www.naturfagsundervisning.dk

Balancemeditation

Bud på professionelle meditationer for lærere

Balancens meditationer er konkrete bud på, hvordan man igennem målrettet og vedholdende arbejde med meditation kan træne sig op til at have en bedre og sundere balance – specielt i forhold til håndtering af pres og stress - i sit professionelle liv, hvad enten dette er et studieliv eller det er et lærerliv.

Meditation er ikke noget fast defineret og entydigt begreb; I Balancen foreslår jeg at vi forstår meditation i denne brede form:

-        Som det at tænke dybere over tingene, her især det at tænke dybere over sin egen identitet med henblik på at bruge den professionelt og bæredygtigt igennem mange år

-        Som det at forholde sig åbent undersøgende til sin egen natur, sin egen identitet og til hvordan man kan bruge naturen inde i sig selv i sit daglige virke

-        Som det regelmæssigt, systematisk at træne en anderledes indstilling af bevidstheden end den sædvanlige, daglige tankestrøm eller strømhvirvel af tanker og følelser, som vi det meste af tiden identificerer os med.

Man kan sige, at Balancens meditationer er et bud på træning af mental sundhed for professionelle; et andet bud end ”ren” mindfulness, som der jo allerede findes en mangfoldig litteratur og kursusvirksomhed indenfor; jeg har gerne villet give et lidt anderledes bud end mindfulness, som det almindeligvis præsenteres: Et bud som er en lidt mere inspireret af de danske åndsmennesker Søren Kierkegaard, Grundtvig og Martinus og lidt mindre af buddhisme, således at det – tænker jeg – måske kan passe lidt bedre ind i de frie skolers værdigrundlag end mindfulness, set ud fra sit oprindeligt og grundlæggende buddhistiske værdigrundlag, kan.

Ikke fordi jeg på nogen måde har noget imod mindfulness (bortset fra at det efter min mening nogle gange markedsføres i en for stiv og for fastlåst form), som jeg har læst en snes bøger om og afprøvet dagligt i et årti, men som sagt for at tilbyde en anderledes form, som er mere inspireret af ideer og daglig praksis i de vestlige (danske) skoler end i de østlige klostre.

Ideerne og teknikkerne i Balancens meditationer er under stadig kritik og udvikling igennem dialogen med de lærerstuderende, som arbejder med det som en del af deres læreruddannelse – derfor er det ikke en færdig eller endelig form, som jeg beskriver herunder, men mit p.t. bedste bud på meditationer, som er målrettet imod det at kunne være en lærer i balance, i en dynamisk og kompleks moderne virkelighed, og som er baseret på de bedste undersøgelser, eksperimenter og erfaringer som jeg har kunnet finde i litteraturen og afprøve i praksis.

Tanken med Balancens meditationer er, at det både er noget som den enkelte kan træne for sig selv i sin forberedelsestid, noget som man kan træne i som en del af Balancens sundhedsudfordring/forsøg med sundhed og noget som kan indgå som en del af en almindelig, varieret undervisning.

Nedenfor har jeg derfor beskrevet forskellige former for meditationer, som man kan eksperimentere med, og hvoraf jeg især vil anbefale Balancens grundmeditation – også kalder for 17 minutters Zen – til professionelt brug for voksne:

Et øjebliks opmærksomhed : Eksperimenter med at stoppe op i din daglige strøm af opgaver, tanker og aktiviteter og give et eller andet – gerne en naturting, men ellers hvad der nu lige er i nærheden - din fulde opmærksomhed i et øjeblik; det kan være den blå himmel, fuglesang, et vissent blad, et insekt på vejen, solbeskinnet grønt græs, en blomst ved siden af computerskærmen, et kunstværk ol. Læg mærke til, hvordan det føles i kroppen og hvad det betyder for din livsoplevelse og livskvalitet.

5-minutters siddende meditation : Eksperimenter med at finde tid og rum til en siddende meditation eller 2 i løbet af dagen: Sid på en stol med rimelig ret ryg, lukkede øjnene og i rækkefølge fokus på: Lydene i rummet – kropsfølelsen – åndedrættet i maven – et område i kroppen som trænger til særlig opmærksomhed – luftstrømmen ind og ud af næsen – lydene i rummet- åbne øjnene og strække kroppen.

Balancens grundmeditation - 17-minutters Zen: Find en tid og et rum i løbet af dagen, hvor du kan sætte dig ned et fredeligt sted og eksperimentere med 17 minutters zen, eller prøv at lægge det ind som en del af den måde du tilrettelægger din undervisning på; som en del af en sund, varieret og mangfoldig undervisningspraksis, hvor der også er afsat tid og rum til indadvendte, opladende og eftertænksomme stunder:

-        Sæt dig behageligt og med rimeligt ret ryg, hvor hovedet balancerer på toppen

-        Sæt en tidtager på 17 minutter, og brug cirka 5 minutter på hvert af disse 3 fokuspunkter eller meditationsobjekter:

-        Fokus på kroppen: Eksperimenter med at rette din opmærksom imod kroppen; mit absolutte yndlingsfokus her er det at forsøge at rette hele opmærksomheden imod kroppen som en helhed – prøv om du kan mærke kroppen indefra, som én sammenhængende, organisk helhed – med du også vælge at fokusere på dele af kroppen (som fødderne eller den ene hånd), eller på åndedrættet nede i maven.

-        Fokus på sindet: Eksperimenter med at træne meditation her i betydningen dybere eftertanke, hvor du i stedet for den vanlige tankestrøm eller springende tankeassociationer, forsøger at holde fokus på én ting, som du vil tænke dybere over, og som er af mere eksistentiel end af praktisk art; det kunne være klassiske filosofiske spørgsmål som ”Hvem er jeg?” eller ”Hvad er mon meningen med livet?”, det kan være noget som du har brug for at få afklaret i dit liv for tiden eller det kan være noget du har set eller hørt i nyhedsstrømme, som du bare gerne vil tænke dybere over

-        Fokus på ånden: Eksperimenter med at få ånden på banen - her ånd forstået i Kierkegaards eller Mindfulness betydning – ikke ånd i den grundtvigske betydning; meget kort sagt (vi uddyber det i timerne) vil det sige, at man forsøger mentalt set at træde et skridt tilbage fra identifikationen med sindet og med kroppen, og så at sige iagttage (ånden er her det i ens natur, som kan iagttage de to andre dele af ens natur, nemlig iagttage kroppen og iagttage sindet) lidt distanceret de tanker som strømmer igennem bevidstheden og de sanseindtryk og de følelser, som strømmer igennem kroppen; man forsøger sagt på en anden måde at holde sindet og kroppen lidt ud i strakt arm, for derigennem bedre at kunne FOR-HOLDE sig mere frit og reflekteret til, hvad der sker i krop og i sind, og dermed måske bedre kunne VÆLGE hvordan man vil handle, prioritere og i det hele taget leve sit liv på en mere oplyst og dannet, og mindre automatisk og ureflekteret måde.

-        Når uret bipper, så åbn øjnene, stræk kroppen lidt og så er det ellers op og videre i dagsordenen.

Den lange meditation (op til 30 minutter):

Balancens lange meditation består lige som den kortere grund-meditation (også kaldet for 17 minutters zen) af 3 forskellige punkter eller fokusområder: Fokus på kroppen, fokus på sindet og fokus på ånden - eller bevidstheden, om man vil - alle 3 fokusområder forstået på den måde, som det er beskrevet i Balancens professionsidentitetsmodel.

I korte træk kan man sige, at den lange Balancemeditation går ud på at træne sig i at kunne fokusere og fastholde sin opmærksomhed skiftevis på kroppen (sanset eller mærket indefra), på sindet (neutralt iagttaget) og på ånd/bevidsthed (forsøge at få mere ”fat” i den, her forstået som den grundlæggende, fundamentale del af ens natur).

Jeg vil anbefale at gøre det liggende, med et stopur sat til at bippe når den tid du har sat af til det (10 – 30 minutter) er gået. Begynd med at forsøge at fokusere på at mærke kroppen indefra, gå så videre til at prøve om du neutralt kan iagttage indholdet i din bevidsthed og slut af med at prøve om du kan få fat i/en fornemmelse af ånden i dig. Når du har været en runde igennem, så tag en tur mere – eller gå mere i dybden med det fokusområde, som du har det bedst med/får mest ud af at arbejde med.

Når du mister fokus og opdager at din opmærksomhed er blevet grebet af tankestrømmen, så glæd dig over at du opdagede det og begynd forfra med fokus på kroppen.

Prøv at undgå at falde i søvn (drik for eksempel en kop kaffe eller the inden du mediterer), men hvis du falder i søvn, så glæd dig over at du så fik en sund lur i stedet for én lang meditation.

Kroppen som meditationsobjekt

Her går træningen ud på at rette sin viljestyrede opmærksomhed imod kroppen som helhed; mod at mærke hele sin krop indefra (med bevidstheden, og altså ikke udefra som f.eks. med hænderne) som én sammenhængende helhed.

I stedet for at bruge de udadrettede fjernsanser som synssansen og høresansen så fokuserer man her på følesansen, nærmere bestemt den del af følesansen, der sætter os i stand til at føle at vi også er en krop – og som både kan give os en konkret følelsesmæssig sansning af kroppens enkelte dele (som en hånd eller som fødderne) og af hele kroppen på én gang som en sammenhængende, levende helhed.

Grundtvig kaldte denne kropslige helhedsfornemmelse for ”Selvfølelse”, mens en nutidig tænker som Eckhart Tolle kalder det for ”Den indre krop”; hvad man end vælger at kalde det, så kan det have en afspændende, samlende og fokuserende effekt at træne sig i at rette opmærksomheden mod kropsfølelsen.

Fokus på kropsfølelsen kan også hjælpe en bedre igennem udfordrende situationer i det professionelle liv. For eksempel kan man lettere håndtere sine egne følelser – og dermed bevare roen - i forbindelse med krævende samtaler eller i konfliktsituationer, hvis man kan rette en del af sin opmærksomhed på kroppen eller en del af kroppen (som for eksempel højre hånd eller fødderne), i stedet for mod mylderet af tanker og følelser, samtidig med at man har det meste af sin opmærksomhed rettet mod den situation som man nu befinder sig i.

Det at træne kropsfølelsen kan så at sige give dybere rødder i kroppen, i den konkrete kropslige virkelighed, som en modvægt til det næsten konstante træk ud af kroppen og ind i abstrakte virkeligheder som internettet og andre moderne medier.

Sindet som meditationsobjekt

For Grundtvig består identiteten (han kaldte det for selvbevidstheden) naturligvis ikke kun af kroppen; den består også af tænkningen (det kaldte han for forstanden). I den forstand er tankerne noget som man kan høre inde i sig selv; de er en form for indre stemme, som de fleste af os i det meste af den tid, hvor hele vores opmærksomhed ikke er optaget af sansningen af den ydre verden, er meget optagede af at lytte til.

I Grundtvigs erkendelsesteori har sanserne 2 sider: En der er rettet udad og en der er rettet indad. Med høresansen kan vi således høre lyde i den ydre verden og vi kan høre lyde i den indre verden. Det sidste er som nævnt tankerne eller den indre stemme.

Denne indre stemme er tæt knyttet til vores identitet: De fleste af os identificerer os til dagligt mindst lige så meget med tankerne som med kroppen; det er jo tankerne som siger ”jeg” og knytter en lang række identitetsgivende begreber til dette tankeskabte jeg: Jeg er ”et positivt menneske”, ”udadvendt”, ”liberal”, ”konkurrencemenneske”, ”musiker”, ”jyde” osv.

I den moderne, konstruktivistiske måde at forstå virkeligheden på vil man sige at denne form for identitet er en konstruktion; de begreber som jeg lige har nævnt, er jo netop konstruktioner forstået på den måde, at det er noget som vi selv skaber (i samspil med vores omverden – derfor taler man ofte om sociale konstruktioner) og sådan set ikke har nogen anden virkelighed end hvad vi selv formår at give dem. I modsætning til den forståelse af virkeligheden hvor der findes en objektiv, naturgiven virkelighed uafhængigt af menneskets tænkning, og hvor ting som kroppen, dyr og planter, godhed og sandhed altså eksisterer i kraft af sig selv alene.

Hvordan man end ser på virkeligheden så kan de fleste nok blive enige om, at der fra morgen til aften går en strøm af tanker igennem os og at denne strøm af tanker er tæt knyttet til vores identitet.

Meditationen, dannelsen – eller det at være professionel – går så ud på at blive bevidst om at denne tankestrøm er noget som man kan forholde sig til, ja man kan endda sige: Noget som man bør kunne forholde sig professionelt til i sit virke som studerende og i sit virke som lærer.

Ånd/bevidsthed som meditationsobjekt

Dette er den mest abstrakte og svært beskrivelige del af Balancens længere meditation, men det er samtidig også en helt afgørende del af den, og på en måde den vigtigste og mest effektfulde.

Med udgangspunkt i Balancens professionsmodel kan man sige det på den måde, at man her fokuserer på at træne sig op til bedre at kunne bruge ånden eller bevidstheden som en form for fast punkt eller ståsted, hvorfra man kan forholde sig mere professionelt til de to andre sider af professionsidentiteten: Kroppen og sindet.

Eller med et billede inspireret af Platon: Bevidstheden er som en vognstyrer, der stående i sin (græske) vogn skal forsøge at styre de to stærke, egenrådige heste som er spændt for vognen (kroppen og sindet) på en måde, så det er bevidstheden som bestemmer den vej og den hastighed, som vognen kører.

I Balancens professionsmodel er det således bevidstheden, som er lederen i den 3-i-én helhed som er menneskesynet her – og det er det fordi det er ud fra bevidstheden, med det bevidste jeg som platform, at man har mulighed for at trække sig ud af sin vante identificering med sindet eller med kroppen, således at man så at sige bedre kan ”tage tingene oppefra og ned” eller med ”ophøjet ro”, anlægge et ”helikopterperspektiv” og i det hele tager bevare overblikket og perspektivet i forhold til den strøm af tanker og følelser, som for de fleste af os fylder det meste af bevidstheden det meste af vores vågne tid.

Teorien bag Balancens meditationer er blandt andet, at den ofte hurtige og skiftende strøm af tanker i os vækker tilsvarende følelser i kroppen, som så igen stimulerer nye strømme af tanker, således at det i en meget tanke- og følelseskrævende profession som vores nogle gange – og i længden -  kan blive for meget og for belastende for systemet.

Her er det så at man kan træne sig i at kunne bruge bevidstheden som en slags fast punkt eller en platform til at hive sig op af – eller træde ud af – strømmen af tanker og følelser, og derigennem få mere ro på, mere overblik og bedre kunne se tingene eller situationen i et større perspektiv, så man ikke så let bliver overvældet, overreagerer eller fortaber sig i detaljer.

Man kan også sige det på den måde, at man træner i at kunne se mere objektivt på sine egne tanker og følelser; at man på en måde træner sig i at iagttage sine tanker og følelser som objekter for bevidstheden, i stedet for som vi oftest gør: At se meget subjektivt på vores tanker og følelser, ukritisk og ureflekteret uden videre at antage, at vores egne tanker om verden og virkeligheden grundlæggende er sande, og i den sidste ende som oftest at identificere os med især vores tanker, med stemmen inde i hovedet, det som Grundtvig kaldte for forstanden.

Forstanden sætter ord på alting, det er den indre stemme, og det er selvsagt en nyttig og nødvendig funktion at råde over, men i Grundtvigs tænkning har vi ud over forstanden brug for fornuften, som han definerer som bevidsthedens (indre) hånd: Ligesom vi med vores ydre hænder kan tage fat i, flytte om på og håndtere ydre objekter, således kan fornuften som en indre hånd håndtere indre objekter, som tanker, følelser og sanseindtryk.

Kort sagt: Forstanden sætter ord på og gribes af sansningen, mens fornuften er uden ord og kan håndtere og handle uden at blive opslugt at tankestrømmen eller af sansningen.

Vi har naturligvis brug for begge funktioner: Uden forstanden ville vi ikke kunne sætte ord og begreber på tingene, og uden fornuften ville vi ikke kunne have en vis form for distance til, overblik over og måske endda kontrol over tingene, eller rettere sagt: En vis grad af kontrol over vores impulser, følelser og tanker.

I megen filosofisk tænkning er fornuften – i en eller anden forståelse - det højeste mål for den menneskelige ånd; i vor tid vil man nok tale om bevidsthed frem for om ånd. Det højeste og mest forunderlige i mennesket er dets bevidsthed, og det er kultiveringen af den som i en eller anden forstand er det højeste mål for den almene dannelse – eller for den personlige udvikling, om man vil – i betydelige dele af såvel vestlig som østlig tænkning.

Der er mange forskelligartede teknikker eller metoder som man kan bruge til at træne kontakten med sin bevidsthed op med, her vil jeg blot nævne 3 som du kan overveje at bruge når du arbejder med Balancens meditationer; den første er et filosofisk spørgsmål eller måske nærmest et koan, og de to andre er billeder:

- Spørg dig selv, hvem eller hvad det er der er bevidst om dine tanker, følelser og sanseindtryk? Strømmen af sansninger, tanker og følelser er jo oplevelser – men hvem er så opleveren? Hvad er det for hvem tankerne er et objekt?

- Brug fantasien til at forestille dig, at du i din egenskab af bevidsthed står på lur efter den næste tanke, ligesom en jæger i urskoven eller ligesom en kat der fuldt fokuseret står på lur efter en mus ved et musehul…

- Eller forestil dig slet og ret at du er en forsker, der nysgerrigt, objektivt og opmærksomt studerer strømmen af sansninger, tanker og følelser i dig, som om det var et andet menneskes tankestrøm, som om det var blodstrømmen i en pulsåre eller som om det var en spændende bæk dybt inde i en eksotisk jungle. I den del af min identitet som er ånd/bevidsthed er jeg en forsker; en åndsforsker!

Udvikling af Balancemeditationen

Man er meget velkommen til at komme med forslag til, hvad professionelle meditationer som Balancemeditationerne ellers kunne indeholde – enten til mig og gerne i form af en smagsprøve, som vi kan prøve og diskutere i klassen.

Selv går jeg og overvejer at tilføje fokuspunkter som tankekoncentration og fantasirejse/visualisering til Balancemeditationen. Disse to klassiske meditationsteknikker kan gøres på forskellige måder; jeg arbejder på at finde måder eller metoder som er så alment acceptable, velafprøvede og særligt egnede for vores branche som muligt.

Foreløbig har jeg i min egen daglige meditationsstund (½ times tid) afprøvet metoder som tankekoncentration på en bøn (meget gode erfaringer, men næppe noget alle mennesker vil kunne acceptere at arbejde med?) og visualiseringer på chakraer (dårlige erfaringer og ikke alment brugbart i min optik?), på lys i kroppen (ret abstrakt og dårligt belyst/undersøgt?) og i mindre omfang fantasirejser (godt for børn, men ikke egnet som kontrast til arbejdslivet, i hvert fald ikke for et visuelt menneske som mig).