Evaluering i Balancen

Evaluering ud fra undervisningsplan

-          Lav et bud på en undervisningsplan for Balancen efterår 2018, baseret på jeres erfaringer, ideer og holdninger og ud fra hvad I kan blive enige om i teamet

-           

( denne evalueringsform er fremadrettet og har fokus på at optimere det der fungerer godt og på at få nye, velbegrundede ideer med bred opbakning til at erstatte det der ikke gør)

Formål for forløbet

Formålet med forløbet er at sætte fokus på et sundt og bæredygtigt professionelt liv i balance, hvilket i Balancens sammenhæng vil sige et liv i en vis grad af balance med sig, med andre mennesker og med naturen, såvel her og nu som lærerstuderende på Lærerskolen og som inspiration og forberedelse til livet som lærer ude i de frie skoler.

Derudover er formålet at bevidstgøre de studerende om en undervisning og et læringsmiljø inspireret af traditionen efter Grundtvig og Kold.

I Balancen vil det sige, at vi arbejder på at fremme en alsidig personlig udvikling i retning at af blive mere bevidste og hele mennesker, der har den faglige og menneskelige styrke til - i åben, kritisk og ligeværdig dialog med dem vi underviser - at kunne planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning af høj kvalitet og med fokus på det oplivende, på det livsoplysende og på ved fælles kraft og personligt engagement at skabe det bedst mulige.

Målsætning for forløbet

Målet for forløbet er at den enkelte studerende aktivt tilegner sig indsigt, viden og færdigheder om natur og om sundhed på et alment anvendeligt, professionsrettet niveau svarende til en videregående uddannelse – og målrettet træner i at udvikle sin faglige formidling, didaktiske refleksion og professionsidentitet i en sådan grad, at man kan fungere som en kompetent lærerstuderende og pålidelig samarbejdspartner her på Lærerskolen, samt begynde at forberede sig på kunne løfte de arbejdsopgaver som livet som lærer i de frie skoler byder på.

Indhold           (Hvad skal vi arbejde med i Balancen efterår 2014 – og hvornår skal vi gøre hvad?Tag gerne udgangspunkt i undervisningsplanen for jeres eget forløb, men I må også gerne frit og nyt)

Metoder

Metoderne kan både ses som en træning af de studerendes almene lærer færdigheder og som de redskaber, der giver resten af undervisningsplanen energi og fremdrift (jævnfør min model for en undervisningsplan). På listen over metoder herunder er nøgleordet for hver metode skrevet i kursiv:

Vi bruger en undervisningsplan til at organisere hele forløbet og få det til at virke som en helhed, og læreren bruger dagsordener til at strukturere og prioritere undervisningen i de enkelte lektioner i forløbet.

Vi bruger IT, blandt andet i form af webstedet www.naturfagsundervisning.dk , som løbende bygges op med undervisningsplaner, vejledninger, øvelser mv., og i form af webstedet Fronter, hvor læreren hver uge lægger et oplæg til næste uges timer ind, og hvor de studerende har mulighed for at lægge opgaver og materialer til resten af klassen ind.

Vi varierer den teoretiske, abstrakte del af undervisningen med konkrete, praktiske opgaver og øvelser (denne metode kaldes også for ”hands on”). Opgaverne og øvelserne kan organiseres som alene-, par- , team- eller holdopgaver og skal blandt andet give de studerende mulighed for at bruge hele kroppen mere i undervisningstiden, for at komme mere udenfor i naturen og for at træne et professionelt samarbejde og samvær med udgangspunkt i konkrete, praktiske opgaver. Eksempler på denne metode er den første uge med udeskole, tænketurene og teamøvelserne.

Læreren kan holde kortere eller længere oplæg for holdet om de emner som vi arbejder med. Det er oplæg og ikke foredrag eller forelæsninger, fordi de studerende er velkomne til at stille spørgsmål og til at gå i dialog om emnet undervejs, så der opstår en faglig dialog over emnet.  Det er en meget vigtig og central metode, at undervisningen også på dette niveau bliver til i dialog i mellem elever og lærer.

Læreren udvikler løbende faglige og fagdidaktiske modeller til at formidle nogle af de mest centrale af de komplekse og abstrakte teorier til de studerende på en så klar, overskuelig og alment forståelig måde som muligt.

Læreren bruger notesbog til at skrive dagsordener, notater, observationer og refleksioner fra timerne ned i. Notesbogen er et professionelt redskab, som øger kvaliteten i forberedelsen af timerne, refleksionen over timerne, evalueringen af timerne og feedback’en til de studerende. Desuden er den et godt og nødvendigt supplement til brugen af computer, fordi notesbogen er mere driftsikker, håndterbar og bedre kan bruges udendørs.

Vi bruger undervisningsdifferentiering på den måde at den enkelte studerende har mulighed for at vælge opgaver og faglig læsning ud fra interesse, faglige forudsætninger og ambitioner – således at den enkelte kan få tilfredsstillende muligheder og udfordringer, og samtidig være en del af klassens og forløbets helhed og fællesskab.

Vi bruger learning by doing, blandt andet i form af formidlingsøvelser og i form af træning i at arbejde i selvstyrende team.

Vi bruger faglig læsning som metode til selvstændigt og kritisk at sætte sig ind i faglitteratur, både i form af fagbøger og i form af sider på internettet. Som videnskabeligt baseret fagbog læses som minimum ”Mindfulness - en guide til at finde fred i en hektisk verden” af Williams og Penman, Akademisk forlag 2012. Af videnskabelig baseret faglitteratur om natur og om sundhed i form af netsider læses som minimum nyhedsbrevet fra webstedet www.videnskab.dk . Jeg har udvalgt en stabel fagbøger, som står fast i Mindedal (ingen hjemlån) og som vi bruger som grundbøger i den faglige læsning i timerne og som man kan sætte sig over i Mindedal og studere i sin forberedelsestid.

Vi bruger skriftlige opgaver som metode til at få en større indsigt (det at skulle formulere sig skriftligt om noget bevirker at man får en dybere erkendelse af og bevidsthed om dette noget; det man kan kalde en indsigt i modsætning til viden) i nogle af Balancens centrale områder. Hver skriftlige opgave er på 1-2 A4sider (udskrevet eller håndskrevet), som afleveres i analog form til læreren, der giver feedback på opgaven i form af et par skriftlige kommentarer eller spørgsmål, samt mundtligt under de personlige evalueringssamtaler. Fokus ligger altså på at skrive sig frem til en dybere indsigt om sin professionsidentitet og relationskompetence, om sundhed og om natur – i en form for dialog med læreren – der derfor ikke fokuserer på, hvordan du staver, sætter tegn mv., men på, hvordan du tænker og hvordan du formidler det du tænker.

Evaluering og resultatvurdering : Faglæreren vurderer hver enkelt studerendes resultat (det vil sige standpunkt og præstation) ud fra målsætningen for forløbet, som blandt andet indeholder 6 dimensioner som vi bruger i fagudtalelserne (Indsigt, viden, færdigheder, formidling, didaktisk refleksion og professionsidentitet; ved professionsidentitet forstås i vores sammenhæng især det at kunne anlægge et helikopterperspektiv på situationen og på sig selv – dette kaldes også for ”at være direktør for sit eget liv” på Lærerskolens hjemmeside -  det at kunne bevare en vis grad af ro, overblik og rummelighed under udfordrende omstændigheder og det at optræne skærpede sociale kompetencer).

I dette forløb evaluerer vi i form af personlige evalueringssamtaler 1-2 gange i løbet af skoleåret. Hvert enkelt studerendes samlede standpunkt og præstation i forløbet vurderes og drøftes, for eksempel ud fra denne skala: Ikke tilfredsstillende - tilfredsstillende - godt- meget godt - fremragende, hvor ikke tilfredsstillende og tilfredsstillende er “under middel”, godt er “middel” og meget godt og fremragende er “over middel”.

Udover de personlige evalueringssamtaler laver vi en fælles evaluering for holdet ud fra undervisningsplanen sidst i forløbet, ligesom vi på holdet undervejs i forløbet kan drøfte, hvad der er godt ved den undervisning, som vi skaber i fællesskab, og om der er noget som vi kunne gøre bedre.

Endelig laver vi en samarbejdsaftale i starten af forløbet:

Samarbejdsaftale

Undervisningen bliver til i løbende dialog og samarbejde imellem lærer og studerende.

Hver enkelt indstiller sig på bedst muligt at bidrage til det fælles bedste (i stil med: “Hvad kan jeg gøre for at timerne bliver så lærerige og oplivende som muligt?”) - jævnfør forstanderes fortælling i velkomsttalen om Kold og Hans Væver…

Når der undervises er der ro i klasserummet og fokus på undervisningen, så alle kan koncentrere sig og lære bedst muligt.

Hver gang vi har haft timer skal der ryddes pænt op og alt sættes på rette plads (inklusive stole, der sættes op).

I øvrigt følger vi skolens almene regler og aftaler om fremmøde, afbud mm.

Materialer

Undervisningen i Balancen kræver ingen særlige materialer, dog skal man have påklædning til at kunne gå tænketure i naturen fra september til december og til at arbejde i skolehaven i september og oktober, samt liggeunderlag, tæppe og pude til at lave forskellige former for mindfulnessøvelser i klasserummet i ugerne efter efterårsferien.

Litteraturliste                       (den første bog læses af alle, de andre er til valgfri faglig læsning)

”Mindfulness – en guide til at finde fred i en hektisk verden”, Williams og Penman

” Nærvær – en vej ud af nedtrykthed”, Mark Williams m.fl.

”Mindfulness – manual til træning i bevidst nærvær”, Morten Hecksher m.fl.

”The mindful brain”, Daniel J. Siegel.

“7 mindfulnessprincipper for ledere”, Charlotte Mandrup.

“Træk vejret – mere energi, mindre stress”, Stig Åvall Severinsen.

”Vær Nær”, Tor Nørretranders

”Empati – det der holder verden sammen” Helle Jensen m.fl.

“Sandheden om sundhed – få styr på dit KRAM, Bente Klarlund Pedersen.

”Hvad er det du spiser – økologi, mad og sundhed” Søgaard og Østergaard.

”Mad – din mirakelmedicin”, Jean Carper.

”Hvad fylder vi i børnene? – sukkergrise, colanarkomaner, mælkedrankere…”, Jonna Deibjerg m.fl.

”Kost, adfærd, indlæringsevne”, Frede Brauner.

”Super simpel sundhed”, Mads Bo Pedersen.

”The Nature Principle – human restoration and the end of Nature-Deficit Disorder, Richard Louv.

”Menneskeføde – vejviser ud af en overvægtig verden”, Tor Nørretranders.

”Vild verden - fremtidens føde”, Tor Nørretranders.

”Skolehaver  - i praksis”, Ulla Skovsbøl.

”Økologisk have – selvforsyning til husbehov”, Juhl og Falgren.

”Skole, natur og fantasi”, Kirsten Paludan.

”Etikken og Universet”, Jacob Wolf.

”Alt om akvarier – naturlig pasning”, Larsen og Hansen.

”Politikens akvariebog”, Jens Meulengracht-Madsen.

”Praktisk livsfilosofi – personlig livsfilosofisk udvikling”, Alex Riel.

“Nuets kraft – nøgle til personlig frigørelse”, Eckhart Tolle.

”En ny jord – Nuets muligheder og livets mening”, Eckhart Tolle.

”Proof of Heaven – a neurosurgeons journey into the afterlife”, Eben Alexander.

”En orm – en gud – om mennesket i verden, Ove Korsgaard (red.)

Ingvar Haubjerg Nielsen

Mail jeres færdige bud på en undervisningsplan til naturnielzen@gmail.com .

Forbered jer desuden på disse spørgsmål til en afsluttende didaktisk debat i klassen

-          En afgørende forudsætning for at skabe den bedst mulige undervisning er at hver enkelt studerende som minimum har læst oplægget til ugens timer på Fronter, men jeg har på fornemmelsen, at dette ikke er tilfældet generelt i klassen: Er det en rigtig fornemmelse? Hvad kunne man i givet fald gøre for at få alle til at opfylde dette mindstekrav af forberedelse?

-          Tilsvarende er det afgørende vigtigt at de fleste oplever fællesfaget Balancen som et relevant og meningsfuldt fællesfag i en læreruddannelse; i midtvejsevalueringen svarede de to klasser i gennemsnit, at det gør de i ok – høj grad (tættest på høj): Hvad er efter jeres mening og vurdering mest afgørende for at Balancen også kommer til at opleves som relevant og meningsfuldt i efteråret 2014?

-          De 2 første skriftlige opgaver afleverede stort set alle, men den tredje har 19 ud af 47 ikke afleveret, uden at give nogen begrundelse; Har teamet et bud på en generel forklaring på dette? Har I i øvrigt nogen ideer til, hvordan vi kan bruge skriftlige opgave i Balancen på en måde, som opfylder formålet om at de studerende skriver sig til en dybere indsigt og læreren får et større indblik i hvordan de tænker og arbejder med stoffet – uden at det bliver for stor en arbejdsbyde for nogen af parterne?

Evaluering af Balancen efterår 2011

Evaluering ved hjælp af cirkulerende lister

Opgavebeskrivelse:

Formålet med evaluering med cirkulerende lister er at give et så klart, præcist og nuanceret grundlag som muligt for at optimere og udvikle undervisningen.

I denne form for evaluering går opgaven ud på at hver enkelt skriver korte, præcise sætninger på hvert af arkene.

Når det er muligt, så begrund dine sætninger (skriv fordi), fordi (!) det gør det meget mere forståeligt og brugbart for mig.

Begrundede sætninger betyder, at man skriver fordi efter sine udsagn: For eksempel kan man skrive: ” Det at lave og overvære formidlingsøvelser har været et godt skridt på vejen mod at blive lærer, fordi jeg har lært noget af at bruge den skriftlige vejledning og  fordi  jeg har fået og hørt så meget feedback på formidling”

Man har cirka et par minutter til at skrive på hvert ark (afhænger af arket og af, hvor meget man har at skrive på dette ark).  Når man er færdig med arket, sender man sit ark videre til sidemanden, med uret.

Når man modtager et ark, som andre har skrevet på, så kan man både skrive nye sætninger og ”skrive under på” nogle af de sætninger, der allerede står der: Man skriver under på en sætning, som man er enig i, ved at sætte en streg ud for sætningen.

Der er 7 forskellige lister i cirkulation:

1.       Mål-listen: I hvor høj grad har vi nået målene?

2.       Udbyttelisten: Hvad har du fået ud af forløbet?

3.       Udsagnslisten: I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn?

4.       Feedbacklisten: Skriv din feedback til læreren.

5.       Hitlisten: Hvad har gjort størst positivt indtryk på dig i forløbet – hvad var et ”hit”?

6.       Forslagslisten: Har du nogen forslag til, hvordan man kunne gøre næste forløb (endnu) bedre?

7.       Listen over brok og beklagelser: Er der noget du ønsker at brokke dig over ved forløbet?

Hvis vi har tiden til det, så slutter vi af med at lave en fælles, mundtlig opsamling og drøftelse af hovedtendenserne fra listerne.

Mål-listen

Fælles mål:

1.    at vi i fællesskab får skabt et undervisningsmiljø, som er stimulerende for at udvikle sig professionelt i åben dialog med andre mennesker

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

2.      at vi i fællesskab får videreført og videreudviklet Den økologiske Skolehave, som et smukt, spændende og udbytterigt læringsrum

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

3.    at vi fællesskab får opbygget, passet og formidlet en serie smukke og spændende skoleakvarier i biologisk balance.

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

Individuelle mål:

1.    at hver enkelt studerende får inspiration, mod og værktøjer til at arbejde som underviser og formidler

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

2.    at hver enkelt studerende opnår en større forståelse af, hvad godt et godt samarbejde er og er i stand til at arbejde effektivt i et team ud fra denne forståelse

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

3.    at hver enkelt studerende laver en selvstændig, inspirerende og velunderbygget formidling af et emne indenfor sundhed eller indenfor natur

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

4.    at hver enkelt studerende får en dybere forståelse for, hvad sundhed er og er i stand til at arbejde praktisk med sundhed i undervisningen i forskellige fag og forløb ud fra denne forståelse

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

5.    at hver enkelt studerende får en dybere forståelse af naturen og af, hvordan man kan bruge naturen i den daglige undervisning i sine fag

I hvor høj grad mener du at vi har nået dette mål?

Slet ikke – i ringe grad – tilfredsstillende – høj grad – meget høj grad

Udbyttelisten

Hvad har du fået ud af forløbet?

Vejledning: Skriv korte, begrundede sætninger – og sæt I ud for andres sætninger, som du er eng i.

Udsagnslisten

I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn?

Vejledning: Sæt en I under den af de 5 ”enighedsgrader” som for dig er mest rigtig.

”Det har været en god undervisningsplan, som fint kan bruges igen næste år”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Det har været glædeligt og lærerigt at være til timerne i forløbet”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig”

”Det er fint at de fleste skriftlige undervisningsmaterialer til faget ligger på webstedet www.naturfagsundervisning.dk ”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Det er godt og nødvendigt at læreren lægger et oplæg til ugens timer ind på Fronter”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Som studerende har man mulighed for at få en passende indflydelse på forløbet”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig          

”Vi har generelt nået de individuelle målene for forløbet”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Metoden med at bruge notesbøger har generelt fungeret godt i forløbet”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Vi har fået inspiration og ideer til at arbejde med sundhed og natur i den almindelige  undervisning i skolehverdagen”

”Det er meget vigtigt at vi jævnligt laver undervisning udendørs i Balancens timer”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

”Klassen har generelt mødt  meget stabilt i forløbet og løst opgaverne godt”

Meget enig – overvejende enig – enig – overvejende uenig – meget uenig

Feedbacklisten

Skriv din feedback til lærerens måde at planlægge, styre og deltage i undervisningsforløbet og i de enkelte timer.

Vejledning: Feedback forstås her som det, at man giver de observationer og refleksioner, som man har gjort sig undervejs i forløbet om lærerens rolle i det, tilbage til læreren i form af så konkrete, præcise og saglige sætninger som muligt. Husk også så vidt muligt at begrunde (skriv fordi) dine sætninger.

Hitlisten

Hvad har gjort størst positivt indtryk på dig i forløbet – hvad var et ”hit”? Hvorfor var det det?

Vejledning:  Man kan skrive en ting og også gerne flere ting. Man skal skrive det på hit-listen, som man mener skal fastholdes og bevares i undervisningsplanerne.

Forslagslisten

Har du nogle forslag til, hvordan man kunne gøre næste forløb (endnu) bedre?

Vejledning: Det kan være forslag om stort og småt, konkret og abstrakt – for eksempel forslag til nye vejledningssider på webstedet, forslag til indhold eller metoder i forløbet, andre måder at organisere -  eller evaluere -  undervisningen på.

Husk at begrunde dine forslag.

Listen over brok og beklagelser

Er der noget du ønsker at brokke dig over ved forløbet?

Vejledning: Jeg har valgt at tage denne liste med, fordi jeg synes at der skal være et sted, hvor man overfor mig kan give udtryk for de irritationer, frustrationer ol. , som man ikke ønsker at holde for sig selv (eller sine fortrolige) og som man ikke kan finde plads til på de andre lister.

Også her beder jeg om at man begrunder sine sætninger.