Undervisningsplaner for linjefaget Naturfag på 2. årgang

Undervisningsplan Naturfag 2. årgang forår 2017

-        Opdateret 8. juni

Formål

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er

-        inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold

-        inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning og læring

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag:

Målet for linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden, naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand, over et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden, naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og menneskets biologi.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

Målet med dette forløb er der ud over særligt at inspirere den enkelte studerende til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.

 

Indhold

Dato

Overblik

Mere Info

12/6

Formiddagens program

-        Viden og formidling

-        Færdigheder og udstillinger

Forberedelsen til ugens timer

Læsning:

Gå ind på http://videnskab.dk/side/nyhedsbrev og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du let kan holde dig opdateret med videnskabelige nyheder i praktikåret.

Kig lidt rundt i de 3 naturfaglige temaer (”Krop og Sundhed”, ”Naturvidenskab” og ”Teknologi og Innovation”) og vælg én artikel, som du læser grundigt og forbereder 5 minutters formidling af (i en gruppe og eventuelt også i anden omgang til hele holdet).

Forbered dig også på en diskussion af, hvordan man kunne bruge videnskab.dk i undervisningen ude i skolerne.

Kig ind på you-tube-kanalen ”Skønhedslaboratoriet” ( https://www.youtube.com/channel/UChZzdrK3pxGDmamQV-X-3Kg , se en video eller tre og forbered dig på en diskussion af, hvordan man kunne bruge denne digitale platform i undervisningen ude i skolerne.

Gå ind på undersiden ”Sunde emner” ( http://www.naturfagsundervisning.dk/5311833 ) og læs de 3 øverste tekster om sukker, fedt og proteiner.

Tænk over, hvordan man kunne bruge en af disse tekster (vist via projekter) i kombination med en lille udstilling af madvarer oppe på ”katederet” foran tavlen til at til at igangsætte, strukturere og kvalificerer en diskussion i en klasse om sukker, fedt eller proteiner.

Påklædning til at kunne arbejde lidt med jord, sten, vand og planter, ude og inde.

19/6

Geografisk fokus

Afrunding og evaluering

45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi

Kig en af de nye årsplaner for det kommende skoleår igennem:

http://www.clioonline.dk/geografifaget/forloeb/aarsplaner/

Lyt til de 54 minutter ”Hjernekassen” på P1 om stress: http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/hjernekassen-pa-p1-2017-05-01#!/00:08

 

Undervisergrupper

Undervisergruppe CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.

Undervisergruppe Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.

Undervisergruppe Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen, Marina.

Undervisergruppe Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.

Undervisergruppe Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.

Litteratur

Der er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som genbrug) i løbet af studiet:

Om undervisningen i linjefaget Naturfag:

www.naturfagsundervisning.dk

Om artskendskab og naturformidling:

”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.

”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,

”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.

”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.

”Natur 17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.

www.danske-dyr.dk

www.fugleognatur.dk

www.danmarksflora.dk

Om hvad der er aktuelt indenfor natur og naturvidenskab

www.videnskab.dk

www.havenyt.dk

Om undervisning i skolefagene:

www.biologifaget.dk

www.geografifaget.dk

www.naturteknikfaget.dk  


http://portal.alinea.dk/


http://portaler.gyldendal.dk/


http://www.clioonline.dk/

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/

Om at finde stof til et geografisk fokus

www.globalis.dk

www.123fakta.com

www.nationalgeografic.com

www.census.gov   

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet (”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne

-        at de studerende træner underviserrolle ved at undervise holdet og få feedback

-        at undervisningen bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

-        naturhistorien, hvor centrale begreber formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten nedenfor)

 

Artslisten

En liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og grundlæggende artskendskab i rygsækken.

Formålet med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning, fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.

Grundlæggende kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og inspirerende måde.

Træer og buske

Stilk - Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn

Urter, vilde

Stor Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse, Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm, Toårig Natlys, Vand-mynte

Urter, dyrkede

Grøntkål, Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke, Morgenfrue, Appelsintagetes

Svampe

Fløjlsfod, Østershat, Judasøre

Fugle

Gråspurv, Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær, Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte, Hættemåge

Insekter

Almindelig Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle, Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv, Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.

Stenarter

Sandsten, Flint, Granit, Gnejs, Porfyr

Dyr fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)

Stor Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere), Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr - insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare (Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)

 

Forslag til et geografisk fokus

Mali:Danmark har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?

Congo: Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for et land?

Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?

Venezuela: Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?

Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle situation?

Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?

Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?

Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?

Skabelon for et geografisk fokus

 

Vælg et land (eventuelt et område i et land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede briller:

 

-        Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og nøgletal

-        Klima

-        Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster

-        Flora, fauna og landbrug

-        Befolkningen

-        Samfundsstrukturen

-        Globalisering og bæredygtighed

 

Lærerens forventninger til dig som studerende

-        at du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder hen imod målsætningen

-        at du forbereder dig til timerne som beskrevet i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager opmærksomt og aktivt i timerne

-        at du komme stabilt til timerne og ved fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.

Lidt læringsteorien bag undervisningen

Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).

Ingvar Haubjerg Nielsen

 

Undervisningsplan 2. årgang, den fulde version

Undervisningsplan Naturfag 2. årgang forår 2017

-        Opdateret 14. april

Formål

 

Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen - både den natur som omgiver os og den natur som vi selv består af – og derved opnå en så dyb indsigt som muligt i naturen, livet og den verden som omgiver os.

 

Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø, som er

-        inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold

-        inspireret af forskningen indenfor naturvidenskab og indenfor undervisning og læring

 

Hensigten er alt i alt at uddanne så gode lærere som muligt, der kan varetage undervisningen i naturfagene biologi, geografi og natur/teknologi i de frie skoler, og som kan bidrage med oplivende livsoplysning omkring naturoplevelser, naturfaglig viden og bæredygtig udvikling.

 

Målsætningen for Naturfag:

Målet for linjefaget er at hver enkelt studerende i løbet af uddannelsen (4 semestre) opnår en grad af mestring af 3 ting: Naturfaglig viden, naturfaglige færdigheder og naturfaglig formidling.

- Viden indenfor udvalgte naturfaglige områder, strækkende sig fra et opdateret overblik over den naturfaglige del af nyhedsstrømmen om forskning, landes geografiske forhold og klodens tilstand, over et bredt kendskab til de almindeligste arter af planter, dyr og svampe i Danmark og over til en dybere indsigt i områder som jordkloden, naturgrundlaget, klima, økologi, evolution, globalisering, befolkning og menneskets biologi.

- Færdigheder indenfor vores del af det naturfaglige område, med særligt henblik på feltarbejde (herunder skolehave og udeskole), laboratoriearbejde (med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk-mundtlige fællesfaglige prøve i naturfagene), faglig læsning og ekskursioner.

- Formidling af naturfaglig viden og færdigheder på en professionel måde, hvilket især vil sige at kunne gøre det inspirerende, klart, varieret, aktiverende, struktureret, tilpasset til den givne målgruppe og med brug af en så korrekt og opdateret viden som muligt.

Målet med dette forløb er der ud over særligt at inspirere den enkelte studerende til at forberede sig menneskeligt, fagligt og fagdidaktisk til at kunne begynde at undervise i naturfagene natur/teknologi, geografi og biologi ude i skolerne i praktikåret.

 

Indhold

Dato

Overblik

Mere Info

9/1

Intro til linjefaget naturfag: Holdet, planen og undervisergrupperne.

Samarbejde med og arbejde på Naturama.

 

Timerne denne mandag begynder først 10.35, da der er fælles skolestart fra kl. 9.

Læs undervisningsplanen igennem, fra formål til forventninger.

Medbring dit UNI-Login.

Køb en notesbog til at føre din laboratoriejournal og gøre dine notater om arterne på turene og på artslisten i.

 

Begynd på at samle på paprør fra toilet- og wcruller.

 

I dag skal vi have dannet – og igangsat arbejdet i (der bliver 3 x 45 minutters forberedelsestid i undervisningstiden til undervisergrupperne over den næste måned) -  semestrets 5 undervisergrupper, som i år fordeler sig indenfor 3 hovedområder:

Fællesfaglige fokusområder : 2 grupper a 2-4 personer der forbereder vores 2 eksempler på fællesfaglige fokusområder (mine forslag er CO2 og drikkevand), til timerne henholdsvis den 15. og den 29. maj. Hyr gerne en gæstelærer der har erfaring med den fællesfaglige undervisning og med den fællesfaglige prøve til at supplere jeres egen undervisning af holdet i området.

Faglige emner : 2 grupper a 4-6 personer som forbereder 2 x 45 minutters undervisning (teori + forsøg/aktiviteter) af klassen i henholdsvis de 4 emner indenfor temaet ”Mennesket” (”Menneske- gruppen”) og i de 4 emner indenfor temaet ”Økologi” (”Økologi-gruppen”).

Geografisk fokus: 1 gruppe på 4-8 personer der fordeler 4 lande eller geografiske områder imellem sig og forbereder 45 minutters geografisk fokus på og formidling af hvert land/område – se min liste med forslag til et geografisk fokus + skabelonen for et geografisk fokus længere nede i undervisningsplanen; den første gruppe skal være klar til at undervise mandag den 20. februar.

Prioriter 1-3 hvilken undervisergruppe som du ønsker at være med i.

Alle grupperne skal lave en undervisningsplan – komplet med formål, mål, indhold (fordelt på en form for tidsplan), metoder og materialer – for deres undervisningsforløb (forløbet kan svare til de timer I underviser holdet, eller det kan være lidt længere, så det for eksempel omfatter et par timer før og efter de timer som I konkret underviser i, så vi får et indtryk af hvilken større sammenhæng I tænker jeres undervisning ind i), og undervisningsplanen skal lægges ind på Viggo på Fildeling/studerende 16/17/Naturfag 2015 + kort præsenteres for holdet som en del af gruppens undervisning.

16/1

Aktuelt fra den nære natur, fra den fjerne verden og fra nyhedsstrømmen om naturvidenskabelig forskning

I dag har jeg oplæg om professionsidentiteten (med særligt henblik på 3-ugers og på årspraktikken), i stedet for et geografisk fokus, som der ellers vil være under dette tema.

Påklædning til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.

I dag har vi særligt fokus på arterne: Stilk - Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Grøntkål, Porre, Rødbede.

23/1

Forsøg og eksperimenter – laboratoriearbejde med særligt henblik på ”køkkenbordsforsøg” og på den praktisk/mundtlige fællesfaglige prøve

-        vi laver 7 forskergrupper, som går fra den ene forsøgsstation til den næste og bruger 45 – 60 minutter hvert sted

-        de sidste 45 minutter af dagens timer bruges til faglig fordybelse og planlægning af undervisning i undervisergrupperne.

Tina fra biblioteket kommer en halv times tid fra morgenen af og oplyser os om 3 forskellige portaler med undervisningsmaterialer.

Derefter holder jeg et oplæg om Forsøg og Eksperimenter i Naturfagsundervisningen, hvorefter vi fordeler holdet på 7 forskergrupper, som begynder på hver sit eksperiment: I dag skal I nå 2 eksperimenter/forsøgsstationer

Medbring din notesbog, så du kan føre en laboratoriejournal over de 7 forsøg.

Medbring flest muligt papruller fra toilet- og køkkenruller + en stor papkasse.

Læs om laboratorieøvelserne her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854

Læs en årsplan (vælg selv klassetrin) for Natur/Teknologi på Clioonline.dk.

Fra 10.35 har jeg de første 7 individuelle samtaler i Blå stue, s amtalen har 2-3 fokuspunkter:

1)     Hvordan går det med dit fremmøde, dit engagement (i timerne og i forberedelsen til timerne) og din trivsel?

 

2)     Hvordan er status for dit faglige niveau ift. målsætningen for Naturfag?

 

a.      Hvad er dit personlige interesseområde indenfor faget?

b.     Hvilke områder indenfor målsætninger står du særligt stærkt i? Hvilke står du særligt svagt i?

c.      Hvordan vil du lave selvstudie for at opfylde målsætningen bedst muligt?

 

3)     Eventuelt: Under dette punkt kan vi eventuelt lave aftaler imellem os to om, hvad du konkret arbejder på at blive bedre til og hvordan du kunne gøre det – det kunne være i forhold til fremmøde og engagement, men det kunne også være i forhold til selvstudiet.

30/1

Forsøg og eksperimenter

I dag begynder Nanna Erben på naturfagsholdet, efter 2 års barsel.

Jeg har opdateret vejledningssiden om skoleakvariet; læs den øverste tekst på siden her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311842

Husk notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal + tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.

Efter et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i dag skal du nå rundt om 3 forsøgsstationer.

Læs en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.

11 samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.

Fra 11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.

Med hensyn til køb af fagbøger, så vil jeg som sagt anbefale de håndbøger, som står under ”Artskendskab og naturformidling” (hvis der skal prioriteres, så specielt de to om træer og vilde spiselige planter) i litteraturlisten; hvis du vil stå for en organisering af et fælles køb af nogle af dem, så sig det til holdet under tjek- ind.

6/2

Forsøg og eksperimenter

Læs en årsplan (vælg selv klassetrin) for Geografi på Clioonline.dk.

Husk notesbog til at lave din laboratoriejournal (hypoteser, resultater = tal + tegninger, og diskussion af forsøgets resultater og brug ude i skolerne) i.

Efter et kort oplæg går vi videre med færdighedstræningen i laboratoriearbejde; i dag skal du nå rundt om 2 forsøgsstationer + gøre arbejdet i din laboratoriejournal færdigt: Læg laboratoriejournalen på mit bord, hvis jeg må læse i den -  hen over vinterferien – for at blive lidt klogere på, hvordan forskellige mennesker har brugt journalen og på, hvordan vi kunne bruge denne metode fremover.

11 samtaler i Blå stue, den første begynder kl. 9.

Fra 11.45 er der forberedelse af undervisning i undervisergrupperne.

20/2

Opsamling og overblik (undervisergrupperne)

Geografisk fokus

Artskendskab og naturformidling

 

Efter et kort oplæg fra mig mødes undervisergrupperne 10 minutter for at forberede 5 minutters mundtlig ”appetitvækker” til os andre om den undervisning, som de har forberedt + aflevere en oversigt til mig om, hvem der underviser i hvad hvornår, så jeg kan skrive det ind i undervisningsplanen.

Efter den lille pause er der 45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.

Efter formiddagspausen er der et kort oplæg og omklædning, inden vi går udenfor resten af formiddagen for at arbejde med artskendskab og naturformidling i naturen omkring Lærerskolen.

I dag har vi særligt fokus på arterne:

Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn, Gråspurv, Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue samt stenarterne Granit og Gnejs.

27/2

Mennesket – fokus på cellen

Efter tjek-ind er det undervisergruppe ”Mennesket”, som underviser resten af formiddagen, indtil vi giver dem feedback 12.15.

Jeg foreslår at vi giver feedback på undervisningen efter 3xI-modellen: Iagttagelser – Indtryk -Ideer;

-        Hvilke iagttagelser har du gjort af underviserne og af undervisningen?

-        Hvad gjorde (især) indtryk på dig af undervisningen?

-        Hvilke ideer har du til, hvordan undervisningen kunne gøres bedre, anderledes eller udvikles?

Jeg ved ikke hvad undervisergruppen eventuelt lægger ud af forberedelse (hvis jeg skal se det, så husk at sætte mig på beskeden; jeg står ikke på holdlisten), men hav påklædning til at du kan arbejde udendørs i området, hvis det bliver aktuelt.

6/3

Mennesket – fokus på fordøjelsessystemet

Efter tjek- ind underviser Undervisergruppe Mennesket, og når vi har giver dem feedback (senest kl. 10.00), så tager jeg over.

I min del af timerne skal vi arbejde med 4 forsøgsborde/eksamensborde indenfor fordøjelsessystemet; jeg vil gerne bruge denne ekstra tid på at lave et stykke udviklingsarbejde sammen med jer.

Forberedelse:

Læs om de 4 fordøjelsesborde her: http://www.naturfagsundervisning.dk/5311854

og prioriter 1-2, hvilket bord du helst vil arbejde med på mandag.

Læs om mælkesyregæring af grøntsager på webstedet Havenyt.dk; søg på ”mælkesyregæring”.

Saml sammen hvad du/din husstand producerer af let omsætteligt, organisk affald, som ikke bliver for ulækkert med tiden (skræller og blade fra grøntsager, kaffegrums mv. er godt, kød, citrusskaller, rådne eller mugne ting er ikke) og tag det med til timerne mandag morgen.

Hvis du har økologisk organisk affald, så tag det med i poser for sig, så ser vi om vi har nok til en særlig økologisk kompostering.

Hvis du har en rest mælkesyrede grøntsager, sauerkraut ol. stående, som du godt vil donere til videnskaben, så tag den med.

Hvis du har et sylteglas eller to (dem med patentlukning og gummiring) så tage dem med til syrebordet…

13/3

Geografisk fokus

Midtvejsevaluering

Praktikforberedelse

Artskendskab og Naturformidling

45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppen.

Oplæg om praktikforberedelse ved Ingvar

Påklædning til at kunne stå og gå ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.

I dag har vi særligt fokus på arterne:

Stor Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Rug, Hestebønne, Bogfinke, Allike, Krage, Sanglærke, Stor Flagspætte, Hættemåge.

19/4

Velkommen tilbage, orientering og opdatering af undervisningsplanen

Undervisergrupper: Praktikefterbehandling + tidsplan og emneoverskrifter for jeres undervisning + midtvejsevaluering

Naturen netop nu

-        Rundvisning i skolehaverne, med fokus på årspraktikken

-        Forårslivet i vandhullet, med fokus på feltarbejde og formidling af arter

Aflever undervisergruppens tidsplaner og emneoverskrifter til Ingvar inden formiddagspausen; hvem er er i hvilke undervisergrupper står nedenunder denne tabel – bortset fra Andreas, Mathias og Nanna Erben, som jeg ikke har fået noteret hvor er.

Påklædning til at kunne være ude i naturen i et par timer efter formiddagspausen.

I dag har vi særligt fokus på 12 arter/grupper knyttet til vandhullet:

Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv, Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer (disse 8 er alle Insekter), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder).

Forbered dig ved at notere dig disse 12 arters kendetegn (så du lettere kan bestemme dem ude ved vandhullet) og udvælg dig én art, hvis naturhistorie du sætter dig dybere ind i og afleverer et lamineret A4-ark med tekst og billeder (foto eller tegninger) over artens naturhistorie, formidlet til en målgruppe efter eget valg, mandag den 24. april 08.15 på mit bord i Mindedal.

I dag laver vi ved fælles kraft en så fuldstændig og så præcis artslisten som muligt over smådyrene i vandhullet.

Aflever midtvejsevalueringen på mit bord/på Viggo mandag den 24. april kl. 08.15.

24/4

Økologi – fokus på 4 faglige emner: Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og bæredygtig udvikling

230 minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.

8/5

Økologi – fokus på 4 faglige emner: Jordbunden, planters optagelse af næringsstoffer, kvælstofs kredsløb og bæredygtig udvikling

230 minutters undervisning af holdet af undervisergruppe Økologi, med fagligt fokus på viden og færdigheder indenfor udvalgte områder af økologi.

15/5

Fællesfagligt tema 1: CO2

Geografisk fokus

 

Fra undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe CO2 + en gæstelærer?

45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi

29/5

Fællesfagligt tema 2: Drikkevand.

Geografisk fokus

Fra undervisningsforløb over problemformulering til den praktisk-mundtlige fællesprøve; 170 minutters fællesfaglig undervisning ved undervisergruppe Vand + en gæstelærer?

45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi

12/6

Åbne timer

 

19/6

Geografisk fokus

Afrunding og evaluering

45 minutters geografisk fokus ved undervisergruppe Geografi

 

Undervisergrupper

Undervisergruppe CO2: Jesper Larsen, Frida, Anders.

Undervisergruppe Vand: Nanna Lomholt, Alexander Tønder, Teitur, Sebastian, Anna Toft.

Undervisergruppe Økologi: Mads Stæhr, Ida Emilie, Ida Amanda, Anne, Vibeke, Alexander Isaksen, Marina.

Undervisergruppe Geografi: Mads Borgstrup, Jesper Hansen, Frost, Esben, Joachim.

Undervisergruppe Mennesket: Mie, Niklas, Louise, Leo, Sune.

Litteratur

Der er ingen nødvendige bogindkøb til dette semester (vi bruger udvalgte sider på nettet som fælles kilde til information og viden), men der er en række håndbøger som det kan være nyttigt og inspirerende at erhverve sig (gerne som genbrug) i løbet af studiet:

Om undervisningen i linjefaget Naturfag:

www.naturfagsundervisning.dk

Om artskendskab og naturformidling:

”Træer og Buske i landskabet”, Vedel og Møller, Politikens Håndbøger 2013.

”Fuglene i Danmark”, Meltofte og Fjeldså,

”Spis Vilde Planter”, Agerbo og Nissen, Gyldendal 2013.

”På jagt efter små dyr i vandet”, Peter Nielsen, Gyldendal 2008.

”Natur 17 Lommekalenderen”, Forlaget Rhodos, 2013.

www.danske-dyr.dk

www.fugleognatur.dk

www.danmarksflora.dk

Om hvad der er aktuelt indenfor natur og naturvidenskab

www.videnskab.dk

www.havenyt.dk

Om undervisning i skolefagene:

www.biologifaget.dk

www.geografifaget.dk

www.naturteknikfaget.dk  


http://portal.alinea.dk/


http://portaler.gyldendal.dk/


http://www.clioonline.dk/

http://testoteket.danishsciencefactory.dk/

Om at finde stof til et geografisk fokus

www.globalis.dk

www.123fakta.com

www.nationalgeografic.com

www.census.gov   

Metoder

Udover en række almene metoder (som undervisningsplaner, evaluering og IT) så lægger vi i naturfag særlig vægt på:

-        undervisning ude i naturen året rundt

-        forsøg og eksperimenter i laboratoriet (”køkkenbordsforsøg”) og i skolehaverne

-        at de studerende træner underviserrolle ved at undervise holdet og få feedback

-        at undervisningen bliver til i dialog og i fællesskab imellem læreren og de studerende

-        naturhistorien, hvor centrale begreber formidles i en fortællende form, med udgangspunkt i en konkret art (se artslisten nedenfor)

 

Artslisten

En liste over 100 udvalgte arter, som man læser op på alt efter ambitionsniveau og forhåndskundskaber, med henblik på at kunne tage i årspraktik med et godt og grundlæggende artskendskab i rygsækken.

Formålet med artslisten er at give et bredt, grundlæggende artskendskab, som dels er en central del af det at være naturfagslærer, og dels er et godt udgangspunkt for fortællende formidling og repetition af en lang række centrale naturfaglige begreber, som for eksempel klassifikation, evolution, opbygning, fysiologi, tilpasning, biotoper, økosystemer, indholdsstoffer og sundhed.

Grundlæggende kan man sige at opgaven er at kunne kende arten ud i naturen + at kunne fortælle (noget af) dens natur- og kulturhistorie på en interessant og inspirerende måde.

Træer og buske

Stilk - Eg, Bøg, Almindelig Hestekastanje, Rød-El, Grå-Pil, Almindelig Hyld, Hassel, Vorte-Birk, Park-Lind, Taks, Ahorn, Ask, Skov-Fyr, Rød-Gran, Nordmannsgran, Europæisk Lærk, Almindelig Røn

Urter, vilde

Stor Nælde, Skvalderkål, Ramsløg, Mælkebøtte, Tusindfryd, Løgkarse, Vandkarse, Almindelig Fuglegræs, Hvidmelet Gåsefod, Spyd-mælde, Korsknap, Sødskærm, Toårig Natlys, Vand-mynte

Urter, dyrkede

Grøntkål, Porre, Rødbede, Hestebønne, Buskbønne, Havre, Rug, Byg, Hvede, Solsikke, Morgenfrue, Appelsintagetes

Svampe

Fløjlsfod, Østershat, Judasøre

Fugle

Gråspurv, Musvit, Solsort, Gærdesmutte, Rødhals, Ringdue, Bogfinke, Grønirisk, Stær, Husskade, Allike, Krage, Sanglærke, Sangsvane, Spurvehøg, Stor Flagspætte, Hættemåge

Insekter

Almindelig Ørentvist, Stor Kålsommerfugl, Citronsommerfugl, Dagpåfugleøje, Stueflue, Jordhumle, Læderløber, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Skøjteløber, Skorpiontæge, Stor vandkalv, Guldsmede (de egentlige), Vandnymfer, Vårfluer.

Stenarter

Sandsten, Flint, Granit, Gnejs, Porfyr

Dyr fra andre taksonomiske grupper (eksemplariske arter)

Stor Regnorm (Ledorme), Skovflåt (Spindlere), Lille Husedderkop (Spindlere), Kælderbænkebider (Krebsdyr), Lundsnegl (Bløddyr), Stor Mosesnegl (Bløddyr), Almindelig Vandmand (Polypdyr), Trepigget Hundestejle (Fisk), Aborre (Fisk), Lille Vandsalamander (Padder), Grøn Frø (Padder), Snog (Krybdyr), Pindsvin (Pattedyr - insektæder), Brun Rotte (Pattedyr – gnaver), Egern (Pattedyr – gnavere), Hare (Pattedyr – harer), Ræv (Pattedyr – rovdyr)

 

Forslag til et geografisk fokus

Mali:Danmark har en mindre millitær styrke der; hvorfor det og hvad er der for et land?

Congo: Uroligheder fordi præsidenten ikke vil gå af; hvorfor ikke og hvad er der for et land?

Kina, området omkring Beijing: Massiv luftforurening – hvad sker der i det område?

Venezuela: Rekordstor inflation – hvordan er baggrunden for det land?

Tyrkiet: Hvad er det for et land og hvad betyder dets placering for dets aktuelle situation?

Polen: Er det unge demokrati der i fare? Hvorfor arbejder polakkerne i Danmark og i London? Hvilken betydning kan landet få for bevarelsen af truede europæiske arter og naturtyper?

Rusland: Er det egentlig en nationalstat – eller er der nærmere en verdensdel? Er Rusland en del af Europa? Hvad betyder olien, gassen, de enorme arealer i Sibirien, mindretallene mv. aktuelt?

Californien: Verdens 6. største økonomi – og en af de grønneste. Ramt af årelang tørke og USA’s største landbrugsområde – hvad er geografien bag den delstat?

Skabelon for et geografisk fokus

 

Vælg et land (eventuelt et område i et land), som I finder særligt interessant at dykke ned i og undervise i – og gerne et som har været lidt oppe i nyhedsstrømmen – og forbered en guidet tur på 45 minutter til det land for resten af os, set igennem geografiens 7-kantede briller:

 

-        Beskrivelse af landet, regionen og området ud fra geografiske kort og nøgletal

-        Klima

-        Landskaber, jordbund, sten og mineralforekomster

-        Flora, fauna og landbrug

-        Befolkningen

-        Samfundsstrukturen

-        Globalisering og bæredygtighed

 

Lærerens forventninger til dig som studerende

-        at du sætter dig grundigt ind i undervisningsplanen og aktivt arbejder med på at opfylde formålet og arbejder hen imod målsætningen

-        at du forbereder dig til timerne som beskrevet i den ugentlige opdatering af Undervisningsplanen, og deltager opmærksomt og aktivt i timerne

-        at du komme stabilt til timerne og ved fravær melder afbud på Viggo så vi har det med til dagens tjek-ind.

Lidt læringsteorien bag undervisningen

Dr. William Glassers læringsteori: Læringspyramiden (se det lille billede øverst på siden).

Ingvar Haubjerg Nielsen