Undervisningsplan Naturfag 5. årgang
efterår 2013 (opdateret 4. oktober)
Formål
Formålet med linjefaget er at sætte naturen i centrum for undervisningen,
både den natur som omgiver og understøtter os, og den natur som vi selv består
af – med henblik på at opnå en dybere, bredere og mere detaljeret forståelse
af, hvordan naturen i og omkring os er bygget op, fungerer og kan udforskes og
formidles.
Formålet er også at lave en undervisning og et læringsmiljø inspireret af
traditionen efter Grundtvig og Kold, hvilket i vores sammenhæng vil sige, at vi
lægger vægt på at fremme en alsidig personlig udvikling i retning at af blive
mere hele mennesker og mere helstøbte læreridentiteter, der har den faglige og
menneskelige styrke til - i åben, kritisk og ligeværdig dialog med dem vi
underviser - at kunne planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning af høj
kvalitet og med fokus på det oplivende, på det livsoplysende og på ved fælles
kraft at skabe det bedst mulige.
Hensigten er således herigennem at uddanne så gode lærere som muligt til at
varetage undervisningen i natur-fagene biologi, geografi og natur/teknik i de
frie skoler, samt til at kunne bidrage til det folkelige arbejde med
livsoplysning omkring naturoplevelse, naturbevarelse og bæredygtig udvikling
såvel lokalt som globalt.
Målsætning
Målet med linjefagsuddannelsen er at tilegne sig en dybere faglig indsigt,
viden og færdigheder indenfor udvalgte, eksemplariske naturfaglige emner
(linjefagets kerneområder) på et begyndende faglærerniveau, at få et bredt
overblik over hvad der sker indenfor fagområdet (faglige nyheder) og i naturen
(naturen netop nu) året rundt, samt generelt at kunne lave faglige formidling
og didaktiske refleksion – og udvikle en professionsidentitet - på et
begyndende faglærerniveau.
Målet med dette forløb er der ud over at sætte fokus på de sidste områder
indenfor artskendskabet, på det at lave en naturfaglig ekskursion med
overnatning og på den afsluttende faglige fordybelse og specialisering - alt
sammen med en høj grad af aktiv inddragelse og selvstændig planlægning fra de
studerendes side.
Indhold
|
Uge
|
Indhold
|
Bemærkninger
|
|
33
|
Velkomst, opdatering, planlægning og forventningsafstemning, herunder
fastlæggelse af rammerne for og nedsættelse af planlægningsgrupper for turene
i uge 36, 38 og 50.
Fordeling af opgaver til semestrets første tema.
Ideer til ”Månedens art”.
Arbejde på turplaner, reservationer af bussen, ansøgninger mv.
Eventuelt: Naturen netop nu og faglige nyheder…
|
|
|
34
|
Tema: Frøplanter og insekter i sensommeren.
Faglig læsning: Kapitel 30 – Frøplanternes evolution.
|
|
|
35
|
Tema: Frøplanter og insekter i sensommeren.
Faglig læsning: Kapitel 33 – Invertebrater.
|
|
|
36
|
Naturen netop nu/naturvejledning: September.
Månedens art: Vælg en aktuel og gerne lokal art (en vi kan se på dagens
tur), studer dens naturhistorie (det kunne være: artens plads i systematikken
og i økosystemet, organismens opbygning og funktion i hovedtræk, dens
tilpasninger til miljøet, artens livscyklus og dens forhold til mennesket) og
formidel den til resten af holdet undervejs på turen.
|
|
|
37
|
Forberedelse af ekskursionen.
Faglig læsning: Kapitel 52 – Intro til økologi og til biosfæren.
|
|
|
38
|
Ekskursion til Jylland: Tirsdag kl. 16 til torsdag kl. 16.
|
|
|
39
|
Afspadsering af ekskursionen.
|
|
|
40
|
Naturlige nyheder.
Naturen netop nu/naturblitz: Oktober; naturstedet + svampelokaliteter.
Faglig læsning: Kapitel 31 – Svampe.
|
|
|
41
|
Naturlige nyheder.
Naturen netop nu/naturblitz: Oktober; naturstedet + svampelokaliteter.
Undersøgelse af N-kredsløbet i vandhullet på naturstedet.
Skriftlig opgave: Lav og aflever en statusrapport over din faglige indsigt,
viden og færdigheder, samt over din faglige formidling, didaktiske refleksion
og professionsidentitet.
Faglig læsning: Kapitel 55 - Økosystemer
|
|
|
Efterårsferie
|
|
|
|
43
|
Evaluering af linjefagsuddannelsen ud fra fagbeskrivelsen og
undervisningsplanerne.
Individuelle evalueringssamtaler og feedback fra læreren.
Faglig fordybelse/specialisering: Hvad ønsker du at bruge de sidste timer
af linjefagsuddannelsen til at arbejde med, hvilke rammer skal vi sætte for
arbejdet og hvordan kan jeg bedst muligt inspirere og vejlede dig?
|
|
|
44
|
Faglig fordybelse/specialisering: Individuelt fordybelsesarbejde med
vejledning fra læreren.
Det kunne for eksempel være i et lærebogssystem til grundskolen, i en faglig
arbejdsmetode, i nyt udstyr til fagområdet, i kapitler i ”Biology”, i en
systematisk gruppe (som fugle, insekter, svampe eller sten, i et tema (som
humangeografi, evolutionsteori eller global økologi).
|
|
|
45
|
Faglig fordybelse/specialisering: Individuelt fordybelsesarbejde med
vejledning fra læreren.
|
|
|
46
|
Naturen netop nu: November.
Studer og formidl en aktuel art til resten af holdet.
Faglig læsning: Kapitel 34 – Vertebrater (læs til og med amfibier).
|
|
|
47
|
Undervisning af holdet i din faglige fordybelse.
|
|
|
48
|
Undervisning af holdet i din faglige fordybelse.
|
|
|
49
|
Naturen netop nu/naturvejledning: December.
Studer og formidl en aktuel art til resten af holdet.
Faglig læsning: Kapitel 34 – Vertebrater (læs fra og med Amnioter).
|
|
|
50
|
Fælles afslutning af linjefagsuddannelsen: En faglig ekskursion til Odense
zoo, Den blå Planet ol.
Faglig læsning: Kapitel 56 – Naturbevarelse, naturgenopretning og
bæredygtig udvikling.
|
|
|
51
|
Individuelle evalueringssamtaler og feedback fra læreren.
Udkast til linjefagsudtalelsen: Status over din faglige indsigt, viden og
færdigheder, samt over din faglige formidling, didaktiske refleksion og
professionsidentitet.
|
|
|
Juleferie
|
|
|
|
I alt 18 ugers undervisning
|
|
|
Metoder
Metoderne kan både ses som en træning af de studerendes almene lærer
færdigheder og som de redskaber, der giver resten af undervisningsplanen
energi og fremdrift (jævnfør min model for en undervisningsplan). På listen
over metoder herunder er nøgleordet for hver metode skrevet i kursiv:
Vi bruger en undervisningsplan til at organisere hele forløbet og få
det til at virke som en helhed, og læreren bruger dagsordener til at
skabe overblik og refleksion over de enkelte lektioner i forløbet.
Vi bruger IT, blandt andet i form af webstedet
www.naturfagsundervisning.dk
, som løbende bygges op
med undervisningsplaner, vejledninger, øvelser mv., og i form af webstedet
Fronter, hvor læreren hver uge lægger et oplæg til næste uges timer ind, og
hvor de studerende har mulighed for at lægge opgaver og materialer til resten
af klassen ind. I dette skoleår afprøver vi desuden webstederne
www.biologifaget.dk
,
www.geografifaget.dk
og
www.naturteknik.dk
, som biblioteket har
købt licenser til. . Vi afprøver også brugen af Ipads og fotodokumentation af
arter med mobiltelefoner.
Vi varierer den teoretiske, abstrakte del af undervisningen med konkrete,
praktiske opgaver og øvelser (denne metode kaldes også for ”hands on”)
inden for de forskellige emner som vi arbejder med. Opgaverne og øvelserne kan
organiseres som alene-, par- , team- eller holdopgaver og skal blandt andet
give de studerende mulighed for at bruge hele kroppen mere i
undervisningstiden, for at komme mere udenfor i naturen og for at træne et
professionelt samarbejde og samvær.
Læreren holder kortere eller længere oplæg for holdet om de emner
som vi arbejder med. Det er oplæg og ikke foredrag eller forelæsninger, fordi
de studerende er velkomne til at stille spørgsmål og til at gå i dialog om
emnet undervejs, så der opstår en faglig dialog over emnet. Det er en
meget vigtig og central metode, at undervisningen også på dette niveau bliver
til i dialog i mellem elever og lærer.
Læreren udvikler løbende faglige og fagdidaktikse modeller til at
formidle nogle af de mest centrale af de komplekse og abstrakte teorier til de
studerende på en så klar, overskuelig og alment forståelig måde som muligt.
Læreren bruger notesbog til at skrive dagsordener, notater, observationer
og refleksioner fra timerne ned i. Notesbogen er et professionelt redskab, som
øger kvaliteten i forberedelsen af timerne, refleksionen over timerne,
evalueringen af timerne og af udtalelser om de studerende. Desuden er den et
godt og nødvendigt supplement til brugen af computer, fordi notesbogen er mere
driftsikker, håndterbar og bedre kan bruges udendørs.
Vi bruger undervisningsdifferentiering på den måde at den enkelte
studerende har mulighed for at vælge opgaver og øvelser ud fra interesse, faglige
forudsætninger og ambitioner – således at den enkelte kan få tilfredsstillende
muligheder og udfordringer, og samtidig være en del af klassens og forløbets
helhed og fællesskab.
Vi bruger faglig læsning som træning i selvstændigt at kunne studere
faglige tekster på højt og internationalt niveau, både i form af fagbøger og i
form af sider på internettet. Som videnskabeligt baseret og fagdidaktisk
eksemplarisk fagbog læser vi udvalgte kapitler fra ”Campbell Biology”, 9th
edition, Pearson International Edition 2011, der er skrevet på letlæseligt
amerikansk og fremragende opbygget og illustreret (fås i forskellige former og
også som netbog).
I nogle af undervisningstimerne vil der blive sat tid af til, at faglæreren
kan gå rundt og hjælpe den enkelte studerende med at forstå teksten og
illustrationerne, svarende til meget undervisning ude i skolerne, hvor lærerne
går rundt og hjælper den enkelte elev der arbejder selvstændigt med
matematikbogen, engelskbogen osv.
Af videnskabelig baseret faglitteratur i form af netsider bruger vi
nyhedsbrevet fra webstedet
www.videnskab.dk
.
Vi bruger jævnligt skriftlig refleksion og repetition som et
supplement til den oftest mundtlige og dialogiske undervisning. Jeg skriver
notater om de enkelte studerende (jfr. metoden “personlige evalueringssamtaler”
nedenunder) og om undervisningen, og de studerende skriver notater om det
faglige indhold i undervisningen (repetition), om hvordan de vil bruge det i
deres undervisning fremover (didaktik) og mere bredt iagttagende og
analyserende om, hvad der har rørt sig af tanker, følelser og sanseindtryk i
dagens timer (refleksion eller metakognition) og hvordan de kunne bruge det i
deres professionsidentitet.
Evaluering og resultatvurdering
: Faglæreren vurderer hver enkelt
studerendes resultat (det vil sige standpunkt og præstation) ud fra fagets
formål og mål, og i forhold til de 6 dimensioner i fagudtalelserne (Indsigt,
viden, færdigheder, formidling, didaktisk refleksion og professionsidentitet;
ved professionsidentitet forstås i vores sammenhæng især det at kunne anlægge
et helikopterperspektiv på situationen og på sig selv – dette kaldes også for
”at være direktør for sit eget liv” på Lærerskolens hjemmeside -, det at kunne
bevare en vis grad af ro, overblik og rummelighed under udfordrende
omstændigheder og det at optræne skærpede sociale kompetencer).
I dette forløb gør vi det i form af personlige evalueringssamtaler 3
gange i løbet af skoleåret. Hvert enkelt studerendes standpunkt og præstation i
forløbet vurderes og drøftes på denne skala: Ikke tilfredsstillende -
tilfredsstillende - godt- meget godt - fremragende, hvor ikke tilfredsstillende
og tilfredsstillende er “under middel”, godt er “middel” og meget godt og
fremragende er “over middel”.
Udover de personlige evalueringssamtaler laver vi en fælles evaluering
for holdet ud fra undervisningsplanen sidst i forløbet, ligesom vi på
holdet løbende drøfter, hvad der er godt ved den undervisning, som vi
skaber i fællesskab, og om der er noget som vi kunne gøre bedre.
Endelig laver vi en samarbejdsaftale i starten af forløbet:
Samarbejdsaftale
Undervisningen - og undervisningens kvalitet - bliver til i løbende dialog
og samarbejde imellem lærer og studerende.
Hver enkelt indstiller sig på bedst muligt at bidrage til det fælles bedste
(“Hvad kan jeg gøre for at timerne bliver så lærerige også oplivende som
muligt?”) - jævnfør forstanderes fortælling i velkomsttalen om Kold og Hans
Væver…
Holdet undervises både af læreren og af studerende fra holdet, således at
alle på holdet kommer på med faglig formidling i løbet af et forløb.
Hver gang en studerende har stået for undervisning gives der en kort og
kritisk - konstruktiv feedback fra resten af holdet og fra læreren.
Når der undervises ”fra tavlen” (oplæg mm.) kan den der underviser bede om
at computere og mobiltelefoner lukkes ned i en kortere tidsperiode; hvis man
gør det, så skal der bagefter afsættes tid til at man kan gøre notater på
computeren.
Når der undervises og i perioder med skriftlige repetition og refleksion
føres der kun undtagelsesvis og meget lavmælt samtaler, således at alle kan få
ro til at fokusere og koncentrere sig om læringen.
Hver gang vi har haft timer skal der ryddes pænt op og alt sættes på rette
plads (inklusive stole, der sættes op).
I øvrigt følger vi skolens almene regler og aftaler om fremmøde, fravær mm.
Andet
Det er planen at jeg skal på 2 ugers efteruddannelse i førstehjælp i løbet
af dette skoleår - jeg ved ikke endnu hvornår, men det kommer muligvis til at
påvirke vores undervisningsplan på en eller anden måde.
Ingvar
Haubjerg Nielsen