Balancemeditation
Bud på professionelle meditationer for lærere
Balancens meditationer er konkrete
bud på, hvordan man igennem målrettet og vedholdende arbejde med meditation kan
træne sig op til at have en bedre og sundere balance – specielt i forhold til håndtering
af pres og stress - i sit professionelle liv, hvad enten dette er et studieliv
eller det er et lærerliv.
Meditation er ikke noget fast
defineret og entydigt begreb; I Balancen foreslår jeg at vi forstår meditation
i denne brede form:
-
Som det at tænke dybere over tingene, her især det
at tænke dybere over sin egen identitet med henblik på at bruge den
professionelt og bæredygtigt igennem mange år
-
Som det at forholde sig åbent undersøgende til sin
egen natur, sin egen identitet og til hvordan man kan bruge naturen inde i sig
selv i sit daglige virke
-
Som det regelmæssigt, systematisk at træne en
anderledes indstilling af bevidstheden end den sædvanlige, daglige
tankestrøm eller strømhvirvel af tanker og følelser, som vi det meste af tiden
identificerer os med.
Man kan sige, at Balancens
meditationer er et bud på træning af mental
sundhed for professionelle; et andet bud end ”ren” mindfulness, som der jo allerede
findes en mangfoldig litteratur og kursusvirksomhed indenfor; jeg har gerne
villet give et lidt anderledes bud end mindfulness, som det almindeligvis
præsenteres: Et bud som er en lidt mere inspireret af de danske åndsmennesker Søren
Kierkegaard, Grundtvig og Martinus og lidt mindre af buddhisme, således at det
– tænker jeg – måske kan passe lidt bedre ind i de frie skolers værdigrundlag
end mindfulness, set ud fra sit oprindeligt og grundlæggende buddhistiske værdigrundlag,
kan.
Ikke fordi jeg på nogen måde har
noget imod mindfulness (bortset fra at det efter min mening nogle gange
markedsføres i en for stiv og for fastlåst form), som jeg har læst en snes
bøger om og afprøvet dagligt i et årti, men som sagt for at tilbyde en
anderledes form, som er mere inspireret af ideer og daglig praksis i de
vestlige (danske) skoler end i de østlige klostre.
Ideerne og teknikkerne i
Balancens meditationer er under stadig kritik og udvikling igennem dialogen med
de lærerstuderende, som arbejder med det som en del af deres læreruddannelse –
derfor er det ikke en færdig eller endelig form, som jeg beskriver herunder,
men mit p.t. bedste bud på meditationer, som er målrettet imod det at kunne
være en lærer i balance, i en dynamisk og kompleks moderne virkelighed, og som
er baseret på de bedste undersøgelser, eksperimenter og erfaringer som jeg har
kunnet finde i litteraturen og afprøve i praksis.
Tanken med Balancens meditationer
er, at det både er noget som den enkelte kan træne for sig selv i sin
forberedelsestid, noget som man kan træne i som en del af Balancens
sundhedsudfordring/forsøg med sundhed og noget som kan indgå som en del af en
almindelig, varieret undervisning.
Nedenfor har jeg derfor
beskrevet forskellige former for meditationer, som man kan eksperimentere med,
og hvoraf jeg især vil anbefale Balancens grundmeditation – også kalder for 17
minutters Zen – til professionelt brug for voksne:
Et øjebliks opmærksomhed
:
Eksperimenter med at stoppe op i din daglige strøm af opgaver, tanker og
aktiviteter og give et eller andet – gerne en naturting, men ellers hvad der nu
lige er i nærheden - din fulde opmærksomhed i et øjeblik; det kan være den blå
himmel, fuglesang, et vissent blad, et insekt på vejen, solbeskinnet grønt
græs, en blomst ved siden af computerskærmen, et kunstværk ol. Læg mærke til,
hvordan det føles i kroppen og hvad det betyder for din livsoplevelse og
livskvalitet.
5-minutters siddende meditation
:
Eksperimenter med at finde tid og rum til en siddende meditation eller 2 i
løbet af dagen: Sid på en stol med rimelig ret ryg, lukkede øjnene og i
rækkefølge fokus på: Lydene i rummet – kropsfølelsen – åndedrættet i maven – et
område i kroppen som trænger til særlig opmærksomhed – luftstrømmen ind og ud
af næsen – lydene i rummet- åbne øjnene og strække kroppen.
Balancens
grundmeditation - 17-minutters Zen:
Find en tid og et rum i løbet
af dagen, hvor du kan sætte dig ned et fredeligt sted og eksperimentere med 17
minutters zen, eller prøv at lægge det ind som en del af den måde du
tilrettelægger din undervisning på; som en del af en sund, varieret og
mangfoldig undervisningspraksis, hvor der også er afsat tid og rum til
indadvendte, opladende og eftertænksomme stunder:
-
Sæt dig behageligt og med rimeligt ret ryg,
hvor hovedet balancerer på toppen
-
Sæt en tidtager på 17 minutter, og brug cirka 5
minutter på hvert af disse 3 fokuspunkter eller meditationsobjekter:
-
Fokus på kroppen: Eksperimenter med at rette
din opmærksom imod kroppen; mit absolutte yndlingsfokus her er det at forsøge
at rette hele opmærksomheden imod kroppen som en helhed – prøv om du kan mærke
kroppen indefra, som én sammenhængende, organisk helhed – med du også vælge at
fokusere på dele af kroppen (som fødderne eller den ene hånd), eller på
åndedrættet nede i maven.
-
Fokus på sindet: Eksperimenter med at træne
meditation her i betydningen dybere eftertanke, hvor du i stedet for den
vanlige tankestrøm eller springende tankeassociationer, forsøger at holde fokus
på én ting, som du vil tænke dybere over, og som er af mere eksistentiel end af
praktisk art; det kunne være klassiske filosofiske spørgsmål som ”Hvem er jeg?”
eller ”Hvad er mon meningen med livet?”, det kan være noget som du har brug for
at få afklaret i dit liv for tiden eller det kan være noget du har set eller
hørt i nyhedsstrømme, som du bare gerne vil tænke dybere over
-
Fokus på ånden: Eksperimenter med at få ånden
på banen - her ånd forstået i Kierkegaards eller Mindfulness betydning – ikke ånd
i den grundtvigske betydning; meget kort sagt (vi uddyber det i timerne) vil
det sige, at man forsøger mentalt set at træde et skridt tilbage fra
identifikationen med sindet og med kroppen, og så at sige iagttage (ånden er
her det i ens natur, som kan iagttage de to andre dele af ens natur, nemlig
iagttage kroppen og iagttage sindet) lidt distanceret de tanker som strømmer
igennem bevidstheden og de sanseindtryk og de følelser, som strømmer igennem
kroppen; man forsøger sagt på en anden måde at holde sindet og kroppen lidt ud
i strakt arm, for derigennem bedre at kunne FOR-HOLDE sig mere frit og
reflekteret til, hvad der sker i krop og i sind, og dermed måske bedre kunne
VÆLGE hvordan man vil handle, prioritere og i det hele taget leve sit liv på en
mere oplyst og dannet, og mindre automatisk og ureflekteret måde.
-
Når uret bipper, så åbn øjnene, stræk kroppen
lidt og så er det ellers op og videre i dagsordenen.
Den lange meditation
(op til 30 minutter):
Balancens lange meditation
består lige som den kortere grund-meditation (også kaldet for 17 minutters zen)
af 3 forskellige punkter eller fokusområder: Fokus på kroppen, fokus på sindet
og fokus på ånden - eller bevidstheden,
om man vil - alle 3
fokusområder forstået på den måde, som det er beskrevet i Balancens
professionsidentitetsmodel.
I korte træk kan man sige,
at den lange Balancemeditation går ud på at træne sig i at kunne fokusere og
fastholde sin opmærksomhed skiftevis på kroppen (sanset eller mærket indefra), på sindet (neutralt iagttaget)
og på ånd/bevidsthed (forsøge at få mere ”fat” i den, her forstået som den
grundlæggende, fundamentale del af ens natur).
Jeg vil anbefale at gøre
det liggende, med et stopur sat til at bippe når den tid du har sat af til det
(10 – 30 minutter) er gået. Begynd med at forsøge at fokusere på at mærke
kroppen indefra, gå så videre til at prøve om du neutralt kan iagttage
indholdet i din bevidsthed og slut af med at prøve om du kan få fat i/en
fornemmelse af ånden i dig. Når du har været en runde igennem, så tag en tur
mere – eller gå mere i dybden med det fokusområde, som du har det bedst med/får
mest ud af at arbejde med.
Når du mister fokus og
opdager at din opmærksomhed er blevet grebet af tankestrømmen, så glæd dig over
at du opdagede det og begynd forfra med fokus på kroppen.
Prøv at undgå at falde i
søvn (drik for eksempel en kop kaffe eller the inden du mediterer), men hvis du
falder i søvn, så glæd dig over at du så fik en sund lur i stedet for én lang meditation.
Kroppen som meditationsobjekt
Her
går træningen ud på at rette sin viljestyrede opmærksomhed imod kroppen som
helhed; mod at mærke hele sin krop indefra (med bevidstheden, og altså ikke
udefra som f.eks. med hænderne) som én sammenhængende helhed.
I
stedet for at bruge de udadrettede fjernsanser som synssansen og høresansen så
fokuserer man her på følesansen, nærmere bestemt den del af følesansen, der
sætter os i stand til at føle at vi
også er en krop – og som både kan give os en konkret følelsesmæssig sansning af
kroppens enkelte dele (som en hånd eller som fødderne) og af hele kroppen på én
gang som en sammenhængende, levende helhed.
Grundtvig
kaldte denne kropslige helhedsfornemmelse for ”Selvfølelse”, mens en nutidig
tænker som Eckhart Tolle kalder det for ”Den indre krop”; hvad man end vælger
at kalde det, så kan det have en afspændende, samlende og fokuserende effekt at
træne sig i at rette opmærksomheden mod kropsfølelsen.
Fokus
på kropsfølelsen kan også hjælpe en bedre igennem udfordrende situationer i det
professionelle liv. For eksempel kan man lettere håndtere sine egne følelser –
og dermed bevare roen - i forbindelse med krævende samtaler eller i
konfliktsituationer, hvis man kan rette en del af sin opmærksomhed på kroppen
eller en del af kroppen (som for eksempel højre hånd eller fødderne), i stedet
for mod mylderet af tanker og følelser, samtidig
med at man har det meste af sin opmærksomhed rettet mod den situation som man
nu befinder sig i.
Det
at træne kropsfølelsen kan så at sige give dybere rødder i kroppen, i den
konkrete kropslige virkelighed, som en modvægt til det næsten konstante træk ud
af kroppen og ind i abstrakte virkeligheder som internettet og andre moderne
medier.
Sindet som meditationsobjekt
For
Grundtvig består identiteten (han kaldte det for selvbevidstheden) naturligvis ikke kun af kroppen; den består også
af tænkningen (det kaldte han for forstanden).
I den forstand er tankerne noget som man kan høre inde i sig selv; de er en form for indre stemme, som de fleste
af os i det meste af den tid, hvor hele vores opmærksomhed ikke er optaget af
sansningen af den ydre verden, er meget optagede af at lytte til.
I
Grundtvigs erkendelsesteori har sanserne 2 sider: En der er rettet udad og en
der er rettet indad. Med høresansen kan vi således høre lyde i den ydre verden
og vi kan høre lyde i den indre verden. Det sidste er som nævnt tankerne eller
den indre stemme.
Denne
indre stemme er tæt knyttet til vores identitet: De fleste af os identificerer
os til dagligt mindst lige så meget med tankerne som med kroppen; det er jo
tankerne som siger ”jeg” og knytter en lang række identitetsgivende begreber
til dette tankeskabte jeg: Jeg er ”et positivt menneske”, ”udadvendt”,
”liberal”, ”konkurrencemenneske”, ”musiker”, ”jyde” osv.
I
den moderne, konstruktivistiske måde at forstå virkeligheden på vil man sige at
denne form for identitet er en konstruktion;
de begreber som jeg lige har nævnt, er jo netop konstruktioner forstået på den
måde, at det er noget som vi selv skaber (i samspil med vores omverden – derfor
taler man ofte om sociale
konstruktioner) og sådan set ikke har nogen anden virkelighed end hvad vi selv
formår at give dem. I modsætning til den forståelse af virkeligheden hvor der
findes en objektiv, naturgiven virkelighed uafhængigt af menneskets tænkning,
og hvor ting som kroppen, dyr og planter, godhed og sandhed altså eksisterer i
kraft af sig selv alene.
Hvordan
man end ser på virkeligheden så kan de fleste nok blive enige om, at der fra
morgen til aften går en strøm af tanker igennem os og at denne strøm af tanker
er tæt knyttet til vores identitet.
Meditationen,
dannelsen – eller det at være professionel – går så ud på at blive bevidst
om at denne tankestrøm er noget som man kan forholde
sig til, ja man kan endda sige: Noget som man bør kunne forholde sig professionelt til i sit virke som studerende
og i sit virke som lærer.
Ånd/bevidsthed som meditationsobjekt
Dette er den mest abstrakte og
svært beskrivelige del af Balancens længere meditation, men det er samtidig
også en helt afgørende del af den, og på en måde den vigtigste og mest
effektfulde.
Med udgangspunkt i Balancens
professionsmodel kan man sige det på den måde, at man her fokuserer på at træne
sig op til bedre at kunne bruge ånden eller bevidstheden som en form for fast
punkt eller ståsted, hvorfra man kan forholde sig mere professionelt til de to
andre sider af professionsidentiteten: Kroppen og sindet.
Eller med et billede inspireret
af Platon: Bevidstheden er som en vognstyrer, der stående i sin (græske) vogn
skal forsøge at styre de to stærke, egenrådige heste som er spændt for vognen
(kroppen og sindet) på en måde, så det er bevidstheden som bestemmer den vej og
den hastighed, som vognen kører.
I Balancens professionsmodel er
det således bevidstheden, som er lederen
i den 3-i-én helhed som er menneskesynet her – og det er det fordi det er ud
fra bevidstheden, med det bevidste jeg som platform, at man har mulighed for at
trække sig ud af sin vante identificering med sindet eller med kroppen, således
at man så at sige bedre kan ”tage tingene oppefra
og ned” eller med ”ophøjet ro”,
anlægge et ”helikopterperspektiv” og i det hele tager bevare overblikket og
perspektivet i forhold til den strøm af tanker og følelser, som for de fleste
af os fylder det meste af bevidstheden det meste af vores vågne tid.
Teorien bag Balancens meditationer
er blandt andet, at den ofte hurtige og skiftende strøm af tanker i os vækker
tilsvarende følelser i kroppen, som så igen stimulerer nye strømme af tanker,
således at det i en meget tanke- og følelseskrævende profession som vores nogle
gange – og i længden - kan blive for
meget og for belastende for systemet.
Her er det så at man kan træne sig
i at kunne bruge bevidstheden som en slags fast punkt eller en platform til at
hive sig op af – eller træde ud af – strømmen af tanker og følelser, og derigennem
få mere ro på, mere overblik og bedre kunne se tingene eller situationen i et
større perspektiv, så man ikke så let bliver overvældet, overreagerer eller
fortaber sig i detaljer.
Man kan også sige det på den
måde, at man træner i at kunne se mere objektivt
på sine egne tanker og følelser; at man på en måde træner sig i at iagttage
sine tanker og følelser som objekter for
bevidstheden, i stedet for som vi oftest gør: At se meget subjektivt på vores tanker og følelser, ukritisk og ureflekteret
uden videre at antage, at vores egne tanker om verden og virkeligheden
grundlæggende er sande, og i den sidste ende som oftest at identificere os med især vores tanker, med stemmen inde i hovedet,
det som Grundtvig kaldte for forstanden.
Forstanden sætter ord på alting,
det er den indre stemme, og det er selvsagt en nyttig og nødvendig funktion at
råde over, men i Grundtvigs tænkning har vi ud over forstanden brug for fornuften, som han definerer som
bevidsthedens (indre) hånd: Ligesom vi med vores ydre hænder kan tage fat i,
flytte om på og håndtere ydre objekter, således kan fornuften som en indre hånd
håndtere indre objekter, som tanker,
følelser og sanseindtryk.
Kort sagt: Forstanden sætter ord
på og gribes af sansningen, mens fornuften er uden ord og kan håndtere og
handle uden at blive opslugt at tankestrømmen eller af sansningen.
Vi har naturligvis brug for
begge funktioner: Uden forstanden ville vi ikke kunne sætte ord og begreber på
tingene, og uden fornuften ville vi ikke kunne have en vis form for distance
til, overblik over og måske endda kontrol over tingene, eller rettere sagt: En
vis grad af kontrol over vores impulser, følelser og tanker.
I megen filosofisk tænkning er
fornuften – i en eller anden forståelse - det højeste mål for den menneskelige
ånd; i vor tid vil man nok tale om bevidsthed
frem for om ånd. Det højeste og mest forunderlige i mennesket er dets bevidsthed,
og det er kultiveringen af den som i
en eller anden forstand er det højeste mål for den almene dannelse – eller for
den personlige udvikling, om man vil – i betydelige dele af såvel vestlig som
østlig tænkning.
Der er mange forskelligartede
teknikker eller metoder som man kan bruge til at træne kontakten med sin
bevidsthed op med, her vil jeg blot nævne 3 som du kan overveje at bruge når du
arbejder med Balancens meditationer; den første er et filosofisk spørgsmål
eller måske nærmest et koan, og de to
andre er billeder:
- Spørg dig selv, hvem
eller hvad det er der er bevidst om dine tanker, følelser og sanseindtryk?
Strømmen af sansninger, tanker og følelser er jo oplevelser – men hvem er så opleveren?
Hvad er det for hvem tankerne er et objekt?
- Brug fantasien til at
forestille dig, at du i din egenskab af bevidsthed står på lur efter den næste tanke,
ligesom en jæger i urskoven eller ligesom en kat der fuldt fokuseret står på
lur efter en mus ved et musehul…
- Eller forestil dig slet
og ret at du er en forsker, der nysgerrigt, objektivt og opmærksomt studerer
strømmen af sansninger, tanker og følelser i dig, som om det var et andet
menneskes tankestrøm, som om det var blodstrømmen i en pulsåre eller som om det
var en spændende bæk dybt inde i en eksotisk jungle. I den del af min identitet
som er ånd/bevidsthed er jeg en forsker; en åndsforsker!
Udvikling af Balancemeditationen
Man er meget velkommen til at
komme med forslag til, hvad professionelle meditationer som Balancemeditationerne
ellers kunne indeholde – enten til mig og gerne i form af en smagsprøve, som vi
kan prøve og diskutere i klassen.
Selv går jeg og overvejer at
tilføje fokuspunkter som tankekoncentration
og fantasirejse/visualisering til
Balancemeditationen. Disse to klassiske meditationsteknikker kan gøres på
forskellige måder; jeg arbejder på at finde måder eller metoder som er så
alment acceptable, velafprøvede og særligt egnede for vores branche som muligt.
Foreløbig har jeg i min egen
daglige meditationsstund (½ times tid) afprøvet metoder som tankekoncentration
på en bøn (meget gode erfaringer, men næppe noget alle mennesker vil kunne
acceptere at arbejde med?) og visualiseringer på chakraer (dårlige erfaringer
og ikke alment brugbart i min optik?), på lys i kroppen (ret abstrakt og
dårligt belyst/undersøgt?) og i mindre omfang fantasirejser (godt for børn, men
ikke egnet som kontrast til
arbejdslivet, i hvert fald ikke for et visuelt menneske som mig).