|
|
|
|
|
Undervisningsplaner for linjefaget Naturfag på 2. årgang
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2017
-
Opdateret
8. juni
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Formålet er også at lave en undervisning
og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning
og læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet for linjefaget er
at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden,
naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af
nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand,
over et bredt kendskab til de
almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden,
naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og
menneskets biologi.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på
feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve
i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Målet med dette forløb
er der ud over særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene
natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Indhold
Dato
|
Overblik
|
Mere Info
|
12/6
|
Formiddagens program
-
Viden og formidling
-
Færdigheder og udstillinger
|
Forberedelsen til ugens timer
Læsning:
Gå
ind på
http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev
og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du let kan holde dig opdateret med
videnskabelige nyheder i praktikåret.
Kig
lidt rundt i de 3 naturfaglige temaer (”Krop og Sundhed”, ”Naturvidenskab” og
”Teknologi og Innovation”) og vælg én artikel, som du læser grundigt og
forbereder 5 minutters formidling af (i en gruppe og eventuelt også i anden
omgang til hele holdet).
Forbered
dig også på en diskussion af, hvordan man kunne bruge videnskab.dk i
undervisningen ude i skolerne.
Kig
ind på you-tube-kanalen ”Skønhedslaboratoriet” (
https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg
, se en video eller tre og forbered dig på en diskussion af, hvordan man
kunne bruge denne digitale platform i undervisningen ude i skolerne.
Gå
ind på undersiden ”Sunde emner” (
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311833
) og læs de 3 øverste tekster om sukker, fedt og proteiner.
Tænk
over, hvordan man kunne bruge en af disse tekster (vist via projekter) i
kombination med en lille udstilling af madvarer oppe på ”katederet” foran
tavlen til at til at igangsætte, strukturere og kvalificerer en diskussion i
en klasse om sukker, fedt eller proteiner.
Påklædning
til at kunne arbejde lidt med
jord, sten, vand og planter, ude og inde.
|
19/6
|
Geografisk fokus
Afrunding
og evaluering
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
Kig
en af de nye årsplaner for det kommende skoleår igennem:
http://www.clioonline.dk/geografifaget/forloeb/aarsplaner/
Lyt
til de 54 minutter ”Hjernekassen” på P1 om stress:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjernekassen-pa-p1-2017-05-01#!/00:08
|
Undervisergrupper
Undervisergruppe
CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.
Undervisergruppe
Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.
Undervisergruppe
Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen,
Marina.
Undervisergruppe
Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.
Undervisergruppe
Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.
Litteratur
Der
er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på
nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række
håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som
genbrug) i løbet af studiet:
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
www.danske-dyr.dk
www.fugleognatur.dk
www.danmarksflora.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor natur
og naturvidenskab
www.videnskab.dk
www.havenyt.dk
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://portal.alinea.dk/
http://portaler.gyldendal.dk/
http://www.clioonline.dk/
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
Om
at finde stof til et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
undervisning ude i naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet
(”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne
-
at de studerende træner underviserrolle
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten
nedenfor)
Artslisten
En
liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og
forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og
grundlæggende artskendskab i rygsækken.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Træer
og buske
|
Stilk
- Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld,
Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran,
Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn
|
Urter,
vilde
|
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse,
Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm,
Toårig Natlys, Vand-mynte
|
Urter,
dyrkede
|
Grøntkål,
Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke,
Morgenfrue, Appelsintagetes
|
Svampe
|
Fløjlsfod,
Østershat, Judasøre
|
Fugle
|
Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær,
Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte,
Hættemåge
|
Insekter
|
Almindelig
Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle,
Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv,
Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.
|
Stenarter
|
Sandsten,
Flint, Granit, Gnejs, Porfyr
|
Dyr
fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)
|
Stor
Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere),
Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig
Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander
(Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr -
insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare
(Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)
|
Forslag til et geografisk
fokus
Mali:Danmark har en mindre millitær styrke
der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Congo:
Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for
et land?
Kina,
området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?
Venezuela:
Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?
Tyrkiet:
Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle
situation?
Polen:
Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i
London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske
arter og naturtyper?
Rusland:
Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er
Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i
Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien:
Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og
USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder
hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som beskrevet
i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager opmærksomt og
aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Lidt læringsteorien bag
undervisningen
Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede
øverst på siden).
Ingvar
Haubjerg Nielsen
Undervisningsplan 2. årgang, den fulde version
Undervisningsplan
Naturfag 2. årgang forår 2017
-
Opdateret
14. april
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen
- både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved
opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver
os.
Formålet er også at lave en undervisning
og et læringsmiljø, som er
-
inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold
-
inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning
og læring
Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der
kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi
i de frie skoler, og som kan bidrage med
oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og
bæredygtig udvikling.
Målsætningen for
Naturfag:
Målet for linjefaget er
at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden,
naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.
-
Viden
indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af
nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand,
over et bredt kendskab til de
almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden,
naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og
menneskets biologi.
- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på
feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve
i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.
-
Formidling
af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især
vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret,
tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret
viden som muligt.
Målet med dette forløb
er der ud over særligt
at inspirere den enkelte studerende
til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene
natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.
Indhold
Dato
|
Overblik
|
Mere Info
|
9/1
|
Intro
til linjefaget naturfag: Holdet, planen
og undervisergrupperne.
Samarbejde med og
arbejde på Naturama.
|
Timerne
denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.
Læs
undervisningsplanen igennem, fra formål til forventninger.
Medbring
dit UNI-Login.
Køb en notesbog til at føre din
laboratoriejournal og gøre dine notater om arterne på turene og på artslisten
i.
Begynd på at samle på paprør fra toilet-
og wcruller.
I
dag skal vi have dannet – og igangsat arbejdet i (der bliver 3 x 45 minutters
forberedelsestid i undervisningstiden til undervisergrupperne over den næste
måned) - semestrets 5 undervisergrupper,
som i år fordeler sig indenfor 3 hovedområder:
Fællesfaglige fokusområder
: 2 grupper a 2-4 personer der
forbereder vores 2 eksempler på fællesfaglige fokusområder (mine forslag er CO2
og drikkevand), til timerne henholdsvis den 15. og den 29. maj. Hyr gerne en
gæstelærer der har erfaring med den fællesfaglige undervisning og med den fællesfaglige
prøve til at supplere jeres egen undervisning af holdet i området.
Faglige emner
: 2 grupper a 4-6 personer som
forbereder 2 x 45 minutters undervisning (teori + forsøg/aktiviteter) af
klassen i henholdsvis de 4 emner indenfor temaet ”Mennesket” (”Menneske-
gruppen”) og i de 4 emner indenfor temaet ”Økologi” (”Økologi-gruppen”).
Geografisk fokus:
1 gruppe på 4-8 personer der
fordeler 4 lande eller geografiske områder imellem sig og forbereder 45
minutters geografisk fokus på og formidling af hvert land/område – se min
liste med forslag til et geografisk fokus + skabelonen for et geografisk
fokus længere nede i undervisningsplanen; den første gruppe skal være klar
til at undervise mandag den 20. februar.
Prioriter
1-3 hvilken undervisergruppe som du ønsker at være med i.
Alle
grupperne skal lave en undervisningsplan – komplet med formål, mål, indhold (fordelt
på en form for tidsplan), metoder og materialer – for deres
undervisningsforløb (forløbet kan svare til de timer I underviser holdet,
eller det kan være lidt længere, så det for eksempel omfatter et par timer
før og efter de timer som I konkret underviser i, så vi får et indtryk af
hvilken større sammenhæng I tænker jeres undervisning ind i), og
undervisningsplanen skal lægges ind på Viggo på Fildeling/studerende
16/17/Naturfag 2015 + kort præsenteres for holdet som en del af gruppens
undervisning.
|
16/1
|
Aktuelt
fra den nære natur, fra den fjerne
verden og fra nyhedsstrømmen om naturvidenskabelig forskning
I
dag har jeg oplæg om professionsidentiteten (med særligt henblik på 3-ugers
og på årspraktikken), i stedet for et geografisk fokus, som der ellers vil
være under dette tema.
|
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne: Stilk - Eg, Bøg, Almindelig
Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk,
Park-Lind, Taks, Grøntkål, Porre, Rødbede.
|
23/1
|
Forsøg og eksperimenter
– laboratoriearbejde med særligt
henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk/mundtlige fællesfaglige
prøve
-
vi laver 7 forskergrupper, som går
fra den ene forsøgsstation til den næste og bruger 45 – 60 minutter hvert
sted
-
de sidste 45 minutter af dagens
timer bruges til faglig fordybelse og planlægning af undervisning i
undervisergrupperne.
|
Tina
fra biblioteket kommer en halv times tid fra morgenen af og oplyser os om 3
forskellige portaler med undervisningsmaterialer.
Derefter
holder jeg et oplæg om Forsøg og Eksperimenter i Naturfagsundervisningen,
hvorefter vi fordeler holdet på 7 forskergrupper, som begynder på hver sit
eksperiment: I dag skal I nå 2 eksperimenter/forsøgsstationer
Medbring
din notesbog, så du kan føre en laboratoriejournal over de 7 forsøg.
Medbring
flest muligt papruller fra toilet- og køkkenruller + en stor papkasse.
Læs
om laboratorieøvelserne her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Natur/Teknologi på Clioonline.dk.
Fra 10.35 har
jeg de første 7 individuelle samtaler i Blå stue, s
amtalen har 2-3 fokuspunkter:
1)
Hvordan går det med dit fremmøde, dit engagement (i timerne og i
forberedelsen til timerne) og din trivsel?
2)
Hvordan er status for dit faglige niveau ift. målsætningen for Naturfag?
a.
Hvad er dit personlige
interesseområde indenfor faget?
b.
Hvilke områder indenfor
målsætninger står du særligt stærkt i? Hvilke står du særligt svagt i?
c.
Hvordan vil du lave selvstudie for
at opfylde målsætningen bedst muligt?
3)
Eventuelt: Under dette punkt kan vi eventuelt lave aftaler imellem os to
om, hvad du konkret arbejder på at blive bedre til og hvordan du kunne gøre
det – det kunne være i forhold til fremmøde og engagement, men det kunne også
være i forhold til selvstudiet.
|
30/1
|
Forsøg og eksperimenter
…
|
I
dag begynder Nanna Erben på naturfagsholdet, efter 2 års barsel.
Jeg
har opdateret vejledningssiden om skoleakvariet; læs den øverste tekst på
siden her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311842
Husk
notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal +
tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.
Efter
et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i
dag skal du nå rundt om 3 forsøgsstationer.
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.
11
samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.
Fra
11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.
Med
hensyn til køb af fagbøger, så vil jeg som sagt anbefale de håndbøger, som
står under ”Artskendskab og naturformidling” (hvis der skal prioriteres, så
specielt de to om træer og vilde spiselige planter) i litteraturlisten; hvis
du vil stå for en organisering af et fælles køb af nogle af dem, så sig det
til holdet under tjek- ind.
|
6/2
|
Forsøg og eksperimenter
…
|
Læs
en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.
Husk
notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal +
tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.
Efter
et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i
dag skal du nå rundt om 2 forsøgsstationer + gøre arbejdet i din
laboratoriejournal færdigt: Læg laboratoriejournalen på mit bord, hvis jeg må
læse i den - hen over vinterferien –
for at blive lidt klogere på, hvordan forskellige mennesker har brugt
journalen og på, hvordan vi kunne bruge denne metode fremover.
11
samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.
Fra
11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.
|
20/2
|
Opsamling og overblik
(undervisergrupperne)
Geografisk fokus
Artskendskab og naturformidling
|
Efter
et kort oplæg fra mig mødes undervisergrupperne 10 minutter for at forberede
5 minutters mundtlig ”appetitvækker” til os andre om den undervisning, som de
har forberedt + aflevere en oversigt til mig om, hvem der underviser i hvad
hvornår, så jeg kan skrive det ind i undervisningsplanen.
Efter
den lille pause er der 45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.
Efter
formiddagspausen er der et kort oplæg og omklædning, inden vi går udenfor
resten af formiddagen for at arbejde med artskendskab og naturformidling i
naturen omkring Lærerskolen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne:
Ahorn,
Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn, Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue samt stenarterne Granit og
Gnejs.
|
27/2
|
Mennesket
– fokus på cellen
|
Efter
tjek-ind er det undervisergruppe ”Mennesket”, som underviser resten af
formiddagen, indtil vi giver dem feedback 12.15.
Jeg
foreslår at vi giver feedback på undervisningen efter 3xI-modellen:
Iagttagelser – Indtryk -Ideer;
-
Hvilke iagttagelser har du
gjort af underviserne og af undervisningen?
-
Hvad gjorde (især) indtryk
på dig af undervisningen?
-
Hvilke ideer har du til,
hvordan undervisningen kunne gøres bedre, anderledes eller udvikles?
Jeg
ved ikke hvad undervisergruppen eventuelt lægger ud af forberedelse (hvis jeg
skal se det, så husk at sætte mig på beskeden; jeg står ikke på holdlisten),
men hav påklædning til at du kan arbejde udendørs i området, hvis det bliver
aktuelt.
|
6/3
|
Mennesket
– fokus på fordøjelsessystemet
|
Efter
tjek- ind underviser Undervisergruppe Mennesket, og når vi har giver dem
feedback (senest kl. 10.00), så tager jeg over.
I
min del af timerne skal vi arbejde med 4 forsøgsborde/eksamensborde indenfor
fordøjelsessystemet; jeg vil gerne bruge denne ekstra tid på at lave et
stykke udviklingsarbejde sammen med jer.
Forberedelse:
Læs
om de 4 fordøjelsesborde her:
http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854
og
prioriter 1-2, hvilket bord du helst vil arbejde med på mandag.
Læs
om mælkesyregæring af grøntsager på webstedet Havenyt.dk; søg på
”mælkesyregæring”.
Saml
sammen hvad du/din husstand producerer af let omsætteligt, organisk affald,
som ikke bliver for ulækkert med tiden (skræller og blade fra grøntsager,
kaffegrums mv. er godt, kød, citrusskaller, rådne eller mugne ting er ikke)
og tag det med til timerne mandag morgen.
Hvis
du har økologisk organisk affald, så tag det med i poser for sig, så ser vi
om vi har nok til en særlig økologisk kompostering.
Hvis
du har en rest mælkesyrede grøntsager, sauerkraut ol. stående, som du godt
vil donere til videnskaben, så tag den med.
Hvis
du har et sylteglas eller to (dem med patentlukning og gummiring) så tage dem
med til syrebordet…
|
13/3
|
Geografisk fokus
Midtvejsevaluering
Praktikforberedelse
Artskendskab og Naturformidling
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.
Oplæg
om praktikforberedelse ved Ingvar
Påklædning
til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på arterne:
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Rug, Hestebønne, Bogfinke, Allike,
Krage, Sanglærke, Stor Flagspætte, Hættemåge.
|
19/4
|
Velkommen tilbage, orientering og
opdatering af undervisningsplanen
Undervisergrupper:
Praktikefterbehandling + tidsplan
og emneoverskrifter for jeres undervisning + midtvejsevaluering
Naturen netop nu
-
Rundvisning i skolehaverne, med
fokus på årspraktikken
-
Forårslivet i vandhullet, med fokus
på feltarbejde og formidling af arter
|
Aflever
undervisergruppens tidsplaner og emneoverskrifter til Ingvar inden
formiddagspausen; hvem er er i hvilke undervisergrupper står nedenunder denne
tabel – bortset fra Andreas, Mathias og Nanna Erben, som jeg ikke har fået
noteret hvor er.
Påklædning
til at kunne være ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.
I
dag har vi særligt fokus på 12 arter/grupper knyttet til vandhullet:
Rygsvømmer,
Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv, Guldsmede (de
egentlige), Vandnymfer, Vårfluer (disse 8 er alle Insekter), Stor Mosesnegl
(Bløddyr), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder).
Forbered
dig ved at notere dig disse 12 arters kendetegn (så du lettere kan bestemme
dem ude ved vandhullet) og udvælg dig én art, hvis naturhistorie du sætter
dig dybere ind i og afleverer et lamineret A4-ark med tekst og billeder (foto
eller tegninger) over artens naturhistorie, formidlet til en målgruppe efter
eget valg, mandag den 24. april 08.15 på mit bord i Mindedal.
I
dag laver vi ved fælles kraft en så fuldstændig og så præcis artslisten som
muligt over smådyrene i vandhullet.
Aflever
midtvejsevalueringen på mit bord/på Viggo mandag den 24. april kl. 08.15.
|
24/4
|
Økologi
– fokus på 4 faglige emner:
Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og bæredygtig
udvikling
|
230
minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt
fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.
|
8/5
|
Økologi
– fokus på 4 faglige emner:
Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og
bæredygtig udvikling
|
230
minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt
fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.
|
15/5
|
Fællesfagligt tema 1:
CO2
Geografisk fokus
|
Fra
undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige
fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe CO2
+ en gæstelærer?
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
29/5
|
Fællesfagligt tema 2: Drikkevand.
Geografisk fokus
|
Fra
undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige
fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe
Vand + en gæstelærer?
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
12/6
|
Åbne timer
|
|
19/6
|
Geografisk fokus
Afrunding
og evaluering
|
45
minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi
|
Undervisergrupper
Undervisergruppe
CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.
Undervisergruppe
Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.
Undervisergruppe
Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen,
Marina.
Undervisergruppe
Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.
Undervisergruppe
Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.
Litteratur
Der
er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på
nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række
håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som
genbrug) i løbet af studiet:
Om undervisningen i linjefaget
Naturfag:
www.naturfagsundervisning.dk
Om artskendskab og naturformidling:
”Træer
og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.
”Fuglene
i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,
”Spis
Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.
”På
jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.
”Natur
17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.
www.danske-dyr.dk
www.fugleognatur.dk
www.danmarksflora.dk
Om hvad der er aktuelt indenfor natur
og naturvidenskab
www.videnskab.dk
www.havenyt.dk
Om undervisning i skolefagene:
www.biologifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.naturteknikfaget.dk
http://portal.alinea.dk/
http://portaler.gyldendal.dk/
http://www.clioonline.dk/
http://testoteket.danishsciencefactory.dk/
Om
at finde stof til et geografisk fokus
www.globalis.dk
www.123fakta.com
www.nationalgeografic.com
www.census.gov
Metoder
Udover
en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger
vi i naturfag særlig vægt på:
-
undervisning ude i naturen året rundt
-
forsøg og eksperimenter i laboratoriet
(”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne
-
at de studerende træner underviserrolle
ved at undervise holdet og få feedback
-
at undervisningen bliver til i dialog og i
fællesskab imellem læreren og de studerende
-
naturhistorien, hvor centrale begreber
formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se
artslisten nedenfor)
Artslisten
En
liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og
forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og
grundlæggende artskendskab i rygsækken.
Formålet
med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være
naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og
repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning,
fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.
Grundlæggende
kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne
fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og
inspirerende måde.
Træer
og buske
|
Stilk
- Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld,
Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran,
Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn
|
Urter,
vilde
|
Stor
Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse,
Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm,
Toårig Natlys, Vand-mynte
|
Urter,
dyrkede
|
Grøntkål,
Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke,
Morgenfrue, Appelsintagetes
|
Svampe
|
Fløjlsfod,
Østershat, Judasøre
|
Fugle
|
Gråspurv,
Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær,
Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte,
Hættemåge
|
Insekter
|
Almindelig
Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle,
Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv,
Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.
|
Stenarter
|
Sandsten,
Flint, Granit, Gnejs, Porfyr
|
Dyr
fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)
|
Stor
Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere),
Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig
Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander
(Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr -
insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare
(Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)
|
Forslag til et geografisk
fokus
Mali:Danmark har en mindre millitær styrke
der; hvorfor det og hvad er der for et land?
Congo:
Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for
et land?
Kina,
området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?
Venezuela:
Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?
Tyrkiet:
Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle
situation?
Polen:
Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i
London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske
arter og naturtyper?
Rusland:
Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er
Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i
Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?
Californien:
Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og
USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?
Skabelon for et geografisk fokus
Vælg et land (eventuelt et område i et
land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og
gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur
på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede
briller:
-
Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og
nøgletal
-
Klima
-
Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster
-
Flora, fauna og landbrug
-
Befolkningen
-
Samfundsstrukturen
-
Globalisering og bæredygtighed
Lærerens forventninger
til dig som studerende
-
at du sætter dig grundigt ind i
undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder
hen imod målsætningen
-
at du forbereder dig til timerne som
beskrevet i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager
opmærksomt og aktivt i timerne
-
at du komme stabilt til timerne og ved
fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.
Lidt læringsteorien bag
undervisningen
Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede
øverst på siden).
Ingvar
Haubjerg Nielsen
|
|
|
|
|
|