|
|
|
|
|
Undervisningsplaner for linjefaget Naturfag på 2. årgang
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang, skoleåret 18-19
-
Arbejdspapir,
opdateret 16. juli
Formål:
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisningsmiljø baseret på værdier
som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde og
trivsel.
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivendeog praktisk livsoplysning
omkring bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet med dette første
semester i Naturfag er særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig på at kunne begynde
at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i
skolerne i praktikåret.
Målet for alle 4
semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår
en tilfredsstillende grad af mestring af
3 ting: Viden, færdigheder og formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former
for viden:
Aktuel viden
: Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det
naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den
lokale natur netop nu.
Naturhistorisk viden:
Dette vidensområde dækker såvel en række arters naturhistorie som elementer
af videnskabshistorien. I begge tilfælde er målet at kunne fortælle levende,
detaljeret og interessevækkende om arten (som for eksempel musvit, bøgetræ
eller vandedderkop) eller om et kapitel i videnskabens historie (som for
eksempel livets opståen, istiderne eller Darwins rejse med Beagle).
Overbliksviden:
Målet er at få en form for overblik over de 7 naturfaglige hovedområder,
som vi har valgt at fokusere på i linjefaget: Jordkloden, vejr & klima, økologi,
globalisering & bæredygtig udvikling, evolution, menneskets biologi (krop)
og teknologi.
Overbliksviden vil sige at have en form
for indre, mentalt videnslandskab over området, således at man har overblik til
at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området + til at kunne
vinkle eller forklare området på forskellige måder og til forskellige
målgrupper.
Grundlæggende viden:
At kunne forstå og forklare 21 grundlæggende naturfaglige emner: Jordklodens opbygning, geologiske processer
og det danske landskab; vejret, klimazoner og vandets kredsløb; fotosyntese,
stofkredsløb (kulstof- og kvælstofkredsløbet) og økosystemer; demografi, internationale
konflikter og bæredygtighed; systematik, Darwins evolutionsteori og livets
udvikling; ernæring, sanser og seksualitet; affald, sukker og energikilder.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige
færdigheder indenfor de 3 hovedområder feltarbejde, laboratoriearbejde og
faglig læsning.
Feltarbejde
vil i vores sammenhæng sige ekskursioner,
forsøgsmarker og skolehaver. Målet er, at man efter endt uddannelse her kan
-
Planlægge og lede naturfaglige ekskursioner, såvel indenfor en timeramme
som med overnatning
-
Planlægge og udføre forsøg med landbrugsafgrøder på små markstykker
-
Planlægge, drive og udvikle enkle former for skolehaver, med særligt
henblik på uddannelse i bæredygtig udvikling
Laboratoriearbejde
vil bredt sagt sige at kunne arbejde ud fra den
naturvidenskabelige metode i et forholdsvist enkelt opbygget laboratoriemiljø
(et skolelaboratorium), og mere konkret sagt sige at kunne håndtere fagligt
udstyr som mikroskop, stereolup, kikkert, teleskop, akvarium, vandtestsæt, varmeskab,
botanikerlup, skalpel og opslagsværker.
Faglig læsning
: I Naturfag læser vi faglitteraturen på 3 niveauer:
- internationale
akademiske lærebøger
- danske lærebøger,
tidsskrifter og avisartikler på seminarieniveau
- hjemmesider, først og
fremmest Videnskab.dk
Målet er, at alle
studerende mestrer faglig læsning på det midterste og på det nederste niveau,
og får en smagsprøve på og en fornemmelse for det højeste niveau. Derudover er
det højeste niveau der som en mulighed for de studerende, som har særlige
forudsætninger, interesser eller ambitioner om også at mestre dette niveau.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Indhold
Uge
|
Indhold
i overskrifter
|
Forberedelse
og mere info
|
32
|
Intro
|
|
33
|
|
|
34
|
Økologi/Natur
|
|
35
|
|
|
36
|
Naturfag aktuelt –
september
|
|
37
|
|
|
38
|
Globalisering &
Bæredygtig udvikling
|
|
39
|
|
|
40
|
Naturfag aktuelt –
oktober
|
Mere Liv i Haven –
festival, lørdag den 27. oktober i Kolding
|
41
|
|
|
44
|
Evolution
|
|
45
|
|
|
46
|
Naturfag aktuelt –
november
|
|
3
|
Naturfag aktuelt –
januar
|
|
4
|
|
|
5
|
Krop/Mennesket
|
|
6
|
|
|
8
|
Naturfag aktuelt –
februar
|
|
9
|
|
|
10
|
Fællesfaglige forløb –
CO2
|
|
11
|
|
|
12
|
Naturfag aktuelt –
marts
|
|
17
|
Naturfag aktuelt –
april
|
|
18
|
|
|
21
|
Fællesfagligt forløb – Landbrug
|
|
22
|
|
|
23
|
Naturfag aktuelt – juni
|
|
25
|
Afrunding og evaluering
|
|
|
I alt 27 uger
|
|
Metoder
Udover en række almene metoder (som
undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:
-
professionstræning
-
forventningsafstemning
-
undervisningsdifferentiering
-
jævnlige ture og undervisning ude i
naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet og
i forsøgsmarkerne
-
at de studerende udvikler underviserrollen
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
Professionstræning
-
Personlig udvikling (det individuelle) med
henblik på lærerprofessionen.
-
Teamarbejde (det fælles): Træne i at
samarbejde om at løse opgaver knyttet til det at være lærer i de frie skoler. Teamenes
opgaver er således hovedsageligt fordelt på at:
o
Forberede, gennemføre og evaluere
undervisning (især af holdet, men også af skoleelever)
o
Varetage nogle af en naturfagslærers
opgaver ifb. pasning og vedligeholdelse af et faglokale (oprydning, optælling
af udstyr, indkøb af udstyr, budget mm.)
o
Løfte nogle af de ekstra opgaver, som kan
give noget ekstra til undervisningen (juleafslutningen, ekskursioner for hele
holdet, studietimer mm.)
Forventningsafstemning
Mine forventninger til dig som
studerende:
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og
arbejde hen imod at målsætningen i en tilfredsstillende grad
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i undervisningsplanen og i den ugentlige opdatering på Viggo, og
deltager opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær så vidt muligt melder afbud på Viggo. På baggrund af Studiehåndbogen (og
af en diskussion her på holdet) så er der følgende konsekvenser af fravær:
o
hvis du er fraværende i størrelsesordenen
50% på et semester, så kan du ikke længere være på linjefaget Naturfag
o
hvis du har været fraværende i 3
undervisningsmoduler, så tager vi to en samtale om, hvad det skyldes og hvad
der kan gøres for at fraværet ikke fortsætter
o
fravær under 3 undervisningsmoduler
betragtes som værende under ”bagatelgrænsen”.
Endelig forventer jeg, at du siger
til, hvis der er noget ved undervisningen som i (betydende) grad ikke lever op
til dine forventninger; jeg vil gerne lytte og gå i dialog, hvis der er noget
ved undervisningen som går nogen på. Omvendt så regner jeg med, at alle er glade
og tilfredse, hvis jeg ikke hører noget.
Undervisningsdifferentiering
Teksterne
til hver et tema kan som hovedregel læses på 3 niveauer
o
tilfredsstillende niveau: Teksterne på
Clio Online
o
godt niveau: Tekster fra danske fagbøger
på seminarieniveau
o
højt niveau: Teksterne på engelsk i
”Biology – a global approach”
Litteraturliste
Biology – A Global
Approach (E-bog) 370
kr.
Fysiologibogen, 2. udgave (Nucleus) 400 kr.
En kort historie om næsten alt (Videnskabshistorie) 300 kr.
Fuglene i Danmark, Meltofte og Fjeldså (brugt) 175
Gyldendals Guide til Danmarks Flora (brugt) 125
Natur 19 – Lommekalenderen 130 kr.
---
Videnskab.dk
Clio Online
Liste over ideer
-
personlig udvikling: Målrettet arbejde med
styrker og begrænsninger (A4-ark start, midt og slut)
-
Mere Liv i Haven – Festival
-
Samarbejde med Naturama om temaet
evolution + om artskendskab
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2018
-
Arbejdspapir
per 15. maj
Formål:
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Undervisningen i Naturfag sigter imod at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø baseret
på værdier som nysgerrighed, udforskning, diskussion, kritisk sans, logik, glæde
og trivsel.
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet med dette første
semester i Naturfag er særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig professionelt (hvilket for os især vil sige at
kunne arbejde professionelt med stresshåndtering, sundhed, trivsel og
klasseledelse) fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi,
geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Målet for alle 4
semestre i linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen opnår
en tilfredsstillende grad af mestring af
3 ting: Viden, færdigheder og formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, fordelt på fire forskellige former
for viden:
Aktuel viden
: Dette vil sige at følge med i hvad der kommer af nyheder indenfor det
naturfaglige område (geografiske og biologiske) + hvad der er aktuelt ude i den
lokale natur netop nu.
Artsviden:
Et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i
Danmark.
Kendskab vil sige at kunne kende arten
i felten + at kunne fortælle noget af dens naturhistorie. Jeg har forsøgsvist
lavet en liste med 100 arter som et bud på Naturfags artsmæssige grundpensum;
listen ligger længere ned i denne undervisningsplan, neden under ”Metoder”.
Naturfaglige grundbegreber:
At kunne forstå og forklare en række centrale naturfaglige grundbegreber,
såsom: Fotosyntese, stofkredsløb
(kvælstof, kulstof og vand), cellen, jordbunden, befolkningspyramide,
klassifikation, landskabsdannelse, homøostase, økosystem, biotop, fordøjelse,
vejret, globalisering, tilpasning, næringsstoffer, gen, råstof,
plantemorfologi, adfærd, succession, gæring og bæredygtig udvikling.
En dybere indsigt
i 7 naturfaglige hovedområder: Evolution, klima, menneskets biologi,
naturgrundlaget, økologi, globalisering og bæredygtig udvikling.
En dybere indsigt i et område vil sige
at have en form for indre mentalt videnslandskab over området, således at man
har overblik til at kunne undervise sammenhængende og længerevarende i området
+ til at kunne vinkle eller forklare området på forskellige måder.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, hvilket vil sige færdigheder
indenfor feltarbejde (herunder skolehave, naturhaver og minimarker),
laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og forsøg til
den nye praktisk-mundtlige fællesprøve), faglig læsning og ekskursioner. Mere
konkret vil det for eksempel sige at kunne håndtere fagligt udstyr som mikroskop,
stereolup, kikkert, teleskob, varmeovn, vandtestsæt, skoleakvarium, skalpel,
botanikerlup og feltnøgler.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Indhold
Uge
|
Indhold i overskrifter
|
Forberedelse og mere info
|
3
|
Intro til Naturfag
:
Tjek-ind-runde.
Planen,
holdet og teamene.
Oplæg
til teamarbejde: Opgavelisten, vejledning i professionelt teamarbejde og
kollegial supervision.
|
Timerne
denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.
Læs
undervisningsplanen igennem fra a-z: Den ligger på siden
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825
+ er vedhæftet.
Forbered
tjek-ind-runde: Hvad er der sket i dit liv siden sidst? Hvad er du optaget af
for tiden? Hvilke tanker har du gjort dig om Naturfag; i læreruddannelsen og
i praktikåret?
Få
styr på dit UNI-Login og medbring det.
Køb en notesbog til brug i Naturfag:
Notater og tegninger fra felten og fra laboratoriet.
Lav en prioriteret liste på 1-3
problemstillinger ift. årspraktikken, som du kunne tænk dig at få kollegial
supervision på af dit team.
|
4
|
Intro til Naturfag
:
Teamarbejde
(konstituering og planlægning)
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Aktuel
viden: Eksempler på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden, som for
eksempel Videnskab.dk og ”Ideer”.
|
Gå
ind på
http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev
og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du
let kan holde dig opdateret med videnskabelige nyheder i praktikåret.
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen efter formiddagspausen.
Læs
op på månedens artsliste: Taks, Ask, Rødgran, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd,
Skovsyre, Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre,
Fløjlsfod, Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.
Opgaver
til teamene:
-
Forbered 60 minutters undervisning af
holdet i jeres naturfaglige grundbegreb
-
Forbered 45 minutters
naturvejledning med fokus på 10 af de 20 arter fra månedens artsliste (del
arterne med det det team som har naturvejledning på den samme dato).
-
Forbered 30 minutters indføring i
en undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et emne over en kortere
periode) for et af de 3 fag, til brug for praktikåret. Læs mindst 3 af de
naturfaglige årsplaner fra Clio Online grundigt igennem, diskuter dem i
teamet og rediger gerne i den af dem som I vælger at præsentere for holdet
-
Giv hinanden kollegial supervision
ift. forberedelsen på såvel 3-ugers som årspraktikken
-
Være akvarieduks i 3 uger i løbet
af semestret (se nærmere længere ned i planen, under overskriften
”Professionstræning”
-
Sæt gang i et Infusorium + et lille
vintervandhulsakvarium (med lidt bundmateriale, vandplanter (IKKE
sumpplanter) og en spandfuld vand fra vandhullet) først i uge 4. Stil dem et
varmt og lyst sted.
Teamene har minimum 30 minutters
arbejdstid i undervisningstiden i de uger, hvor der står Teamarbejde på dagsordenen (bortset fra i denne uge, hvor jeg har
sat mere tid af, så teamene kan komme godt i gang med arbejdet) ; hvis teamet
vil bruge mere tid end det på at løse opgaverne, så må man bruge noget af
forberedelsestiden udenfor timerne.
|
5
|
Fællesfagligt fokusområde
CO2
Teamarbejde
|
Dagsorden
Efter Tjek – ind
er der:
Intro til
fællesfaglige fokusområder og til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi – med særligt henblik på laboratorieforsøg der kan bruges i den
forbindelse.
Intro til
laboratoriet i Mindedal.
Øvelsesvejledninger
og laboratorienotater.
Laboratorieforsøg
i grupper.
Gennemgang af det
fællesfaglige forløb ”CO2” på Clio Online i de samme grupper.
Ide- og
erfaringsudveksling: Hver grupper fremlægger det mest interessant/for andre
brugbare fra dagens arbejde med forsøg og med undervisningsplanen for det
fællesfaglige forløb CO2.
Forberedelse
Kig det
fællesfaglige forløb ”CO2” igennem på Clio Online.
Medbring noget til at skrive og
tegne laboratorienotater i.
|
6
|
Biologi
Cellen
– fra a-z.
Teamarbejde
|
Efter
Tjek – ind underviser Team 1 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb
Cellen.
Læs
om bakterier på Clio Online:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/mikroorganismer/bakterier/
Læs
også om celler:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/cellen/
Efter
det er der laboratorieøvelser:
Vi
begynder med ide- og erfaringsudveksling fra sidste uges laboratorieøvelser:
Hvert team stiller sig op i 5 minutter og fremlægger et par af de
vigtigste/interessanteste observationer eller erfaringer fra sidste uge.
Derefter
lægger jeg op til denne uges arbejde med mikroskoper, bakterier og DNA i
laboratoriet.
Læs
Clios tekst om mikroskopet:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/bioteknologi/mikroskopet/
Og
om et forsøg med DNA:
https://www.clioonline.dk/biologifaget/emner/mikro/genetik/gener-kromosomer-og-dna/se-dit-eget-dna/
Fra
kl. 12 er der teamarbejde med løsning af de 6 opgaver på teamenes
arbejdsliste.
|
8
|
Naturfag netop nu
Eksempler
på og kilder til aktuel forskningsbaseret viden: ”Ideer” (30 minutter).
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Eventuelt:
Gennemgang
af en model for at arbejde med Geografisk fokus i undervisningen
|
Team
3 har indføring i en undervisningsplan efter eget valg fra Clio Online (30
minutter).
Team
4 og team 5 har hver 45 minutters naturvejledning.
Læs
op på februars artsliste: Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran,
Skov-Fyr, Brændenælde, Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ,
Lille Husedderkop, Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern,
Sandsten.
Denne
gang bliver der 45 minutter til teamarbejde – med fokus på at få de to
tropiske akvarier gjort smukke, spændende og selvkørende op til praktikugerne
(jeg tænker, at jeg har materialerne og opskriften klar, og så giver hver
team 15 minutter på et af akvarierne) + på at begynde på kollegial
supervision ift. 3-ugerspraktikken.
Overvej,
om der er en fra team 2 (5 personer) der vil flytte over til team 1 (3
personer), så vi kan få en mere ligelig og bæredygtig fordeling af
arbejdskraften.
|
9
|
Biologi
Fordøjelsen
– fra a-z.
Praktikforberedelse
– 3 ugers praktikken: Oplæg om
professionsidentiteten, trivsel og stresshåndtering.
|
Efter
tjek-ind underviser Team 2 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb Fordøjelsen.
Jeg
organiserer derefter forsøg med fordøjelsen (45 + 30 minutter) og holder et
oplæg til praktikugerne (30 minutter).
Til
sidst er der teamarbejde – med fokus på kollegial supervision ift.
3-ugerspraktikken (45 minutter).
Formuler
en problemstilling i forhold til praktikugerne, som du kunne tænke dig at få
lidt kollegial supervision på.
|
14
|
Velkommen tilbage
Praktikefterbehandling
Naturfag netop nu:
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Teamarbejde
|
Velkommen
tilbage efter praktik og Påske – og velkommen til Tina og Freja, som er nye
på holdet.
Vi
lægger ud med en praktikefterbehandling eller debriefing: Vi sætter stolene
op i en rundkreds i den vestlige ende af undervisningslokalet, og så tager vi
en runde hvor hvert enkelt på holdet fortæller om nogle af sine oplevelser og
erfaringer fra praktikken, som man gerne vil dele og eventuelt diskutere med
os andre.
Det
kunne for eksempel være med udgangspunkt i 3 punkter som:
-
Iagttagelser af eller erfaringer
med naturfaglig undervisning
-
Iagttagelser af eller erfaringer
med stress eller pres, hos dig selv eller hos andre: Hvor brænder det på?
Hvad hjælper?
-
Det mest oplivende, opmuntrende og
håbefulde som du oplevede derude: En time, en episode, et møde med et
menneske, en stemning eller hvad det nu måtte være.
Efter
formiddagspausen står jeg for en god times tid med Naturen Netop NU: Aktuelle
arter i april.
Den
sidste del af formiddagen er sat af til teamarbejde: Fokus på at forberede
teamets undervisning i de kommende uger + på at rydde op efter vinterens
laboratoriearbejde (petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager,
reagensglas til fotosynteseforsøg mv.)
Den
opdaterede undervisningsplan ligger som sædvanlig her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311825
Forberedelse:
Forbered
dig på at fortælle 5 minutter om nogle udvalgte erfaringer og refleksioner
fra praktikken, gerne ud fra de 3 ovenstående punkter.
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i en god times tid efter
formiddagspausen.
Læs
lidt op på aprils artsliste: Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen,
Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore, Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge,
Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg,
Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede, Brun Frø, Lille Vandsalamander.
|
15
|
Geografi:
Jordbunden
Teamarbejde
Naturfags nye fokusområde:
Forsøgsmarker eller byhaver
|
Efter
Tjek-ind underviser team 3 i det naturfaglige grundbegreb ”Jordbunden” i 60
minutter.
Derefter
er tiden frem til formiddagspausen sat af til teamarbejde: Fokus er på at
forberede teamets undervisning i de kommende uger + på at runde
vintersæsonens laboratoriearbejde af: Gøre de sidste observationer og notater
fra forsøgsopstillingerne + rydde op efter forsøgsarbejdet i laboratorierne
(petriskåle i varmeskab, mælkesyregærende grøntsager, reagensglas til
fotosynteseforsøg mv.) + sætte sig ned og gøre status over/repetere forsøgene,
med særligt henblik på selv at kunne lave dem ude i skolerne.
Efter
formiddagspausen holder jeg et oplæg om Naturfags nye fokusområde:
Forsøgsmarker eller by-marker (”Urban Farming”).
Efter
oplægget fordeler holdet sig på 8 forskergrupper, som begynder at arbejde med
årets markforsøg.
Lektier:
Tænk
lidt over, hvilke af disse 8 markafgrøder du bedst kunne tænke dig at arbejde
med i årets forsøgsarbejde: Kartofler, midsommerrug, gråærter, majs,
hokkaidogræskar, boghvede, hestebønne eller en efterafgrøde.
Kig
vejledningssiden om Lærerskolens skolehaver igennem; læs om de forskellige
former for skolehaver til orientering, og fokuser på afsnittene om
forsøgsmarkerne:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311832
|
16
|
Fællesfagligt fokusområde
Produktion
med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Teamarbejde
(1/2 time)
Eventuelt skriftlig
midtvejsevaluering?
|
Efter
Tjek-ind lægger vi ud teori: Vi kigger nærmere på og diskuterer noget af det
fællesfaglige forløb ”Landbrug” – med henblik på at I er klar til at kunne
bruge det forløb i årspraktikken.
Den
sidste halve times tid op til formiddagspausen er afsat til teamarbejde.
Efter
formiddagspausen er det tid til praksis:
Efter
et kort oplæg fra mig går forskergrupperne i gang med det praktiske arbejde i
forsøgsmarkerne; vi begynder med at opmåle hele området og afsætter de 8
forsøgsmarker som beskrevet i den forsøgsplan som jeg gennemgik i sidste uge.
Så
går vi videre med at ”finpudse” såbedet (=mark der er klar til at blive
tilsået) ved omhyggeligt at tjekke jorden igennem for større stykker af
rodukrudt (med grebe) og derefter rive overfladen pænt jævn og glat med
river.
Nu
er forsøgsmarkerne klare til at blive tilsåede, men inden vi går i gang med
det, så holder vi en pause i markarbejdet og går i stedet for i gang med at
arbejde på forsøgsrapporten, fordi hver forskergruppe omhyggeligt skal have
fundet informationer til og beskrevet en dyrkningsvejledning for deres
afgrøde, så vi ikke får ”startet” dyrkningen af den forkert eller uovervejet.
Tag
udgangspunkt i det jeg har skrevet på vejledningssiden ”Skolehaven” + de
links som ligger der, og søg så ellers selv videre på nettet.
Skriv
også på afsnittet om forsøgsfaktoren og lav en tegning over marken, der
viser afgrødens placering række for række og dens opdeling i forsøgsområde og
kontrolområde (alle forsøgsområder ligger mod øst) – og del dokumentet med
jeres forskerfæller på 4. årgang, hvis I har sådan nogle.
Hvis
der er mere tid – og HVIS der er grønt lys fra jordtemperaturen og fra
vejrudsigten, så kan vi begynde at så/lægge nogle af de tidlige afgrøder, og
ellers så bliver der tid til det i næste uge.
Forberedelse:
Gå
ind under ”Forløb” på Biologifaget (Clio Online), klik på Forløb til
fællesfaglige fokusområder, og vælg så det der hedder ”Landbrug”.
Læs
først det der hedder ”Til læreren”, og vælg derefter rubrikken ”Introduktion”
og kig forløbet igennem herfra.
|
17
|
Natur og teknologi
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Forskergrupper
|
Efter
tjek-ind er der præsentation af en undervisningsplan, ved team 1 (30
minutter).
Efter
det er der fokus på Natur og Teknologi: Lidt teori om, hvad det er for et fag
+ noget praksis; som eksempel på, hvad man kan lave af praktiske aktiviteter
i NaTek på netop denne årstid vil vi lave forspiring af tomater,
hokkaidogræskar, squash og salat.
Efter
formiddagspausen er der fokus på forsøgsmarkerne: Nu er det på høje tid at få
færdiggjort såbedet i marken, så vi kan få de tidlige afgrøder sået og lagt i
jorden.
Til
sidst arbejder vi videre med det teoretiske omkring forsøgsmarkerne: Skrive
dyrkningsvejledning + forsøgsbeskrivelsen for hver forsøgsmark.
Jeg
tænker ikke at sætte tid af til teamarbejde denne mandag, men sig til, hvis I
har behov for teamarbejdstid.
Forberedelse:
Kig
på forløbet ”Spirer i skolehaven” på EMU:
https://www.emu.dk/modul/spirer-i-skolehaven
Læs
lidt af vejledningen til undervisning i Natur/Teknologi på EMU; læs den
første side i linket, fra Fagformål og siden ned:
https://www.emu.dk/modul/naturteknologi-f%C3%A6lles-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning
|
18
|
Naturfag netop nu
Geografisk
fokus: Fokus på et land som man synes har særlig interesse – til dels set
igennem geografiens 7-kantede briller.
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
|
Efter
Tjek-ind giver team 2 os ½ times indføring i en undervisningsplan på Clio
Online (et forløb med et emne eller et overblik over en årsplan).
Jeg
holder et lille oplæg om ”Geografisk fokus”.
Efter
en kort pause går vi videre med teamarbejde: Team 2, 4 og 5 forbereder deres
sidste undervisning, mens team 1 og 3 arbejder med hver deres geografiske
fokus (vælg et land eller en region) og forbereder 15 minutters geografisk
fokus på det til uge 23.
Efter
formiddagspausen rykker vi i felten: Først er der 45 minutters
naturvejledning ved team 3, og efter en pause gør vi en sidste indsats i
forsøgsmarkerne, med fokus på at få det praktiske forsøgsarbejde i markerne
gjort færdigt.
Kl.
12.15 mødes vi i Mindedal til tjek-ud: Hver forskergruppe fortæller på et par
minutter, hvor langt de er nået og hvad der mangler, så vi får et fælles
overblik over det og så jeg kan se hvad jeg skal samle op på og ordne over de
næste par uger.
Forberedelse:
Hvis
du har nogle ideer og ønsker til de åbne timer i uge 22, så sig til eller
send mig en besked.
Kig
lidt på månedens liste over aktuelle arter, og vælg nogle stykker ud, som du
læser op på:
Majs
artsliste: Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt,
Landsvale, Gøg, Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe,
Zebraedderkop, Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle,
Blåmusling, Almindelig Mangeløv.
|
21
|
Natur og teknologi:
Vejret
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
|
Efter
tjek- ind står jeg for en opsamling og et overblik over resten af semestret,
herunder fordeling af de 7 stk. 20 minutters faglige ”spots” i næste uge
imellem os.
Derefter
underviser team 4 i 60 minutter i det naturfaglige grundbegreb ”Vejret”,
målrettet imod undervisning i Natur og Teknologi.
Efter
formiddagspausen lægger team 5 ud med 30 minutters indføring i en
undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere
periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.
Til
sidst rykker vi alle sammen ud i forsøgsmarkerne, med henblik på at få
færdiggjort forårsarbejdet her:
-
Det ”falske såbed” i majsmarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og majsen sås som planlagt af
majs-forskergruppen
-
Det ”falske såbed” i
kartoffelmarken renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer
færrest muligt nye ukrudtfrø med op fra dybet) og kartoflerne (som jeg har
holdt i live i de sidste 3 uger) lægges som planlagt af
kartoffel-forskergruppen
-
Det ”falske såbed” i græskarmarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og hokkaidogræskarplanterne (som jeg har
ompottet og passet de sidste 3 uger) plantes ud som planlagt af
hokkaidoforskergruppen
-
Det ”falske såbed” i boghvedemarken
renses for ukrudt (hakkes og rives overfladisk, så der kommer færrest muligt
nye ukrudtfrø med op fra dybet) og boghveden sås som planlagt af
Boghvede-forskergruppen.
Forberedelse:
Påklædning
til at kunne arbejde ude i felten med jord, vand og planter, i løbet af tiden
efter formiddagspausen.
Hvis
team 4 lægger lektier ud, så lav dem. Hvis de ikke lægger noget ud, så kig på
emnet ”Vejret” under naturteknologifaget på Clio Online – linket til det er:
https://www.clioonline.dk/naturteknologifaget/mellemtrin/emner/vejr-og-klima/vejret/
Kig
de sidste 4 ugers af semestrets undervisningsplan igennem (vedhæftet), så vi
kan diskutere den på holdet.
|
22
|
Inspirationstimer:
Naturvejledning, geologi og
|
Efter
tjek-ind har team 1 naturvejledning i 45 minutter.
Derefter
foreslår jeg at vi bruger resten af tiden på 7 stk. 20 minutters ”spot” på
nogle af de vigtigste og mest grundlæggende naturfaglige grundbegreber (ud
over dem som teamene har undervist i), for eksempel:
-
Fotosyntese
-
Kvælstofs kredsløb
-
Evolutionsteorien
-
Jordens opbygning
-
Klimazoner og plantebælter
-
Det danske landskab
-
Globalisering
Emil
har tidligere udtrykt, at han gerne vil byde ind på noget geologi og jeg vil
gerne tage 1-2 af de biologiske emner, men tænk over, om du kunne tænke dig
at fordybe dig lidt i og formidle et af disse emner.
|
23
|
Geografi
Bæredygtig
udvikling
2
eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3)
Undervisningsplaner:
Præsentation og diskussion.
Forsøgsrapporter
|
Tjek-ind:
Hvem kører med i bussen, i egen bil eller på cykel op til Egebjerg Mølle i
næste uge?
Efter
tjek-ind underviser team 5 holdet i 60 minutter i det naturfaglige
grundbegreb ”Bæredygtig udvikling”, med fokus på undervisning i faget
geografi.
Derefter
er der 2 eksempler på geografisk fokus (team 1 og team 3); hvert team har et
kvarter med hver deres geografiske fokus.
Efter
formiddagspausen lægger team 4 ud med 30 minutters indføring i en
undervisningsplan (for et helt skoleår eller for et forløb over en kortere
periode) for et af de 3 fag og til brug for praktikåret.
Til
sidst gør vi arbejdet med forsøgsmarkerne færdigt for denne gang: Der skrives
en kort forsøgsrapport og forberedes 5 minutters præsentation af, hvor langt
I er nået med forsøgsarbejdet per dags dato.
Os
der ikke er beskæftigede med dette går op i markerne og luger en sidste gang.
Fra
kl. 12.00 høres vi 5 minutters forsøgsstatus for hver af markafgrøderne
kartofler, midsommerrug, hokkaidogræskar, majs og boghvede.
Orientering:
Fremvisning og fejring af skolehaverne
Kom og se resultatet af forårets arbejde i Lærerskolens 4 former for
skolehaver - torsdag den 7. juni, fra 15.45 til 17.45.
Vi mødes i Mindedal, hvorfra vi
vandrer fra have til have for at se, høre, røre og smage på hvad der
foreløbig er kommet ud af vores arbejde med jord, planter, grøn dannelse og
bæredygtighed.
|
25
|
Ekskursion:
Svinehaverne
|
Efter
tjek-ind tager vi på ekskursion i naturtyperne overdrev og skov, oppe i
Egebjerg bakker. Vi mødes ved Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup.
Jeg
har lejet bussen, og der er også muligt at cykle derop.
Medbring
en lille turrygsæk med kaffe/the, formiddagsmad, siddeunderlag, et par
felthåndbøger (egne eller lånt af Naturfags håndbogssamling) og eventuelt
skiftetøj, solcreme ol.
|
26
|
Naturfag netop nu
Aktuelt
artskendskab: fokus på en række arter, som det giver mening at se på ude i
felten i denne måned.
Afrunding
og evaluering
|
NB:
Vi har kun timer fra 08.15 – 10.35 i dag, men jeg vil gerne tilbyde en (i
denne omgang) sidste og helt og aldeles frivillig og gratis
Naturen-netop-nu-tur igennem Åmosen og op og vende i skoven.
Efter
tjek-ind er der først skriftlig og derefter mundtlig evaluering af semestrets
undervisning i Naturfag.
Forberedelse:
Repeter
semestrets undervisningsplan.
Påklædning
til en rask tænketur ”Jorden rundt”.
Junis
artsliste: Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej,
Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger,
Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse,
Honningurt, Snog, Fjordrejer.
|
Professionstræning
De
5 team:
Team
1: Naturfaglige grundbegreb = Cellen. Indføring i en undervisningsplan = uge
17. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 4 +14 + 21.
Team
2: Naturfaglige grundbegreb = Fordøjelsen. Indføring i en undervisningsplan =
uge 18. Naturvejledning = uge 26. Akvarieduks = uge 5 + 15 + 22.
Team
3: Naturfaglige grundbegreb = Jordbunden. Indføring i en undervisningsplan =
uge 8. Naturvejledning = uge 18. Akvarieduks = uge 6 + 16 + 23.
Team
4: Naturfaglige grundbegreb = Vejret. Naturvejledning = uge 8. Indføring i en
undervisningsplan = uge 23. Akvarieduks = uge 8 + 17 + 25.
Team
5: Naturfaglige grundbegreb = Bæredygtig udvikling. Naturvejledning = uge 8.
Indføring i en undervisningsplan = uge 21. Akvarieduks = uge 9 + 18 + 26.
Akvarieduks:
Passe og pleje og observere et af de 2 akvarier i Mindedal (det som ikke blev
plejet i sidste uge):
1)
Mål
nitrat, nitrit og ammonium i akvarievandet én gang, først på ugen, og noter
resultaterne i tabellen i akvariets notesbog.
2)
Skift
1/3 af vandet i akvariet ud med frisk, koldt vand.
3)
Fjerne
trådalger + alger på ruderne + andemad på overfladen. Rengøre forruden og
dækglasset udvendigt (kalk fjernes med eddike) + pudse forruden blank med
avispapir.
4)
Fjern
døde blade, stængler, fisk mv. fra akvariet.
5)
Tjek
om filteret virker, og skyl filtermaterialet i LUNKENT vand indtil skyllevandet
ikke længere bliver grumset.
6)
Gød
akvarievandet med mikronæringsstoffer (og med makronæringsstoffer??) som
beskrevet på den autoriserede beholder med akvariegødning efter vandskifte.
7)
Observer
fiskene i akvariet og giv et bud på, hvor mange hanner, hunner og unger af
guppyer der er i akvariet. Noter i akvariets notesbog. Observer hvilke former
for halefinner hannerne har + fordelingen af farvepletter (eksempler) +
adfærdsformer. Tegn og noter i notesbogen.
Team
1 = Alexander, Mads Brandbyge, Morten, Tina
Team 2 = Anne Ditte, Sebastian, Malene, Christian,
Freja
Team
3 =Ditte, Christopher, Frederik, Reiter
Team
4 = Rasmus Krohn, Anette, Emil, Jeppe
Team 5 = Jacob, Marcell, Louise, Carlos
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
Jævnlige ture og undervisning ude i
naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet og
i forsøgsmarkerne
-
at de studerende udvikler underviserrollen
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisning og læring bliver til i
dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se
artslisten nedenfor)
Oversigt over forsøg
Emne
|
Underemne
|
Forsøg
|
Kilder
|
CO2
|
Fotosyntese
|
Fotosyntese, ånding og kulstofkredsløb Ø,
En gas fra planter D
|
A = Arbejdsbog til biologi for gymnasiet
og HF
C = Clio Online
D = Din bog om Naturen… med 88 forsøg du
selv kan lave
H = High on juice – drik dine grøntsager
HA = Havenyt.dk
M = Menneskets Biologi – grundbog i
biologi 2
S = Skoven-i-skolen
SDU = SDU.dk; Forsøg til bakterier i
iltfattige zoner.
W = Weekendavisen, sektionen faktisk, 16.
oktober 2015
Ø = Økologi – grundbog i biologi 1
|
Gæring
|
Forsøg med gæring Ø, Surkål HA
|
Klima mv.
|
Kødforbrug og Klimabelastning C,
Planternes rolle i Carbons kredsløb C, Kuldioxidslik SDU, Kuldioxid fra
rådnende planter SDU,
Brænd en pind og lær om fotosyntese og
klima S
|
Cellen
|
Mikroskopi
|
Mikroskopet og iagttagelser af celler og
encellede organismer A
|
Bakterier
|
Dyrk Bakterier C, Bakterier på mobil C,
Vask Hænder Test C
|
DNA
|
Se dit eget DNA/Et løgs DNA C
|
Fordøjelsen
|
Makronæringsstoffer
|
Påvisning af Stivelse C, Påvisning af
Protein C
Afbrænding af peanut og af sukkerknald
SDU.
|
Enzymer
|
Spytamaylases nedbrydelse af stivelse M
Enzymforsøg med bromelin fra ananas A
|
Fordøjelsessystemet
|
Surhedsmåler W, Saftpresser H
|
Artslisten
En
liste over årets udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau
og forhåndskundskaber, og som vi løbende følger op på i undervisningen.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Januar:
Taks, Ask, Almindelig Hestekastanje, Vorte-Birk, Rød-El, Tusindfryd, Skovsyre,
Lægekokleare, Gærdesmutte, Rødhals, Allike, Vintermyg, Judasøre, Fløjlsfod,
Rug, Grønkål, Ræv, Vandmand, Lav, Granit.
Februar:
Hassel, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Nordmannsgran, Skov-Fyr, Brændenælde,
Ringdue, Natugle, Solsort, Musvit, Gråspurv, Sølvkræ, Lille Husedderkop,
Østershat, Vinterporrer, Vintergæk, Hare, Rådyr, Egern, Sandsten.
April:
Almindelig Røn, Europæisk Lærk, Slåen, Skvalderkål, Hulrodet Lærkespore,
Engnellikerod, Sanglærke, Stær, Råge, Rørdrum, Citronsommerfugl, Lille
Kålsommerfugl, Honningbi, Stikmyg, Morgenfrue, Hestebønne, Sukkerroe, Boghvede,
Brun Frø, Lille Vandsalamander.
Maj:
Bøg, Stilk-Eg, Ramsløg, Sødskærm, Mælkebøtte, Majgøgeurt, Landsvale, Gøg,
Rørhøg, Nattergal, Den blå Libel, Kratløber, Blå Vandnymfe, Zebraedderkop,
Vårmusseron, Gule Ærter, Grøn Frø, Trepigget Hundestejle, Blåmusling,
Almindelig Mangeløv.
Juni:
Lind, Almindelig Hyld, Vilde Roser, Forskelligfarvet Forglemmigej,
Aftenpragtstjerne, Hundegræs, Soldug, Lysesiv, Svaleurt, Tårnfalk, Løvsanger,
Gransanger, Bogfinke, Den lille røde Ildfugl, Majfluer, Galhvepse, Honningurt,
Snog, Fjordrejer.
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at leve i formålets ånd og
arbejde hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i undervisningsplanen (suppleret af den ugentlige opdatering på
Viggo), og deltager opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Kilder til viden
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
18 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos.
www.fugleognatur.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor
naturvidenskaben
www.videnskab.dk
(bliv abonnent på nyhedsbrevet)
Weekendavisens videnskabstillæg: ”Ideer”
og ”Faktisk” (for børn)
Lærebøger
”Biology”, Pearson International Edition,
Campbell & Reece m.fl., jeg gennemgår stoffet ud fra 10. udgave.
“Grundbog i biologi 2 – Menneskets
biologi”
”Vi og vore omgivelser – bind 2: Menneskets fysiologi”
Faglige
oversigtsbøger
”Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik – en visuel
guide til grundskolen og gymnasiet” (Carol Vorderman)
”Jorden have-kontinenter-univers”, Viden om Verden
serie.
Om at finde
viden om et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
The
World Factbook – hjemmeside lavet af CIA om 267 lande i verden
https://atlas.media.mit.edu/en...
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
www.filmkompagniet.dk
Andet til
inspiration for undervisningen:
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Ideer
til et geografisk fokus
Mali:Danmark
har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Nigeria: Om relativt få år har Nigeria en større
befolkning end USA (!), de har en blomstrende, alternativ filmproduktion,
indtil for nylig også en blomstrende økonomi; hvad er det for en demografi,
naturressourcer mv. som ligger bag det?
Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening –
hvad sker der i det område? Hvorfor vil Kina ikke længere aftage alt vores
plastikaffald? Passer det at bierne er forsvundet fra nogle landbrugsområder,
så de selv må bestøve blomsterne? Og hvorfor synker flere megabyer langs kysten
flere decimeter om året?
Venezuela: Rekordstor inflation – kaos og anarki;
hvordan kan et land med så store naturressourcer komme så vidt?
Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets geografiske
placering for dets aktuelle situation? Er det europa eller lilleasien? Hvordan
går det med turistindustrien?
Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor
arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for
bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?
Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er
der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien,
gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de
grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er
geografien bag den delstat?
Lidt
læringsteorien bag undervisningen
Dr. William
Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).
Ingvar Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan 2. årgang, beskårede version
|
|
|
|
|
|