for målgruppen

o        Det skal passe til målgruppens niveau

-          Husk de 10 miuntter til dialog og debat af dit emne

o        Det ligger i det grundtvigske...

o        Det holder folk vågne og motiverede

o        Det gør formidlingen mere levende, dynamisk og vedkommende

o        Det giver dig en nødvendig træning i at være ordstyrer og debatleder

-          Vælg hvilken viden du vil formidle og formidl den korrekt

o        Prioriter hvilken del af den viden du har om emnet du vil formidle

§         Tag det vigtigste først

§         Forbered tavlenotater, powerpiont eller OH af de vigtigste pointer

o        Formidl viden som du har gode kilder til og som du har styr på

o        Hvis du alligeve vil formidle noget, som du ikke har goder kilder på eller ikke er sikker på om du formidler korrekt, så giv klart udtryk for dette

-          Fortæl gode historier

o        Historier giver sammenhæng og mening

o        Historier får folk til at lytte og huske bedre

Forslag til personlige mål - sætninger for sundhed i dette forløb:

-          Jeg vil blive forpustet hver dag

-          Jeg vil dyrke moderat motion mindst 1/2 timer hver dag

-          Jeg vil rette ryggen så ofte jeg kommer i tanke om det

-          Jeg vil lave ryg - og maveøvelser 5 minutter morgen og aften

-          Jeg vil ligge uforstyrret 1/2 timer midt på dagen og øve mig i at mærke kroppen indefra samt trække vejret bevidst

-          Jeg vil slappe af i kæber og skuldre så ofte jeg kommer i tanke om det

-          Jeg vil indtage 2 spsk. koldpresset olie med højt indhold af omega-3 fedtsyrer hver dag

-          Jeg vil begrænse mit forbrug af hvidt sukker, f.eks. ved fremover at betragte sukker som et krydderi frem for som en ingrediens...

-          Jeg vil hver dag indtage så mange naturlige farvestoffer som muligt

-          Jeg vil drikke vand jævnligt i løbet af dagen (men ikke om aftenen…) uanset om jeg føler tørst eller ej

-          Jeg vil spise frisk frugt hver dag – og skylle tænderne bagefter!

-          Jeg vil spise så mange grøntsager - på en så lækker måde – som overhovedet muligt

-          Jeg vil smile flere gange i løbet af dagen, uanset om jeg er i humør til det eller ej

-          Jeg vil mærke kroppen (indefra) så tit jeg kan komme i tanke om det

-          Jeg vil øve mig i at bruge benmusklerne frem for ryggen til løft

-          Jeg vil benytte enhver mulighed på arbejdet for at bevæge kroppen

Ideen med sundhedsmålsætningerne er at man i løbet af forløbet sammensætter sin egen sundhedshandlingsplan ved at vælge de målsætninger, som man finder interessante og inspirerende og eventuelt supplere med sine egne formuleringer af målsætninger.

Målsætninger skal være så klare, konkrete og balanceret realistiske – udfordrende som muligt.

Sundhedshandlingsplanen laves enten for en selv eller for en eller anden pædagogisk gruppe: En klasse, en skole, et lærerkollegium eller hvad man nu måtte finde relevant.

Sundhedshandlingsplanen lægges ind på Blog for balancen , så andre også kan læse og bruge løs af ideerne. Det er således ikke meningen at planen skal være af privat karakter, men netop sådan at I kan bruge den åbent i Jeres professionelle liv.