Om at indrette, passe og bruge et akvarium i undervisningen

Hvorfor have et akvarium i undervisningslokalet?

Formålet med at have akvarium i klasseværelset er at få naturen ind i klasseværelset, ind i elevernes hverdag. Især i vinterhalvåret kan et smukt og velfungerende akvarium give oplivende naturoplevelser, ved at eleverne kan få et kig ind i et lille stykke natur med strålende lys, smukke grønne planter og livlige og farvestrålende fisk.

Det at have et levende, økologisk system inde i klasseværelset kan give nogle andre oplevelser, erfaringer og læringer end de døde og digitale undervisningsmidler – blandt andet fordi, man ved at få ansvar for et levende system som et akvarium kommer til at gøre sig nogle lærerige erfaringer med, hvad der egentlig skal til for at et stykke natur kommer til at fremstå smukt og i biologisk balance. Erfaringer, som kan perspektiveres til det globale økosystem (planeten Jorden er også en slags akvarium🙂), hvor det vi mennesker gør med næringsstoffer, planter og dyr jo også har mærkbare konsekvenser.

På denne måde kan et akvarium bruges til at arbejde konkret, sanseligt og jordnært med UBU: Uddannelse til Bæredygtig Udvikling.

Endelig er det også en væsentlig del af formålet, at et akvarium i klasseværelset giver naturlig anledning til at arbejde med hænderne i det man skal lære noget om (med hands-on), og kan aktivere flere læringsstile og i almindelighed fungere som en oplivende kontrast til alt den undervisning og læring, der retter sig primært mod øjne og ører.

Hvordan indretter man et smukt akvarium?

Et smukt akvarium er - sagt i en nøddeskal – en harmonisk helhed af grus, sten, rødder, planter, baggrund, lys og det tekniske udstyr nede i akvariet.

Indretningen begynder med bundlaget af grus, som skal skråne op fra forruden mod bagruden og de bagerste hjørner, hvor det danner et lag på op til omkring 10 cm tykkelse: Det giver den bedste dybdevirkning og scenevirkning i akvariet, og det giver de større planer, som skal vokse bagerst i akvarier, en ordentlig dybde at sende deres rødder ned i.

Planter, rødder og sten er derudover de centrale dekorative elementer i indretningen af et smukt akvarium. Disse 3 elementer kan kombineres og varieres på uendeligt mange måder – og det er netop det fascinerende og udfordrende i arbejdet med at få indrettet et smukt akvarium: Der er så mange måder at gøre det på og det er umuligt at give en præcis opskrift på, hvordan man får det æstetiske i akvariet til at lykkes.

Alligevel giver der nogle generelle retningslinjer, som øger sandsynligheden for at man ender med et smukt resultat – og dem vil jeg beskrive her.

Når målet er at indrette et smukt akvarium skal man tage hensyn til

-       Dybdevirkningen

-       Harmoniske kontraster

-       Naturligheden

-       Det gyldne snit

Dybdevirkningen:

Et akvarium kommer – på grund af lysets brydning i vand – nemt til at virke fladt og sammentrængt når man kigger ind i det igennem forruden. For at modvirke det kan man få det til at se dybere ud ved dels som beskrevet at lægge bundlaget så det skråner opad bagud (fra få cm ved forruden op til omkring 10 cm ved bagruden), og dels ved at sætte små planter i forgrunden af akvariet og store planter i baggrunden i hjørnerne.

Man kan også placere rødder og sten på skrå i akvariet, således at de peger – og leder blikket – bagud og ind mod midten af akvariet.

Harmoniske kontraster:

Måske den største udfordring i akvarieindretningen er at få placeret planterne i akvariet således, at de kommer til at passe sammen æstetisk med hensyn til bladformer, bladfarver og vækstformer. Det, det gælder om, er at skabe harmoniske kontraster imellem de forskellige arter af planter, således at øjet glædes både ved synet af den enkelte plante eller plantegruppe og ved synet af planterne ved siden af hinanden og ved siden af rødder og sten.

Generelt kan man sige at lysegrønne blade ser smukt ud foran mørkebrune rødder eller sten; en rød plante danner en smuk kontrast til grønne planter; bevoksninger (bede) af planter af samme art ser smukkere ud end en blanding forskellige arter i det samme bed, få plantearter i akvariet ser smukkere ud end mange plantearter i akvariet – men derudover vil jeg råde til at søge på nettet og i akvariebøger efter billeder af smukke akvarier og lure dem kunsten af + til at prøve sig frem med og flytter rundt med placeringen af planterne i bundlaget, inden man lægger sig fast på den endelige beplantningsplan: Ofte kan man hurtigt se, om 2 planter/plantebede klæder hinanden eller ej.

Det danske vandplantegartneri Tropica har på deres hjemmeside mange forskellige forslag til, hvordan man kan beplante sit akvarium. Her kan man også læse om hvordan hver enkelt af de arter man har i sit akvarium skal plantes og passes for at trives bedst muligt.

Naturligheden:

Det er vigtigt at vores skoleakvarier også er et lille stykke smukt natur, som glæder øjet og tiltrækker opmærksomheden.

Brug derfor naturlige ting i indretningen af akvariet (grus, sten, trærødder og planter) og lad være med at komme kunstige elementer i det; det kan være en sjov ide, men ser ofte grimt ud og falder udenfor konceptet: Dette er et skoleakvarium og ikke et børne- eller hobbyakvarium.

Tag gerne en tur på stranden med venner eller familie for at finde nogle smukke sten til akvariet. Det er smukkest med afrundede eller flade sten i mørke eller rolige farver, og stenene må ikke være for store. Er stenene for store eller for skarpe – eller fulde af kalk – kan det være farligt for glasset i akvariet, for fiskene eller ødelægge den vandkemiske balance i det.

Rødderne i akvarierne skal derimod købes i en akvarieforretning; vi har en samling af udvalgte rødder i skabene under akvarierne i akvarierummet.

Det at plante akvarieplanterne i større grupper af samme art (i bede) ser også mest naturligt ud, for sådan vokser de i naturen. Som kontrast til bevoksningerne kan man anvende en enkelt solitær (enkeltstående) plante eller 2 – typisk en stor plante (som en sværdplante) eller en rød plante.

Fordelen ved at plante i bede med samme art ligger også i, at man så kan placere arterne, så de så vidt muligt får deres naturlige levevilkår med hensyn til lys, strøm og næringstilførsel opfyldte.

Det gyldne snit:

Et akvarium opleves ligesom en tekst fra venstre mod højre; der skal ske noget der fanger øjet (f.eks. en plante med røde blade, en trærod eller en smuk sten) i det gyldne snit i akvariets længdeakse. Det gyldne snit er enten

1) akvariets længde i cm divideret med phi (1,618); hvis man for eksempel vil placere en trærod i det gyldne snit i et 80 cm langt akvarium, så skal den placeres 80: 1,618 = 50 cm henne ad forruden, regnet fra det venstre hjørne.

2) akvariets forrude delt op i 9 lige store felter (3 kolonner og 3 rækker). De steder hvor linierne krydser hinanden kaldes også for det gyldne snit og er de bedste steder til at placere de smukkeste planter, sten og rødder som I har

Der skal også laves en passende baggrund af malet madpapir, pap, karton eller hvad man nu måtte foretrække. Meningen med baggrunden er dels at undgå at man ser lige igennem akvariet og ind på tapet, ledninger mv. og dels at kompensere for at vandet i akvariet ”sluger” en stor del af den faktiske dybde i det, således at det let kommer til at se smalt ud.

Prøv at lave baggrunden i ”undervandsfarver” – afdæmpede grønne, grå og brune nuancer. Sandsynligvis virker det bedst med utydelige og udflydende mønstre frem for egentlige tegninger af rødder, blade – eller måske er netop en kombination af dette det bedste og smukkeste?

En rent sort baggrund kan også give en god kontrast til planterne og til lyset, og give stor ro bagerst i akvariet.

Man kan også lave en baggrundskasse monteret med tagrør, trærødder ol. i. Endelig kan I også overveje at placere et spejl bag akvariet, således at dettes indhold af planter mv. dobles op.

Hvad skal der bruges af teknisk udstyr?

Vores akvarier kræver varmelegemer, filtre og lys for at se smukke ud og fungere optimalt. Husk at tjekke udstyret omhyggeligt igennem inden I tager det i brug. Sørg for, at udstyret er rent, fungerer og placeres på en så diskret og praktisk måde som muligt. Vær også omhyggelige med, at ledningerne til akvariet ordnes og placeres, så det ikke ser grimt ud eller generer rengøringen.

Endelig skal hvert akvarium være forsynet med et tænd/sluk ur, som sørger for at lyset er tændt i 8 timer af døgnet.

Hvor kan jeg læse mere?

Hvis du har fået lyst til at sætte dig dybere ind i dette emne, så vil jeg anbefale bogen:

”Alt om akvarier – naturlig pasning”, Benny B. Larsen og F.Ingemann Hansen, Atelier 2010.

Vi har den stående på Lærerskolens bibliotek.

Planterne i akvariet

Jeg har lavet en liste over de planter, som vi fortrinsvis bruger i Lærerskolens skoleakvarier.

Planterne er udvalgte ud fra erfaringer med, hvilke planter der er smukke, hårdføre og lette at formere – og som frem for alt egner sig bedst muligt til at gro i det svage lys, som almindelige begynderakvarier på 54 liter (de kaldes ofte for ”startersæt”) kan tilbyde.

Tips og tricks:

-        Fjern alt det rockwool, skumgummi ol. som planternes ofte leveres i

-        Sørg for at planterne – men ikke algerne i vandet – får optimal tilgang til de nødvendige næringsstoffer

-        Tjek – f.eks. på Tropicas hjemmeside – hvordan den enkelte art skal behandles, passer og plantes så smukt som muligt.

Dyrene i akvarierne

Igennem årene har vi gjort os mange erfaringer med at holde levende dyr i akvarierne i naturfagslokalet – og forskellige andre steder rundt omkring på skolen – og vi har blandt andet lært:

-          At levende dyr i et naturfagslokale giver liv til lokalet på en måde, som ingen bøger, billeder eller IT-udstyr kan erstatte

-          At den dynamiske blanding af dyr, planter og vand i et akvarium giver nogle spændende og enestående muligheder for observationer, målinger, forsøg og diskussioner som et par planter i vindueskarmen eller en forseglet vinballon med planter i ikke kan tilbyde

-          At det at holde dyr i akvarier giver nogle praktiske, tekniske, æstetiske og etiske udfordringer, som det ikke er let at finde enkle løsninger på – når vi vel at mærke ikke taler om løsninger, der giver en masse ekstra arbejde til læreren eller til pedellen…

Derfor har jeg valgt at fokusere på kun 2 grupper af dyr i vores akvarier: Guppyen – verdens mest populære akvariefisk – og så en række vildtlevende smådyr, som kan hentes ude i naturen og sættes ud igen når vi ikke længere har tid til at passe dem ordentligt.

Guppyerne er valgte fordi de:

-          Er små (så de får gode livsmuligheder i de små akvarier)

-          Kan oversomre i havedamme og murerbaljer fra medio juni til primo september

-          Kan trives hovedsagelig på tørfoder

-          Kan formere sig uden videre i akvarierne (trivsel, bæredygtighed og økonomi)

-          Har en spændende adfærd

-          Opleves som smukke og interessante af de fleste mennesker

Nedenfor er jeg begyndt på en liste over arter, som vi kan bruge i akvarierne i undervisningen – smådyrene ude fra dammen er mest til brug i et vandhulsakvarium, så start med at lære at lave et rent guppyakvarium, hvor vi optimerer livsbetingelserne for netop denne art.

Etiske overvejelser og retningslinier for arbejdet med levende dyr

Når jeg bruger levende dyr i læreruddannelsen – hvilket jeg mener at der er gode grunde til at gøre – så mener jeg også, at jeg bør (etik handler om hvad man bør…) gøre hvad jeg kan for at sikre, at vi behandler dyrene bedst muligt.

Jeg mener også, at det er relevant for alle lærerstuderende at arbejde med et konkret eksempel på praktisk etik i forhold til naturen.

Der er forskellige måder at arbejde med praktisk etik på – for eksempel at arbejde ud fra værdier, at arbejde ud fra etiske retningslinier eller at arbejde ud fra nogle etiske spørgsmål.

Herunder har jeg vist eksempler på alle 3 måder at arbejde med praktisk etik i forhold til at arbejde med levende dyr i klassen.

Jeg vil bede studiegrupperne om at arbejde med udgangspunkt i den etik, som jeg har skitseret her:

Værdier i arbejdet med dyrene:

-          Respekt

-          Nænsomhed

-          Optimal trivsel

Etiske retningslinier for arbejdet med dyrene:

-          Vi gør vores bedste for, at dyrene ikke lider unødig overlast, når vi fanger, opbevarer og transporterer dem

-          Vi gør vores bedste for, at dyrene passes og trives optimalt i akvarierne

-          Vi slår ikke med vilje de dyr vi arbejder med ihjel – hvis for eksempel en fisk bliver syg og vurderes at lide, så puttes den i en plasticpose med vand og ind i fryseren

Etiske refleksionsspørgsmål:

-          Hvilke grunde kunne der være til at have en etik i forhold til dyr – og altså ikke kun i forhold til mennesker?

-          Findes der i grunden nogle gode, objektive, saglige grunde til IKKE at være ligeså etisk overfor dyr som for mennesker – nogle grunde som ikke er baseret på ”Artsracisme”, uvidenhed ol.?

-          Kan man være sikker på, at fisk og insekter ikke oplever smerte på tilsvarende vis som os?

-          Hvis medlemmerne i en gruppe, der arbejder med levende dyr, har forskellige etikker – eller forskellige grænser for hvad der er synd/forkert at gøre ved dyrene – hvilken etik skal så gælde?

-          Hvilke konsekvenser kan det have at behandle dyrene respektfuldt, nænsomt og med henblik på deres optimale trivsel?

-          Hvilke konsekvenser kan det have at behandle dyrene som ting , ubetænksomt eller efter forgodtbefindende??

Pasningen af et skoleakvarium

Fodring:

Af praktiske grunde fordrer vi hovedsagelig med tørfoder i akvarierne. Hvis en studiegruppe har lyst til at gå ned i åmosen og fiske nogle myggelarver og dafnier (levende foder) til fiskene en gang imellem, så vil de blive meget glade for det – men det er ikke noget jeg forventer.

Studiegruppen sørger for, at fiskene fodres en gang dagligt på hverdage.

Flagefoderet smuldres, så også små fisk og unger kan spise det. Kunsten er at fodre så meget, at dyrene får det de har brug for – men ikke så meget, at det uspiste foder forurener vandet. Det bedste er at forsøge sig frem med en smule foder (tag lidt flager imellem 2 fingre og smulder det ud på vandoverfladen) og observere, om det bliver spist i løbet af 1-2 minutter. Hvis det hurtigt er væk er det for lidt og hvis flyder foder rundt på overfladen og ligge foder på bunden efter et par minutter, så var det for meget.

Gødning:

Akvarierne skal have tilført CO2 (kuldioxid) hver gang fiskene fodres – enten i form af en deciliter fra en flaske rent danskvand eller en dosis fra den flaske CO2-gødning, som jeg har købt til faget.

De planter, som er plantede i grus i plastpotter, skal have en gødningspille fordelt i mindre stykker når de plantes – bortset fra dem i vindueskarmen, som plantes i et lag substrat med et lag grus over.

Efter vandskifte gødes akvariet med flydende akvarieplantegødning som angivet på flasken.

Vandskifte:

Udskift 1/3 af vandet hver 14. dag.

Vandet suges ud med et lille stykke haveslange (ved hjælp af hævertprincippet) og ned i et par spande. Det gælder om at suge eventuelt skidt på bunden op sammen med vandet – samtidig med at man undgår at suge små dyr og småsten med ud.

Rensning af forruderne:

Ideen med et akvarium er blandt andet, at man får en oplevelse af at kigge ind i et lille stykke smukt undervandsnatur, men det fungerer ikke, hvis forruden er grumset og sløret af alger på indersiden og af kalkpletter ol. på ydersiden.

Derfor renses forruden på indersiden (med en algeskraber) og på ydersiden (med eddikevand eller vand med lidt opvaskemiddel i) når der er behov for det – jeg vil tro at det cirka er hver 14. dag.

Pasningen af planterne:

Målet er at planterne ser smukke ud, trives og vokser godt.

Visne og døde blade fjernes løbende, rødder der stikker op ad gruset stikkes ned igen og planter der er blevet for store eller for vildtvoksende beskæres.

Hvis der gror trådalger på eller omkring planterne, så fjernes de – med hænderne eller ved at vikle dem op på en pind.

Hvis planterne ikke trives og gror, så ser vi på og drøfter sammen, hvorfor det kan være og hvad man kan gøre ved det.

Rensning af filteret:

Filtret renses en gang eller to i den periode hvor I passer akvariet. Filtersvampen inde i filteret tages ud og skylles i lunkent vand, indtil skyllevandet ikke mere er farvet og beskidt.

Formidlingen af skoleakvariet

Udover at indrette et smukt naturakvarium – og passe det over et semester, så det bliver ved med at være smukt og i balance - så er opgaven at lave en formidling af akvariet.

Målgruppen er børn på mellemtrinnet, som har Natur/teknologi.

Formidlingen skal åbne akvariet op for målgruppen, således at de inspireres til at udforske og blive klogere på de arter og på det økosystem, som akvariet rummer.

Generel vejledning i den skriftlige formidling af akvariet:

- prøv at sætte jer ind i målgruppens karakteristika, interesser og tænkning

- vælg et sprog og en form som passer til målgruppen

- skriv tekstudkast og giv hinanden feedback på dem

- tag selv billeder til skilte og plancher, for eksempel med mobiltelefon

- prøv at tænke kreativt, æstetisk og anderledes når I laver skiltningen, for eksempel ved at

bruge nærbilleder

lave fakta-bokse/vidste-du-at bokse

beskrive arternes naturhistorie på en spændende og faglig måde

formulere spørgsmål, der aktiverer sansning eller refleksion

lave opgaver, for eksempel: Udregne antal liter i akvariet; tælle arter/individer af fisk; observere forskellige former for adfærd (stimeadfærd, territorieadfærd, fødesøgningsadfærd eller yngleadfærd)

Laboratorieøvelse

-       Observationer, undersøgelser og teknik omkring et skoleakvarium som overtages fyldt med vand, fisk og planter

Lav en grundig gennemgang, rensning og smukkesering af det akvarium som I overtager og skriv observationer, målinger og refleksioner ned i rapporten.

  Observationer:

Beskriv tilstanden af det akvarie-økosystem som I overtager:

Ser det smukt og spændende ud? Hvorfor/hvorfor ikke? Begrund vurderingen.

Er der balance imellem plantevækst og algevækst?

Er der nogen vækster (alger eller planter) der dominerer økosystemet? Hvad er det for en art og hvorfor gør den det? Hvilke konsekvenser har det – biologisk og æstetisk?

Hvilke arter af dyr og planter findes der i økosystemet?

Lav en artsliste og noter for hver art, hvor talrig den er i økosystemet og om den ser ud til at trives i det (lav iagttagelser og kom med begrundede vurderinger herudfra)

Målinger

Lav målinger af vandkvaliteten i det akvarieøkosystem som I overtager:

Hvert team laver en målinger af vandkvaliteten i akvariet før de begynder på at rense og smukkesere det, og en måling en uge senere.

Man siger at der er en god vandkvalitet/økologisk balance i akvariet når

-          KH (karbonat-hårdheden) ligger mellem 4 og 12

-          PH (syre-baseligevægten) ligger mellem 6,5 og 7,5

-          CO2 (kuldioxid) indholdet ligger mellem 10 og 30 milligram/liter

-          NH4+ (ammonium) er 0

-          No3- (nitrat) er 0

Mængden af CO2 i vandet findes lettest ved at aflæse den i en tabel, der viser sammenhængen mellem KH, pH og CO2. Der ligger sådan en tabel på Tropica’s hjemmeside, se www.tropica.dk : Klik på Akvaristik i menulinien foroven, klik dernæst på Vandplanternes biologi i menulinien i højre side, så kommer der en række underpunkter frem, hvoraf I vælger CO2 i ferskvand.

Hold specielt øje med PH-værdien i økosystemet, når I har fået det indrettet og sat i gang. Kort fortalt er historien, at hvis PH stiger over 7, så omdannes en del af den i sig selv relativt harmløse forureningsindikator ammonium til den giftige gasart ammoniak, hvorfor man i så tilfælde må gribe til at skifte noget (1/4, evt. op til 1/3) af vandet for at bevare den økologiske balance i det.

Det er i det hele taget en god ide jævnligt at skifte 1/4 af vandet i akvariet ud med frisk vand af samme temperatur - for at opretholde en optimal kemisk balance og for at de ser så smukt som muligt ud.

Ligeledes fjernes døde blade, foderrester og ekskrementer jævnligt fra bunden, ligesom forruden renses for alger, når man har et skoleakvarium i laboratoriet eller i klassen.

Teknik

Gennemgå selve akvariet og de tekniske systemer, og bring det i orden:

Er der et tætsluttende låg på akvariet, så vandet ikke fordamper ud i klasserummet?

Er alle glassene klare, rene og pæne? (uden kalkrande, alger mv.)

Fungerer belysningen af akvariet? (tjek neonrørene og timeren: tænk 8 og sluk 16)

Fungerer filtrene?

Hvad med temperaturreguleringen?

Ligger alle ledninger omkring akvariet pænt og sikkert?

Er der i øvrigt noget som larmer eller roder omkring akvariet?

Smukkesering

Fjern trådalger og alger på ruderne fra akvariet, fjern HVERT ENESTE #¤&§!!!! ANDEMADSPLANTE fra akvariet, skift ½ af vandet ud og fyld akvariet helt op til kanten af dækslet (så man ikke kan se vandoverfladen), skyl filtersvampen under lunkent vand indtil skyllevandet ikke længere er brunt, rens ruderne med eddike udvendigt og pus dem blanke med en avis.

Undersøgelse af akvarierne

Lav en grundig undersøgelse af det akvarium som I overtager og skriv de iagttagelser, observationer og refleksioner, som I gør jer herved, ned i notesbøgerne.

  Observationer:

1)    Beskriv tilstanden af det økosystem som I overtager:

Ser det smukt og spændende ud? Hvorfor/hvorfor ikke? Begrund vurderingen.

Er der balance imellem plantevækst og algevækst?

Er der nogen vækster (alger eller planter) der dominerer økosystemet? Hvad er det for en art og hvorfor gør den det? Hvilke konsekvenser har det – biologisk og æstetisk?

Hvilke arter af dyr og planter findes der i økosystemet? Lav en artsliste og noter for hver art, hvor talrig den er i økosystemet  og om den ser ud til at trives i det (lav iagttagelser og kom med begrundede vurderinger herudfra)

2)    Gennemgå selve akvariet og de tekniske systemer, og bring det i orden:

Er der et tætsluttende låg på akvariet, så vandet ikke fordamper ud i klasserummet?

Er alle glassene klare, rene og pæne? (uden kalkrande, alger mv.)

Fungerer belysningen af akvariet? (tjek neonrørene og timeren)

Fungerer filtrene? (Skal de renses?)

Hvad med temperaturreguleringen?

Ligger alle ledninger omkring akvariet pænt og sikkert?

Er der i øvrigt noget som larmer eller roder omkring akvariet?

  Målinger

Lav målinger af vandkvaliteten i det økosystem som I overtager:

Hvordan opretholder man den biologiske balance i akvariet?

Hvert team laver en serie målinger af vandkvaliteten i akvariet. Som jeg vil gennemgå i de teoretiske oplæg så kan man sige at der er en god vandkvalitet/økologisk balance i akvariet når

-          KH (karbonat-hårdheden) ligger mellem 4 og 12

-          PH (syre-baseligevægten) ligger mellem 6,5 og 7,5

-          CO2 (kuldioxid) indholdet ligger mellem 10 og 30 milligram/liter

-          NH4+ (ammonium) er 0

-          No3- (nitrat) er 0

Mål disse 5 faktorer jævnligt igennem forløbet og skriv tallene op i notesbogen. I kan også overveje at offentliggøre tallene på en gul klæbeseddel på akvariet – ligesom butikkerne skal gøre med fødevarekvaliteten J ...

Mængden af CO2 i vandet findes lettest ved at aflæse den i en tabel, der viser sammenhængen mellem KH, pH og CO2. Der ligger sådan en tabel på Tropica’s hjemmeside, se www.tropica.dk : Klik på Akvaristik i menulinien foroven, klik dernæst på Vandplanternes biologi i menulinien i højre side, så kommer der en række underpunkter frem, hvoraf I vælger CO2 i ferskvand.

Hold specielt øje med PH-værdien i økosystemet, når I har fået det indrettet og sat i gang. Kort fortalt er historien, at hvis PH stiger over 7, så omdannes en del af den i sig selv relativt harmløse forureningsindikator ammonium til den giftige gasart ammoniak, hvorfor man i så tilfælde må gribe til at skifte noget (1/4, evt. op til 1/3) af vandet for at bevare den økologiske balance i det.

Det er i det hele taget en god ide jævnligt at skifte 1/4 af vandet i akvariet ud med frisk vand af samme temperatur - for at opretholde en optimal kemisk balance og for at de ser så smukt som muligt ud.

Ligeledes fjernes døde blade, foderrester og ekskrementer jævnligt fra bunden.

Skoleakvariet

- en enkel guide...

Mål: Enkel og praktisk inspiration til at få gang i et smukt og spændende skoleakvarium i økologisk balance. Målet er også at inspirere alle slags lærere til at kunne bruge et akvarium til at bringe mere liv og mere natur ind i klasselokalet - og dermed øge deres elevers sanselige kontakt med dyr, planter og økosystemer, specielt i vinterhalvåret.

Størrelse: Gerne over 1oo liter, så er det lettere at holde den biologiske balance i økosystemet. Man kan dog også bruge mindre akvarier, fra det typiske begynderakvarium på 54 liter og ned til såkaldte nanoakvarier på 10-15 liter. Fordelen ved de små akvarier er at de er lette at anlægge og omlægge; man kan lave japansk inspirerede minilandskaber i dem eller bruge dem til at lave hurtige og præcise biotoper for små dyr som vandedderkopper, guppyer eller rejer.

Indretning: Læg først et lag skyllet, mellemfint, købt grus i bunden. Det skal skråne fra et par cm ved forruden til omkring 10 centimeter ved baggruden, evt. anlagt i terrasser. Så tempereret vand fra vandhanen i. Monter teknisk udstyr: Filter og varmelegeme i et hjørne. Lyskasse ovenpå. Et vandhulsakvarium behøver hverken filter eller varmelegeme og man kan sætte det i en lys (men ikke sydvendt) vindueskarm i stedet for at sætte kunstigt lys på det.

Æstetik: Planter, sten (selvfundne) og trærødder (købte) placeres grundlæggende således: Små planter forrest, store planter bagved og i siderne. Planterne plantes i få store grupper, med et ulige antal planter i hver gruppe. Et akvarium opleves ligesom en tekst fra venstre mod højre; der skal ske noget der fanger øjet (f.eks. en trærod eller en smuk sten) i det gyldne snit i akvariets længdeakse. Det gyldne snit er akvariets længde i cm divideret med phi (1,618); hvis man for eksempel vil placere en trærod i det gyldne snit i et 80 cm langt akvarium, så skal den placeres 80: 1,618 = 50 cm henne ad forruden, regnet fra det venstre hjørne. 

Planter: Til et tropisk akvarium vil jeg grundlæggende foreslå en samling af billige, robuste og smukke akvarieplanter, som passer godt sammen: Vandpest, Hornblad, Vallisneria, Javabregner, Anubias, Cryptocoryner. De 3 første er hurtigtvoksende og vigtige for omsætningen af ekstra næringsstoffer mens akvariet er ungt. Til gengæld skal de beskæres ret hyppigt for at det ser pænt ud. Derfor kan man efterhånden som akvariet er godt etableret (måneder) lade de 3 sidste, langsomtvoksende men meget lidt plejekrævende planter fylde mere og mere. Økosystemet fungerer bedst med mange planter og få fisk.

Til vandhulsakvariet vil jeg foreslå planter som vi kan finde i vores lokale vandhul: Blærerod (kødædende!), Vandrøllike og Kildemos. Man kan også bruge Vallisneria, Hornblad og Vandpest i vandhulsakvariet.

Dyr: Når det tropiske akvarium har ”kørt” med planter, pumpe og lys i et par uger er det tid til at sætte fisk i. Jeg foreslår en samling af små, smukke og spændende arter som passer godt sammen i akvariets økosystem: Guppyer (flere forskellige former og farver, flere hunner end hanner) pansermaller, kampfiske-han, algeædende rejer. Det er også interessant og vigtigt at have tropiske snegle i akvariet (de er økosystemets skraldemænd), men de kommer af sig selv med planterne. Prøv med 20 guppyer, 6 pansermaller, 8 algeædende rejer og 1 kampfiskehan i et stort skoleakvarium fra ca. 100 liter og det halve (bortset fra kampfisken!) i et lille skoleakvarium på ca. 50 liter.

Vandhulsakvariet kan indrettes med flere forskellige ”sæt” af beboere: Prøv f.eks. at lave et vandhulsakvarium beboet af vandedderkopper, mosesnegle og vandbænkebidere, eller et beboet af vårfluelarver, vandbænkebidere, bugsvømmere og mosesnegle. Man kan også lave vandhulsakvarier til haletudser af brun eller grøn frø eller til lille vandsalamander: Det lykkedes os sidste år at få en håndfuld salamandre reddet fra oprensningen i et svømmebasssin til at yngle og dermed vise deres smukke og facinerende yndglefarver og –adfærd. Mange af de mest facinerende væsener fra vandhullet er glubende rovdyr, der hurtigt vil udrydde deres spiselige akvariefæller. Dem kan man derfor nemmest holde i mindre specialakvarier, hvor de andre dyr man sætter ud i akvariet så er at regne for foderdyr...

Pleje: Tropiske akvarier: giv kun lidt mad (= spist på 2 minutter) og se til fiskene cirka dagligt; husk bundpiller til mallerne, ellers dør de af sult. Vandhulsakvarier: her fodres oftest med levende foder (daphnier, cyclops, myggelarver og vandbænkebidere) til rovdyrene, med flagefoder til haletudser og eventuelt også til detritusædere og algebegroede sten til haletudser og snegle, hvis der ikke gror alger nok på akvariets side- og bagruder til at føde dem.

For alle akvarier gælder: Skrab alger af forruden ugentligt. Skift 1/4 af vandet hver 14. dag + støvsug bundlaget og rens filteret ved samme lejlighed. Check gerne vandkvaliteten jævnligt og skriv resultaterne ind i akvariets log hvor man også noterer iagtttagelser af adfærd, vækst, formering mv.

Spørgsmål og uddybning: Send en mail til naturviser@gmail.com